Overraskende mange kan ikke se forskel på søgeresultater og reklamer

Det er vigtigt for Google, at annoncer er klart markeret, siger de. Markeringen er blevet markant mindre tydelig gennem årene.

Google søg
Tæt på alle danske søgninger på nettet foregår i Googles søgemaskine. (Foto: Simon Steinberger)

Ifølge et adfærdseksperiment kan knapt halvdelen af testpersonerne ikke skelne mellem annoncer og det reelle resultat i en søgemaskine.

Det konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i rapporten “Betydningen af annoncer for forbrugernes adfærd på onlinesøgemaskiner”.

I adfærdseksperimentet blev 45 procent af 1.600 danskere altså snydt, da de søgte efter noget bestemt.

Øverst i søgeresultatet har der gennem årene nemlig sneget sig annoncer ind.

Hele 96 procent af de danske søgninger på nettet foregår i Googles søgemaskine. Og foregår disse søgninger i en mobiltelefon, er de tre første resultater betalte placeringer – eller “Sponsoreret”, som Google benævner det.

Mange aner ikke det er annoncer

En hurtig test på undertegnedes mobiltelefon gav netop tre “sponsorerede” hits på søgningen “sorte jeans”. Ofte vil en Google-søgning lande med en “shop” øverst.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport lyder det:

“Resultaterne viser, at et væsentligt antal deltagere ikke ved, om de har klikket på en annonce eller et organisk resultat”.

– “Markeringen (af annoncer, red.) er blevet mindre og mindre tydelig med årene. Og det gør det vanskeligere for forbrugerne at se, om det er en annonce eller et søgeresultat,” siger Ann Sofie Vrang til DR Nyheder.

screendump fra rapport
Udklip fra rapporten, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har brugt The Washington Post som kilde.

I et skriftligt svar til DR Nyheder siger Google, at det er vigtigt for dem, at “have en klar og fremtrædende annoncemærkning”.

– “Søgeannoncer har i årevis været afgørende for at hjælpe virksomheder i alle størrelser med at blive set på nettet, mens de fortsat er relevante informationskilder,” skriver Google i svaret til DR Nyheder.

Google oplyser samtidig, at 80 procent af alle Google-søgninger ikke indeholder annoncer.

Nogle brugere mener ikke at sponsor-resultater er troværdige

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fremgår det, at flere danskere forsøger at undgå annoncer i søgemaskinerne, og at de finder det besværligt at bruge Google.

Samtidig stoler over halvdelen af testpersonerne ikke på de “sponsorerede” resultater.

Hos Forbrugerrådet Tænk forstår man godt, at brugerne ikke kan skelne mellem de organiske resultater og de “sponsorerede” resultater.

Det er heller ikke ulovligt, men rådet mener, at Google bør gøre det tydligere, hvilke resultater der er betalte. Samtidig har Forbrugerombudsmanden tidligere vurderet, at “sponsoreret” ikke er en god nok reklamemarkering.

Mere til historien

Google er på vej med en tilføjelse til søgemaskinen. Tilføjelsen vil gøre det muligt, at sløre uønskede billeder i søgninger. Læs mere om det her

Google Fotos får stor opdatering med nye enkle funktioner

Google skruer op for funktionerne i Google Fotos med introduktionen af ny billedmotor. 

(mere…)
Google Maps med AI: Du kan navigere håndfrit

Snart kan danske bilister få en fuldt stemmestyret køreoplevelse, når Google ruller sin AI-assistent, Gemini, ud i Google Maps. 

(mere…)
Apples nye smartere Siri får sine kræfter fra Google

RYGTE: Når Apples smartere Siri en dag bliver udrullet, så bliver motoren måske Google Gemini.

(mere…)
Google forslår nedslag i Play Store gebyrer

KORT NYT: Google har foreslået en reducering i deres Play Store-gebyr samt forbedret understøttelse af tredjepartsbutikker.

(mere…)
Google Oversæt kan snart blive mere præcis

Snart bliver Google Oversæt enten mere præcis eller hurtigere, når det gælder oversættelser.

(mere…)
Samsung afholder event næste uge

Samsung afholder et event i næste uge, hvor et nyt XR-headset ventes annonceret.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram