Undgå at blive snydt i din næste brugthandel

1

GUIDE: Dette skal du vide, når du køber brugte varer på nettet.

brugt-mand-taske-crime-krimi
Brugthandel på nettet går i mange tilfælde godt, men desværre er der også svindlere. Der er god grund til at se dig godt for (Foto: Gerd Altmann)

Politiets center for IT-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) fik sidste år 35 anmeldelser hver dag om bedrageri mellem private borgere. Samtidig med at blandt andet markedet for brugte smartphones vokser, kommer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en advarsel om brugte varer.

Styrelsen peger på, at brugte varer købt privat på nettet kan være problematisk.

I en pressemeddelelse skriver styrelsen, at langt de fleste handler på nettet går godt, “men det sker, at der opstår problemer”.

Således viser politiets center for IT-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) opgørelser, at 42,5 procent af de anmeldelser som centret får er såkaldt “samhandelsbedrageri”. Det vil typisk sige bedrageri mellem private borgere

Alene i 2020 modtog LCIK flere end 12.700 anmeldelser af “samhandelsbedrageri”. Det svarer til i omegnen af 35 anmeldelser hver dag året rundt.

Snyderiet foregår på markedspladser på de sociale medier som Facebook og Instagram og på etablerede platforme som Gul og Gratis og DBA.

I og med, at det der brugergenereret indhold, så er det ikke kun et ustyrligt cowboyland, men også et slaraffenland for svindlere.

Disse svindlere forsøger markedspladserne, at spænde ben for, men det kan være svært og er i høj grad op til købernes sunde fornuft.

For eksempel forsøger DBA, at dæmme op for svindel ved blandt andet validering med NemID (som er ved at blive skiftet ud med MitID – læs mere om det her).

Der er forskelle på private og virksomheder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en guide, hvor der blandt andet opfordres til, at man ikke indgår en handel før man er sikker på, hvem sælgeren er.

Det er for eksempel ikke ligegyldigt, om den brugte computer, du er fristet af, sælges af en privatperson eller virksomhed. Det har nemlig betydning for dine rettigheder, og hvem du skal kontakte, hvis der er problemer med varen.

Mens du er beskyttet af særlige regler, når du handler med en virksomhed, er det ikke tilfældet, hvis sælgeren er privatperson.

– “Som forbruger er du godt beskyttet, hvis du handler med en erhvervsdrivende, og varen har mangler eller ikke er som aftalt. Det samme gælder ikke, hvis sælgeren er privatperson. I den situation har du ikke en lovbestemt fortrydelsesret, og du vil også få langt sværere ved at få dit krav igennem, hvis varen viser sig at have en fejl,” siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

GUIDE: 5 tips til dig der køber en brugt mobiltelefon

Må ikke være urealistisk billigt

Lars Arent siger, at som med alle andre former for køb, så drejer det sig om at bruge sin sunde fornuft. 

– “Inden du betaler, bør du altid tjekke, hvem sælgeren er. Og så skal du være varsom, hvis varen er urealistisk billig, da der kan være tale om en kopi eller stjålen vare,” siger Lars Arent.

Han opfordrer til, at man dokumenterer sit køb – særligt ved køb af dyrt elektronik, som telefoner, computere og andet IT-udstyr.

– “Det en god idé at bede om også at få den oprindelige kvittering, som sælger har fået ved sit køb af varen. Hvis varen er under to år gammel og oprindeligt købt hos en virksomhed i Danmark, overtager du rettighederne efter købeloven, men du skal kunne dokumentere, hvor den oprindeligt er købt,” siger Lars Arent.

Gode råd til en sikker brugthandel

  • Vær opmærksom på, at du ikke er dækket af de forbrugerbeskyttende regler, hvis sælgeren er en privatperson. Du har heller ingen fortrydelsesret, medmindre du aftaler det med sælgeren – og helst på skrift
  • Vær varsom med at købe den brugte vare, hvis den er urealistisk billig. Det kan for eksempel være en stjålen vare eller en kopivare
  • Lad være med at afgive dine personlige oplysninger, for eksempel dit CPR-nummer, hvis sælgeren beder om det. Det kan blive brugt til svindel
  • Mød, så vidt det er muligt, sælgeren ansigt-til-ansigt, og pas på med at betale forud. Du risikerer, at varen ikke dukker op, og så er dine penge måske tabt
  • Sørg for, at du kan dokumentere dit køb. Få for eksempel en kvittering
  • Betaler du med mobilen, er det en god idé at skrive i emnefeltet, hvilke varer det drejer sig om. Så kan du i højere grad bevise, hvad du har købt
  • Undersøg, om hjemmesiden har en ordning, der sikrer, at du kan få dine penge tilbage, hvis varen ikke dukker op eller er uægte
  • Særligt ved køb af dyre varer, så bed om at få den oprindelige kvittering med
  • Tjek, om den private sælger har mange varer til salg. Måske er sælgeren ikke så privat, som det ser ud til?

Kilde: Forbrug.dk

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om telefonboksen

Mere til historien

Redaktionen gør opmærksom på, at ud over ovenstående udmærkede guide fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, så vil en privat handel over nettet også betyde, at der ingen garanti er for produktets stand. Således kan det anbefales, at afslutte en handel fysisk og sikre, at enheden rent faktisk fungerer.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer