For billig? Tæt på Motorola Moto G53

VIDEO: Du savner en billig basal smartphone, der er god nok til det meste. Du skal se testen af Motorola Moto G53.

Motorola Moto G53 er landet i butikkerne til 1.999 kroner (vejledende).

I dette tilfælde er lavpris ikke det samme som en dårlig telefon, men du skal være forberedt på flere kompromisser.

Designet er kantet og udtrykket ser dyrere ud, end det er. Mobilen er endda vandafvisende, så du med ro i maven, kan bruge den i regnvejr, mens du venter på bussen.

Skærmen er ’okay’, men lysstyrken er i bragende sol ikke høj nok. Du får dog en ret stor skærm, der giver et godt overblik.

Specifikationer: Motorola Moto G53

  • Skærm: 6,5”, 120 Hz
  • Processor: Qualcomm Snapdragin 480+ 5G
  • Lagerplads: 128 GB
  • Kamera: 50 megapixels + 2 megapixels makrolinse
  • Frontkamera: 8 megapixels
  • 5G: Ja
  • Stik til hovedtelefoner: Ja
  • Fingeraftryksensor: I knap på siden
  • Vægt: 183 gram

Ikke snasket ind

Mange Android-producenter fylder telefonerne med bloatware, men ikke Motorola.

G53 er helt ’ren’ og renset for den slags. Det giver et større overblik i brugerfladen, at uønskede apps ikke fylder eller optager resurser.

Ydelsen er gennemsnitlig. Ikke et problem når du tjekker mails eller læser nyheder. Krævende spil, som Fortnite og Genshin Impact, kan den derimod ikke trække. Du må nøjes med Subway Surfers eller andre mindre krævende spil.

En positiv ting ved den lille processor er, at den ikke bruger ret meget strøm. To dage uden opladning er ikke et problem. Desværre oplader den vildt langsomt.

HVAD ER ’BLOATWARE’? Det dækker over apps, som producenterne installerer fra fabrikken, som kunden ikke ønsker eller har bedt om. Ofte er det apps, der skal lokke dig ind på en tjeneste f.eks. Booking.com, Facebook eller mere obskure apps. Der kan ligge kommercielle interesser bag bloatware, hvor producenten modtager betaling fra udbyderen af apps.

Godt lys = gode billeder

Kameraet er endnu en spareøvelse. 50 megapixels kameraet på bagsiden kræver godt lys, hvis du vil have gode billeder. Udendørsbilleder og billeder i godt lys er typisk skarpe og har gode farver, men så snart lysforholdene udfordres, bliver billederne også en del dårligere.

Kameraet er fint til at dokumentere enkelte hverdagsbegivenheder eller som ’huskeseddel’, men Moto G53 er ikke en ’kameramobil’. Så går du meget op i foto, skal du kigge efter noget andet.

SÅDAN OPDATERES MOTOROLA MOTO G53: Telefonen er født med Android 13. Motorola oplyser, at Moto G53 vil modtage én stor Android-opdatering samt sikkerhedsopdateringer i tre år.

Konklusion: Kun det du betaler for!

Leder du efter en rimelig telefon til opkald, browse lidt sociale medier, tage et billede en gang i mellem og samtidig have strøm nok til flere dage, så er Moto G53 ikke noget dårligt bud.

Vi kommer ikke uden om, at den har en undervældende processor, gennemsnitlige kameraer og middelmådig opladning. Måske Motorola har sparet lidt for meget i denne omgang?

Jeg vil anbefale: Før du kaster 1.999 kroner (uden abonnement) efter Moto G53, så tag et kig på Motorola Edge 30 Neo. Her får alle parametre et nøk opad for små 400 kroner mere. Neo er et bedre køb.

Køber du Motorola Moto G53, så skal du være helt indforstået med, at du til den lave pris får præcis, hvad du betaler for.

4 ud af 6 stjerner.

Læs også vores uddybende anmeldelse af Moto G53.

OM LAVPRIS FRA MOTOROLA: Gennem årene har Motorola skabt mange succesfulde lav- og mellempristelefoner, der verden over har høstet rigtigt gode anmeldelser. Motorola er ’kongen af lavpris’. I forhold til konkurrenterne har Motorola været bedst til at omfavne kategorien, så man næsten altid kan være sikker på ikke at købe noget skrammel, hvis der står ’Moto’ på kassen.

Mere til historien

Et dyrere men godt alternativ til både Moto G53 og Edge 30 Neo er Motorola Edge 30 Fusion.

Motorola Edge 50-serien: En blanding af innovation og elegance til en god pris

En lav pris betyder ikke, at du køber en telefon uden lækkert design eller som er god at bruge. Faktisk er Motorola eksperter i prisvenlige telefoner.

(mere…)
Motorola lancerer budgettelefonerne Moto G og Moto G Power

En par nye budgettelefoner har set dagens lys. Læs om dem her.

(mere…)
Smart, sjov og sikker: Mød Motorola Edge 50 Neo!

Motorola Edge 50 Neo er en prisvenlig telefon, der både er smart, spændende og sikker at bruge.

(mere…)
Motorola klar med 4 lavpris-telefoner

Motorola har netop lanceret 4 nye telefoner, hvor prisen er mellem 999 kroner og 1.700 kroner. Læs mere her.

(mere…)
Husker du den danske Radio Luxembourg?

VIDEO: Hvis du er ’lidt retro’ inde i hjertet, så skal du se med her. Genoplev Radio Mercur! 300+ originale blev bånd fundet!

(mere…)
Motorola lancerer telefoner i ”årets farve”

2025 er endnu ikke i gang, men Motorola er klar med to modeller i en helt ny farve – som er ”Årets farve 2025”. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram