iPhone-browsere lækker oplysninger

Safari, Chrome og Edge på iPhone og iPad er ramt af en fejl, hvor oplysninger om brugeren lækkes.

Safari browser Apple
Safari på Mac, iPad og iPhone er ramt af en sikkerhedsfejl. På iOS- og iPadOS-platformene findes fejlen også i blandt andet den populære browser Google Chrome (Foto: Apple)

Browseren Safari, der findes på iPhone, iPad og Mac-computere lækker oplysninger om hvilke websider brugeren senest har besøgt samt brugernavne til ens Google-konto. Det skriver flere internationale techmedier.

Konkret betyder det, at nogle hjemmesider, særligt dem med urent mel i posen, kan fiske en del relativt personlige oplysninger, uden man som bruger kan se det.

Når ens Google ID kan udtrækkes, kan dette (mis)bruges til at finde personlig information om brugeren. Endnu værre kan Google ID’et sættes sammen med en eventuelt dårlig adgangskode, som brugeren har anvendt, hvorefter ens konto reelt er hacket.

Disse enheder er ramt

Hullet i Safari-browseren rammer brugere af iPhone, iPad og Mac, men ikke kun når de specifikt åbner Safari.

Motoren i Safari hedder WebKit. Denne er også grundstenen, når man bruger Mail (Apples mailprogram), App Store og mange andre apps på platformene.

Fejlen i WebKit har også ramt browsere som Google Chrome og Microsoft Edge på iOS 15 og iPadOS 15, da disse også er baseret på WebKit.

Man kan ikke selv gøre noget for at beskytte sig mod fejlen. I stedet må man afvente en opdatering fra Apple.

Apple har ikke udsendt detaljer om, hvornår en opdatering forventes at være klar. MacRumors noterer dog, at Apple skal opdatere softwarepakkerne iOS 15 og macOS Monterey for at få rettelsen ud til brugerne.

Mere til historien

Apple har i markedsføringen af Safari lagt stor vægt på sikkerheden og beskyttelse af personlige oplysninger. “Blazing fast. Incredibly private”, skriver Apple netop nu.

Apple ændrer på iPhone-lanceringer

Rygterne svirrer om, at Apple vil ændre lanceringstidspunkterne for deres iPhone-modeller og dele dem ud på året i stedet.

(mere…)
Apple Watch SE 3 kan få nye skærmstørrelser

Det kommende Apple Watch SE kan få nye skærmstørrelser, hvis de seneste rygter holder stik.

(mere…)
iPhone 20-års jubilæumsmodel med store ændringer

RYGTE: Vi nærmer os snart en milepæl, når det gælder iPhones, og store ændringer kan være på vej til netop den model.

(mere…)
Klarer iPhone 16e sig godt?

KORT NYT:  iPhone 16e klarer sig bedre end forgængeren, men tallene skal tages med et gran salt.

(mere…)
Apple og Meta får milliardbøde af EU

Både Apple og Meta har fået milliardstore bøder af EU for overtrædelse af Digital Markets Act (DMA).

(mere…)
Kæmpe strømsluger: Apples datacenter i Danmark fortsætter sit stigende energibehov

Forbruget af strøm hos Apple danske datacenter er virkelig højt – og stiger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
37 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram