Sådan rengør du smartphone-skærmen korrekt

GUIDE: Pas på når du rengør skærmen på din iPhone eller Android-telefon. Læs her hvordan du får smartphoneskærmen ren uden at ødelægge den.

Rengøring af smartphone
Du renser skærmen på din smartphone ved brug af en fugtig mikrofiberklud (Foto: MereMobil.dk)

Snavs, støv, hudfedt fra fingrene, madrester og i nogle tilfælde det som er værre, er hvad skærme på vores smartphones og tablets står model til hver eneste dag.

Vi er i kontakt med smartphoneskærme hundredevis af gange om dagen. Derfor er skærmen på ens Android-mobil eller iPhone også en potentiel bakteriebombe. Særligt når telefonen kommer med fra toilettet og direkte ind til spisebordet.

Mange er vilde med smartphonen på toilettet

Jævnlig rengøring af smartphoneskærmene er påkrævet, men hvordan gør du skærmen ren korrekt uden at lave skader på skærmen?

Langt det meste af rengøringen kan ske med noget så simpelt som en mikrofiberklud eventuelt med lidt vand sprøjtet på. Det oplyser rengøringsekspert Anne Grete Rasmussen, også kendt som ”Fru Grøn” til Bolius.

Skærmen skal aftørres med en tør mikrofiberklud. Hvis der fortsat er fedtpletter eller andet snavs kan du spraye lidt vand på kluden. En sulfospray, som du selv blander i en flaske, benyttes eventuelt til at fugte kluden, hvis ikke vand er nok, lyder de gode råd fra Anne Grete Rasmussen.

SÅDAN LAVER DU SULFOSPRAY: Bland en halv liter vand og én tsk. håndopvaskemidde i en sprayflaske. Du skal spraye på kluden – ikke direkte på skærmen. Doseringen af sulfo er højere end ved normal opvask da rengøringen med en sulfospray sker med koldt vand, hvilket nedsætter effekten.

Kilde: Anne Grete Rasmussen (Fru Grøn)

Du bør ikke rengøre skærme med køkkenrulle, håndklæder eller grove klude.

Pas på med sprit og alkohol

Du skal ikke rengøre skærme med vinduespudsemiddel eller andre skrappe kemiske produkter. Årsagen er, at den såkaldte oleophobic coating, skærmen er behandlet med fra fabrikken, kan tage skade.

Oleophobic coating forhindrer fedt fra fingrene og andet snavs i at sætte sig fast på skærmen.

Udover at aftørre den specielle coating kan et kraftigt rengøringsprodukt giver skærmen et mælkehvidt skær.

Apple har hidtil kun anbefalet en blød klud eventuelt hårdt opvredet med vand, til rengøring af blandt andet iPhones, men Apple har justeret deres anbefaling.

Desinficering af smartphone-skærmen

Ifølge Apples anbefalinger kan deres skærme desinficeres og rengøres med desinficeringsservietter baseret på maksimalt 70 procent isopropylalkohol. Servietterne må ikke indeholde blegemiddel.

Anbefalingen gælder specifikt for Apples produkter og er ikke en generel anbefaling til alle skærmenheder.

Du kan læse mere om desinficering af iPhone-skærme her.

Coronavirus overlever ikke længe på din smartphone

Skærmservietter er udelukkende til rengøring

Der fås forskellige produkter til rengøring af skærme, men her skal du vide, at disse kun rengør. De desinficerer ikke overfladen.

– ”Generelt er brillerens og vores skærmrensservietter udviklet til rengøring ikke desinficering. Hvis man tror, at brillerens-servietter kan bruges til desinficering, tager man fejl. Vores brillerens er udelukkende produceret til rengøring,” fortæller Hans Rasmussen, direktør i Sterling Polish Company A/S til MereMobil.dk.

Hans Rasmussen understreger, at han kun kan tale på vegne af produkter fra Sterling og ikke bredt for alle brillerens- og skærmprodukter.

Mange har brillerensservietter i huset og det må derfor formodes, at disse også kommer forbi smartphoneskærmen fra tid til anden. Sterling har ikke oplevet, at servietter til brillerens har skadet smartphone-skærme.

– ”Vi har et specialprodukt til skærmrens men i forhold til brillerens har vi ikke oplevet problemer i forhold til skærme på smartphones. Vi sælger 20 millioner servietter til briller om året og jeg har ikke modtaget én eneste reklamation omkring brug på smartphoneskærme,” lyder det fra Sterlings direktør.

Brillerens indeholder en lille smule sæbe. Formålet er at bryde spændingen i fedtet og så har det desuden en lille affedtende effekt.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Denne artikel er udgivet den 10. marts 2020. Revideret den 22. december 2020

Mere til historien

Jeg har selv oplevet vinduespudsemiddel gøre stor skade på en computerskærm. Faktisk blev skærmen så grim, at den efterfølgende blev skiftet til en anden. Denne blot for at advare dig mod denne type af produkter.

Derfor er det vigtigt at opdatere din telefon

GUIDE: Skal du købe en ny telefon, hvis den gamle ikke længere kan opdateres? Her er den ultimative guide til at forstå softwareopdateringer.

(mere…)
Den bedste kameratelefon i 2024

LISTE: Kameraet er vigtigt i en telefon. Her er de telefoner, som har det bedste kamera.

(mere…)
Disse Mac-computere skal du IKKE købe

KØBSGUIDE: Pas på når du køber en ældre eller brugt brugt MacBook. Der er særligt én type MacBook, som du skal gå uden om.

(mere…)
Sådan får du mørke ikoner på din iPhone

TIP: iPhones har længe haft tilstanden ”Mørk”, men nu kan du også gøre alle ikonerne på hjemmeskærmen mørke. Læs her hvordan. 

(mere…)
Er lyden for lav i dit headset på iPhone?

TIP: Har du oplevet at lyden på iPhone er lavere i dit headset, end det var tidligere? Her er løsningen.

(mere…)
Sådan tjekker du om RCS-beskeder virker på din iPhone

GUIDE: Med iOS 18 kommer RCS-beskeder til iPhone. Læs her hvordan du tjekker om RCS virker på din iPhone.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram