Reklamer i Windows Stifinder var en fejl
Pludselig var der reklamer i Windows 11. Det var ikke hensigten, lyder det fra Microsoft.
Nogle testbrugere af tidlige Windows-udgivelser fik sig en overraskelse, da “insider build 22572” af Windows 11 landede.
Her kunne der ses reklamer i Stifinder, skriver Computerworld med kilde i Thurrott.
Reklamerne var ikke målrettet slutbrugere, forlyder det nu.
Overfor The Verge bekræfter Brandon LeBlanch, senior program manager for Windows, eksistensen af reklamebeskederne. Han siger samtidigt, at disse ikke skulle været udgivet eksternt. Derfor er de nu afbrudt.
Det vides ikke om Microsoft har planer om, at implementere reklamer i Stifinder eller hvad formålet med det “uheldige udslip” har været.
Ifølge The Verge viste Microsoft i 2017 en reklame for OneDrive i Stifinder.
LÆS OGSÅ: Samsung klar med nye Windows-computere
Mere til historien
Det ses ofte at de store techfirmaer jagter dig med reklamer. F.eks. Google der bliver ved med at vise pop-up reklamer for premiumabonnementet i YouTube.