Vi spilder op mod 20 procent af vores tid på computerproblemer. Det viser et nyt dansk studie.

Forestil dig, at bilen gør knuder, og at du ikke kan køre videre.

Forestil dig, at løsningen er at du stiger ud af bilen, lukker døren, åbner døren igen, sætter dig ind og starter bilen på ny.

Nu virker bilen som den skal, og du kan køre videre.

Det ville være totalt gak-gak. Men den form for galimatias har præget brugen af PC’ere i årtier. Og det fortsætter, viser et nyt studie fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet.

Faktisk spilder vi i mellem 11 og 20 procent af vores tid på PC-systemer, der ikke virker eller er så svære at gennemskue, at vi ikke kan løse den opgave, vi gerne vil.

Det skriver universiteterne i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen tegnes et genkendeligt billede op. PC-brugere vil nemlig sikkert kunne genkende den endeløst roterende badebold, et program der crasher uden at gemme eller systemer der kræver ulogiske arbejdsgange eller bare ikke virker.

Forsker: Det er vildt

Bøvl, bøvl og mere bøvl hører ifølge studiet altså ikke fortiden til, men er gang på gang nutidens udfordring.

– “Det er vildt, at tallet er så højt. Men de fleste oplever frustrationer ved computerbrug og kan fortælle en skrækhistorie om en vigtig PowerPoint, der ikke blev gemt eller et system der gik ned på et kritisk tidspunkt,” siger professor Kasper Hornbæk, Københavns Universitet, og mener, at det er langt fra godt nok:

– “Alle ved, at det er svært at lave IT-systemer, som matcher folks behov, men tallet burde være langt lavere.”

Han mener videre, at det blandt andet viser at almindelige mennesker ikke bliver inddraget nok, når systemerne udvikles.

Hans forsker-kollega, professor Morten Hertzum fra Roskilde Universitet understreger at de fleste frustrationer opleves i forbindelse med udførelsen af helt almindelige opgaver.

– “Frustrationerne skyldes ikke, at folk bruger deres computer til noget meget avanceret, men at den giver problemer i udførelsen af dagligdags opgaver”, siger professoren og tilføjer:

– “Det betyder også, at problemer, der ikke bliver identificeret og løst, formodentlig frustrerer et stort antal brugere.”

Problemer, problemer …

Studiets deltagere indrapporterede deres oplevelser om problemer. De oplevede ofte at: “Systemet var langsomt”, “systemet frøs midlertidigt”, “systemet brød sammen”, “det er svært at finde ting”.

Og det var deltagere, der som udgangspunkt burde være klædt på til, at håndtere både computer og systemer. Deres baggrund var blandt andet studerende, revisor og konsulent. Flere af dem arbejdede faktisk også i IT-branchen.

– “Alligevel støder de ind i de her problemer, og det viser at det er nogle mere fundamentale ting, der er galt,” siger Kasper Hornbæk.

Kasper Hornbæk tilføjer, at det er de samme grundlæggende problemer vi har i dag, som vi havde for 15-20 år siden.

– “De to største kategorier af problemer handler stadig om utilstrækkelig performance og svigtende brugervenlighed,” siger han, mens Morten Hertzum supplerer:

– “Vores teknologi kan mere i dag, og den er også blevet bedre, men samtidig forventer vi mere af den. Selvom downloads går hurtigere nu, opleves de ofte stadig som frustrerende langsomme.”

En arbejdsdag går tabt

Med op mod 20 procent af vores tid brugt på computerproblemer går en masse produktivitet tabt på arbejdspladserne. Eller sagt på en anden måde: En hel arbejdsdag om ugen kan meget vel gå tabt i pc-problemer.

– “Fordi folk ikke kan udføre deres almindelige arbejde, fordi computeren ikke kører som den skal. Derudover skaber det masser af frustrationer hos den enkelte bruger,” siger Kasper Hornbæk.

Derfor er der store samfundsgevinster at hente, hvis vi oplevede færre problemer foran computeren. Gevinster som ifølge Kasper Hornbæk blandt andet kan blive indfriet, hvis der kastes flere ressourcer i at nytænke måden vi præsenteres for fejl på computeren.

– “Noget af løsningen kan være at skærme os fra, at computeren arbejder på at løse en fejl. I virkeligheden er der ingen grund til, at vi skal se på en uforståelig boks med kommandoer eller en frossen computer. Computeren kunne sagtens løse problemerne i det skjulte, mens den serverede en back-up udgave af systemet for os, så vi uforstyrret kunne fortsætte med vores opgaver,” siger Kasper Hornbæk.

Systemerne er dårlige – ikke brugerne

Samtidig bør brugerne i endnu højere grad involveres af IT-udviklerne, når systemerne designes, så de bliver så lette at bruge og forstå som muligt. For ifølge forskeren findes der ikke dårlige IT-brugere, kun dårlige systemer.

– “Når vi alle har IT omkring os, som vi bander over, så er det meget sundt at konstatere, at det nok ikke er brugerne den er gal med, men derimod dem, der laver systemerne. Studiet viser med al tydelighed, at det stadig halter med den del, og derfor håber vi, at studiet kan sætte mere fokus på at lave mere brugervenlige systemer fremover,” slutter Kasper Hornbæk.

Mere til historien

Apropos computere, så viser et projekt at DTU har undgået over 276 ton CO2 ved ganske simpelt, at sende brugt it-udstyr i recirkulation. Læs mere om det her