Efter afsløringer: Instagram vil beskytte unge brugere

Facebook, som ejer Instagram, vil gøre det muligt for forældre at følge med i, hvad deres børn laver på den sociale platform.

Instagram

Facebook har længe vidst, at Instagram kan være skadelig for børn og unge. Det kom for nylig frem, da whistleblower Frances Haugen lækkede en række dokumenter og rejste en storm mod det Facebook-ejede sociale medie.

Siden har Nick Clegg, som er Facebooks direktør for globale anliggender, i CNN-programmet State of the Union sagt, at techkæmpen vil lancere tre initiativer for at gøre Instagram til en bedre oplevelse for unge.

Først og fremmest vil det blive muligt for forældre at følge med i de unges gøren og laden. Man vil give forældrene mulighed for at “nudge” – altså påvirke – børnenes adfærd, så de ikke ser skadeligt indhold.

Samtidig vil man – måske ikke mindst – give teenagere en advarsel, hvis de skal holde en pause fra Instagram.

– “Når vores systemer ser, at en teenager ser på det samme indhold igen og igen, og dette indhold ikke bidrager til deres velbefindende, så vil vi skubbe dem mod andet indhold”, forklarede Nick Clegg på CNN.

Haugen: Facebook nægtede at lave ændringer

De lækkede dokumenter viser, at Facebook i perioden 2019-2020 undersøgte, hvordan Instagram påvirker børn og unge. Flere gange i undersøgelsen bliver det slået fast, at særligt teenagere kan opleve negative konsekvenser ved at bruge Instragram.

Men ifølge Frances Haugen nægtede Facebook at gennemføre ændringer, der ville gøre platfomen mindre polariserende.

Således skulle næsten hver femte amerikanske teenager, der bruger Instagram, have svaret i en undersøgelse, at Instagram gav dem et dårligere selvbillede.

– “Vi gør problemer med kropsbillede værre for en ud af tre teenagepiger”, fremgår det ifølge norske Tek.no i den hæderkronede amerikanske avis The Wall Street Journal. Det var til The Wall Street Journal Frances Haugen lækkede et stort antal dokumenter.

Haugen: Profitten kommer først

Foran den amerikanske kongres har Frances Haugen blandt andet forklaret, at virksomhedens ledelse ved, hvordan man gør Facebook og Instagram sikrere.

– “Men de vil ikke foretage de nødvendige ændringer, fordi de har sat deres astronomiske overskud foran folk. Handling fra kongressen er påkrævet”.

Clegg driblede uden om Zuckerberg

På CNN gjorde Nick Clegg klogt i, at kigge fremad og glatte ud. Han kom ikke med nogen deciderede erkendelser, men sagde blandt andet, at et “overvældende flertal” af teenagere har en positiv oplevelse med Instagram.

Var han gået til erkendelse havde han undsagt grundlæggeren Mark Zuckerberg og Instagram-chefen Adam Mosseri.

Mark Zuckerberg sagde nemlig under en høring i Kongressen i foråret, at det er mest sandsynligt, at sociale medier har en positiv effekt på børn og unge.

Adam Mosseri har – også i år – udtalt, at Instagrams påvirkning på børn og unge er ganske små.

Mere til historien

For en lille måneds siden besluttede Datatilsynet i Norge, at droppe tilstedeværelsen på Facebook. Beslutningen ventes at brede sig til andre offentlige organer samt til private virksomheder. Læs mere her

Trump klar til forhandling med TikTok

Donald Trump er til at tale med, når det kommer til told på kinesiske varer, hvis kineserne accepterer et TikTok-salg. 

(mere…)
Meta AI chatbot på vej i Europa… med begrænsninger

Meta AI bliver nu tilgængelig i Europa via Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp - men i en begrænset udgave. 

(mere…)
Mulige købere klar til at overtage TikTok

Skal man tro Trump-administrationen, så er de i dialog med 4 mulige købere til TikTok.

(mere…)
Instagram udskyder CapCut-konkurrent

Instagram har udskudt lanceringen af deres konkurrent til appen CapCut.

(mere…)
Træt af Facebook og X (Twitter)? Her er alternativerne

GUIDE: Vi har samlet et overblik over, hvad alternativerne er til Facebook og X.

(mere…)
Nu kommer betalingsmuren

Det er nu bekræftet, at Reddit arbejder på en betalingsmur.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram