Mystik efter aflysning af Motorolas nye supermobiler

Kun få timer før lanceringen af Razr 2022 og X30 Pro aflyste Motorola uden forklaring begivenheden.

Motorola Razr 5G
I mangel på billeder af Motorolas Razr 2022 får du her et billede af Razr 5G. (Foto: MereMobil.dk)

Motorolas lancering af Razr 2022 og X30 Pro er aflyst uden varsel.

Det er uvist, hvorfor det kinesisk-ejede mobil-mærke har aflyst lanceringen. Motorola har ganske enkelt ikke angivet en årsag til aflysningen og har heller ikke annonceret en ny lanceringsdato. Det skriver flere medier.

Nogle medier kobler aflysningen til formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosis besøg på Taiwan.

Besøget har vakt vrede i Beijing, som mener, at Taiwan hører under Kina. Det mener USA officielt også, men Kina har betragtet Nancy Pelosis besøg som en slags legitimering af Taiwan, som anser sig selv som selvstændigt.

Forventning bygget op

Motorolas lancering var ventet med spænding. Blandt andet fordi det ville have været den første store smartphonelancering i august.

Aflysning skete kun et par timer før det programsatte lanceringstidspunkt, og kommer også som en overraskelse fordi Motorola de seneste par uger har bygget en forventning op omkring både den foldbare Razr 2022 og flagskibet X30 Pro.

– “Jeg er ked af at meddele, at lanceringen af ​​de nye Moto-produkter […] er blevet aflyst af en eller anden grund. Vi håber stadig oprigtigt at bringe nye moto-produkter til alle og stadig være den Moto, som kinesiske brugere kan lide”, udtaler topchefen i Lenovo Chen Jin noget kryptisk ifølge mediet Android Central.

Android Central skriver desuden, at udtalelsen er en maskinoversættelse af et indlæg på det rent kinesiske mikro-bloggingsite Weibo.

To kraftige flagskibe

Op til den nu aflyste lancering har Motorola blandt andet ladet sive, at Razr 2022 og X30 Pro vil være bestykket med Snapdragon 8+ Gen 1, mens X30 Pro skulle få et primært kamera på 200 megapixels.

Med Snapdragon 8+ Gen 1 vil Razr 2022 formentlig være den mest kraftfulde foldbare telefon på markedet, mens X30 Pro med et kamera på 200 megapixels vil blive den første smartphone med så stor en opløsning.

I maj lancerede Motorola modellen Motorola Edge 30, som du kan læse anmeldelsen af her. Se også videoanmeldelsen herunder.

Mere til historien

Motorola er en del af Lenovo Group Limited, som er en kinesiskbaseret multinational elektronikvirksomhed, har operationelt hovedsæde i Morrisville, North Carolina, USA. Virksomheden er registeret og børsnoteret i Hong Kong. Lenovo blev grundlagt i 1984 og købte Motorola af Google i 2014. Lenovo ejer også aktiemajoriteten i elektronikproducenten Medion, som også sælges i Danmark.

Nye Samsung-konkurrenter: Motorola Razr 60 og Razr 60 Ultra

Razr-serien, Motorolas klaptelefoner, er nu opdateret.

(mere…)
Motorola Razr 60 Ultra: Det mener anmelderne

Motorola Razr 60 Ultra er i butikkerne. Vi har samlet nogle af anmeldelserne til dig.

(mere…)
Motorola Edge 60 Pro og Edge 60 er lanceret

Motorola har lanceret to nye interessante telefoner til under henholdsvis 4.000 og 5.000 kroner. De er i handlen i midten af maj.

(mere…)
Lækkede billeder viser Motorola Razr 60 før lancering

Motorola præsenterer deres nye klaptelefoner i morgen. Allerede nu er billederne ude. Se dem her.

(mere…)
Motorola afslører ny Razr-telefon i slutningen af april

Motorola teaser for lanceringen af en ny Razr-model i slutningen af april.

(mere…)
Motorola Edge 60 Fusion: Ny telefon med unik lærredsfinish

Denne telefon har et nyt spændende designudtryk.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram