Samsung Galaxy Watch6 Classic test | Som at have en læge i lommen

TEST: Designet er mega fedt! Mængden af sundheds- og motionsdata er enormt! Når Samsung i mål? Læs min test af Galaxy Watch6 Classic.

Samsung Galaxy Watch6 Classic
Jeg er vild med at Galaxy Watch6 Classic ligner et ur og ikke en techgadget (Foto: Samsung)

Denne anmeldelse handler om Samsung Galaxy Watch6 Classic, som er modellen jeg har prøvet. Funktionerne og konklusionerne kan dog (mere eller mindre) overføres til Galaxy Watch6.

Galaxy Watch6 og Watch6 Classic deler den same hard- og softwareplatform. Forskellene ligger I urernes design, vægt og skærmstørrelser.

I forhold til tidligere Classic-modeller er der denne gang et mindre sort område fra skærmen og ud til kanten. Den roterende ring er også smallere.

Størrelser og udtryk er vigtigt, men et er lysstyrken også. Vi taler på en maksimal lysstyrke på 2.000 nits. Det svarer til lysstyrken i Apple Watch Ultra. Til sammenligning har Apple Watch Series 8 kun 1.000 nits lysstyrke.

Alt det et smartwatch skal kunne

Jeg vil ikke gå så meget ind i betjeningen og standardmulighederne i Galaxy Watch6-serien, men fortælle at uret gør alt det, som du forventer af et smartwatch.

Uret viser notifikationer, indgående opkald og ikke mindst klokken. Du kan bruge det som vækkeur og vælge mellem forskellige watch-faces, hvor flere af dem kan tilpasses.

Efter lidt kamp lykkedes det mig at smide Samsungs håbløse taleassistent Bixby ud og erstatte den med Google Assistant, så jeg kunne bruge ”Okay Google” til at sætte en alarm, slukke mit smartlys eller tjekke vejrudsigten. Det er mig en gåde, hvorfor Samsung ikke selv erkender, at Bixby ikke har en fremtid.

Galaxy Watch er også et betalingsmiddel. Jeg har uden problemer tilføjet mit Visa-kort, så jeg kan bruge uret til kontaktløs betaling. Det er dog irriterende, at jeg ved hver betaling skal indtaste urets PIN-kode. Koden er jo allerede tastet, da jeg tog det på – og uret låser, når det tages af.

Uret opleves slatten ved betjening

Jeg er vild med designudtrykket, hvor Samsungs i forhold til markedslederen Apple Watch ligner et ur og ikke, som hos Apple, en gadget.

Desværre har Samsung ikke kælet for betjeningsoplevelsen, der i forhold til Apple Watch, opleves mindre flydende – ja generelt er Galaxy Watch slet ikke en så flydende og lækker oplevelse som et Apple Watch.

Jeg tror ikke uret mangler processorkraft. Det er nok mere softwareplatformen Google Wear OS med Samsungs brugerflade One UI lagt på toppen, der i kombinationen udgør problemet.

Det er ikke en katastrofal brugeroplevelse, men det er nok til, at jeg vil bemærke det her i testen. Når dette er sagt, så leverer Samsung stadig det mest gennemførte smartwatch til Android-telefoner.

Samsung Galaxy Watch6 Classic
De to farvevarianter af Galaxy Watch6 Classic. Urudtrykket vælger du selv (Foto: Samsung)

Stort fokus på sundhed – kan måle blodtryk

Det store omdrejningspunkt for Galaxy Watch6-serien er sundhed og motion – et fokus konkurrenten Apple også har.

Samsung har dog et ekstra trick i ærmet. Galaxy Watch 6 Classic kan nemlig måle dit blodtryk. Efter opsætningen hvor du kalibrerer uret med data fra et analog blodtryksapparat, så kan uret give en idé om, hvor dit blodtryk ligger. Det er genialt.

Du kan også køre en EKG og få besked, hvis hvilepulsen pludselig (uden varsel) falder eller stiger voldsomt. Detektering af fald med efterfølgende besked til dine nødkontakter (med et kort så modtageren ved hvor du er), kan Galaxy Watch også klare. I sådan en situation laver uret desuden 1-1-2 alarmopkald.

Nødkontakterne får også besked, hvis du manuelt i uret aktiverer ”Nødsituationsdeling”. Smart! Men ikke så smart, at man skal tre-fire niveauer ned i softwaren, for at finde det. Her burde der være en genvej.

Overvågning af menstruationscyklus samt måling af hudens temperatur, når du sover, er ligeledes på funktionslisten. Hudtemperaturen siger (ifølge Samsung) noget om komforten i dit soveværelse. Kølige omgivelser giver bedre søvn og gør det lettere at falde i søvn.

Hvordan har du sovet?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du sover, så kan Galaxy Watch hjælpe med udredningen.

Du får data om hvor meget du sover, hvordan du sover og hvordan du mentalt og fysisk restituerer.

En digital søvncoach kan sammensætte målingerne til et søvnresultat, så du får indblik i dine søvndata og søvnvaner. Uret måler desuden iltmætningen, mens du sover. Når du aktiverer ”søvn”, vil du se, at uret skifter til 12-timers visning i stedet for 24-timers-ur – come on, hvorfor fanges sådan noget ikke i kvalitetskontrollen?

Din motion trackes automatisk, så du ikke selv skal fortælle uret, om du går en tur, cykler eller løber. Du kan naturligvis også manuelt vælge en aktivitet.

Motions- og helbredsdelen er virkelig gennemført og velfungerende. Det er imponerende, hvor mange data der kan hentes ud fra nogle sensorer på armen – og det bliver uden tvivl vildere i fremtiden.

Appen Samsung Health samler alle dine data.

Det eneste jeg har at udsætte på sundhedsdelen er, at mange funktioner manuelt skal aktiveres, hvilket ikke er intuitivt. Alt dette burde klares ved en kom-i gang-guide.

Eksempler på data fra Galaxy Watch6 Classic

Du skal oplade tit

Ulempen ved de topmoderne smartwatches er strømforbruget eller nærmere batterikapaciteten. I lighed med Apple Watch skal Galaxy Watch forbi en oplader cirka en gang i døgnet. Samsung lover op til 40 timers drift, hvis du deaktiverer Always On-skærmen – ellers er det cirka 30 timer. Det er ikke godt nok.

Ifølge Samsung giver otte minutters opladning omkring 8 timers batteritid – teoretisk. Du skal forvente maksimalt 50 procents batterikapacitet på en halv time på Galaxy Watch6 med 300 mAh batteri – længere med classic-modellen. Det føles mega langsomt i praksis.

Batteriets kapacitet er kun 425 mAh, hvorfor det er underligt, at det skal tage SÅ lang tid at fylde strøm på.

Der medfølger en trådløs opladebrik, der klipser med magnet på bagsiden af uret, men strømforsyningen skal du selv finde. Samsungs ure kan ikke dele opladebrik med Apples ure, selvom teknologien i opladningen er den samme.

OPDATERINGER: Samsung oplyser til MereMobil.dk, at softwaren på Galaxy Watch6-serien vedligeholdes i minimum fire år – regnet fra lanceringsdatoen.

Samsung Galaxy Watch6 Classic
Udover at tracke søvn og motion kan Galaxy Watch6 Classic også måle dit blodtryk (Foto: Samsung)

Se testen af Samsung Galaxy Watch Classic

Konklusion: Værd at købe!

Watch6 Classic anbefaler

I salgspakken ligger en rem i såkaldt ”Hybrid Eco-Leather”, som i hvert fald ikke dufter af læder. Jeg kunne her ønske mig bedre komfort, men Samsung har ikke vedlagt f.eks. deres stofremme i testkittet, hvorfor jeg ikke kan vurdere dem.,

Samsung beskriver ”Hybrid Eco-Leather” således: Den er fremstillet i læder, der delvis indeholder biobaserede materialer.

Inden du køber et Galaxy Watch så find en butik, hvor du kan prøve uret og remmene, så du får den rigtige størrelse og komfort.

Urets design er virkelig fedt og det fungerer på alle Android-telefoner, men den bedste integration sker på en Samsung-telefon. Der er ingen integration mod iPhone.

Samsung burde have gjort mere ud af at tage brugerne i hånden, så alle målingsmulighederne sættes op fra starten, men når først du har nørdet dig igennem dem, så virker det fint.

Galaxy Watch6 Classic fungerer stort set som Apple Watch og har næsten de samme funktioner. På blodtryk er Samsung foran Apple, men så har Samsung så ikke måling og advarsel mod støjende omgivelser.

De mange sundhedsfunktioner er næsten som at have en læge på armen, men husk altid at kontakte en professionel, hvis du er dårlig eller oplever bekymrende målinger.

Jeg savner, at Samsung bruger mere tid på at få brugerfladen til at spille lige så flydende, som på Apple Watch, men du vil over tid ikke tænke på det som et problem.

Desværre må jeg endnu engang slå ned på batteritiden og opladningen, som irriterer mig.

Mit testur var Galaxy Watch6 Classis (47mm), hvilket for mig har været en super fed størrelse. Samsung leverer uret en til god pris – cirka 3.100 kroner ifølge Pricerunner. Det synes jeg er afbalanceret.

Jeg lander på 5 ud af 6 stjerner, men jeg kommer ikke uden om, at Watch6 Classic og Galaxy Watch5 Pro er de bedste smartwatches du kan købe, hvis du har en Android-telefon.

Her kan du sammenligne specifikationerne fra de forskellige Galaxy Watch-versioner.

Læs også min test af Galaxy Z Flip5 og Galaxy Z Fold5.

Aktuelle priser på Samsung Galaxy Watch6 Classic

Herunder kan du se dagspriserne på Samsung Galaxy Watch6 Classic i Bluetooth / Wi-Fi version.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Lækkert design; ligner og er et lækkert ur
  • God træningsmakker med mange data om din motion
  • Måler blodtryk, EKP, puls, søvn og MEGET andet
  • Kan detektere fald
  • Kan tracke din søvn og give vejledning
  • Godt overblik i Heath appen
  • Stor, flot og lysstærk skærm
  • IP68-certificeret; holder til brug i vand
  • Pris prissætning

Lidt at tænke over

  • Brugerfladen er ikke så lækker flydende som på Apple Watch
  • Opladning cirka en gang i døgnet – langsom opladning
  • Overvej om det er Watch6 eller Watch6 Classic du skal have
  • Mange helbredsfunktioner skal aktiveres manuelt

Mere til historien

Rammen på classic-modellen er i rustfrit stål, mens den på Galaxy Watch6 er af aluminium. Begge ure har Sapphire Crystal glas.

Samsung Galaxy Watch6 Classic
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Endelig… Samsung Galaxy Ring er nu til salg i Danmark

Samsung Galaxy Ring er endelig landet i handlen i de danske butikker. Her er detaljerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram