Samsung folder Galaxy Z Fold2 ud for 16.000 kroner

Samsung Galaxy Z Fold2 kommer med Snapdragon 865+ processor, større skærme og bedre hængsler. Læs her om den nyeste foldbare teknologi.

Samsung Galaxy Z Fold2
Samsung Galaxy Z Fold2 kører på Qualcomm Snapdragon 865+ processor (Foto: Samsung)

Den startede som Galaxy Fold, så kom Galaxy Z Flip og nu skal vi lære at sige Samsung Galaxy Z Fold2.

Ingen tvivl skal herske om, at Samsung havde massive problemer med Galaxy Fold sidste år. Galaxy Fold kan bedst beskrives som en prototype, der fandt vej til butikshylderne. I bagklogskabens lys skulle Galaxy Fold selvfølgelig aldrig havde forladt udviklerlaboratorierne hos Samsung.

Samsung omfavner i præsentationsmaterialet problemerne med Galaxy Fold fra 2019. Samtidigt fortæller de, at den nye udgave, Galaxy Z Fold2, naturligvis er forbedret på en række centrale punkter.

Især hængslerne og det faktum at støv og skidt fra lommen kunne trænge ind i mekanismen, har fået en ordentlig tur på den nye udgave.

Samsung fik ved idé og test nummer 99 en retning for de nye hængsler, men gennembruddet kom først ved forsøg nummer 108 i udviklingsfasen. Nu ”fejes” skidtet væk inden det når ind til de centrale komponenter. Hængslet er i øvrigt bygget af omkring 60 bitte små dele.

Om tiltagene så er nok til at holde skidt og snavs så langt væk, at ens 16k dyre gadget ikke bryder sammen, det skal hverdagens tests nok give svarene på.

Tættere samarbejde med Microsoft og Google

v
Når Samsung Galaxy Z Fold2 åbnes kører intet mindre en 60 små del i hængslet (Foto: Samsung)

Frontskærmen på Samsung Galaxy Z Fold2 er 6,2 tommer og når enheden foldes ud, kommer du op på 7,6 tommer med en opløsning på 2.208 x 1.768 pixels. Skærmen har såkaldt Ultra Thin Glass (UTG) på toppen, så du ikke har følelsen af at stryge fingeren hen over en plastikfolie.

Hvis foldeskærmen og det større format skal give mening, kræver det software som understøtter formatet, hvilket Samsung har tænkt på.

I samarbejde med Microsoft frigives Microsoft 365 og Office-apps i en “foldbar” version. Oplevelsen af eksempelvis Word bliver som på en tablet og i Microsoft Outlook kan du se indbakken til venstre mens du til højre kan skrive mailen.

Gmail passer også til skærmformatet. Det samme gør sig gældende for YouTube og Spotify.

Det er på nuværende tidspunkt ukendt om også andre appudbydere vil indbygge understøttelse af Samsungs foldbare format.

En (på papiret) smart funktion er muligheden for at åbne flere vinduer fra den samme app og se vinduerne side-om-side på den store skærm. Desuden kan du via drag-and-drop trække tekst, billeder og dokumenter fra én app til en anden, skriver Samsung.

Frontskærmen fungerer som på almindelige smartphones, hvor du kan bruge alle de apps du er vandt til. Det er først når du åbner klapperne, at en ny virkelighed udfolder sig.

Klar til 5G, Wi-Fi 6 og eSIM

Samsung Galaxy Z Fold2 kører på en Qualcomm Snapdragon 865+. Der er 12 GB RAM og 256 GB intern lagerplads. Forgængeren var baseret på Snapdragon 855-processoren.

I lighed med de fleste nyere smartphones er også Galaxy Z Fold2 klar til 5G. Her er Non-Standalone (NSA), Standalone (SA) og Sub6/mmWave understøttet. Kort fortalt: Her får du den fulde 5G-pakke.

Du kan læse mere om 5G-teknologierne her i vores baggrundsartikel.

Telefonen kan bruges med dual-SIM funktion. Denne består af ét eSIM og ét Nano SIM. Du får desuden stereohøjttalere, trådløs opladning, 4.500 mAh batteri-kapacitet samt fingeraftrykssensor på siden.

Har du næsten 16k til en ny Samsung?

Det koster kassen at være med helt fremme på den nyeste teknologi. Samsung Galaxy Z Fold2 koster 15.799 kroner uden abonnement.

Du kan købe Samsung Galaxy Z Fold2 via YouSee, Telia, Telenor. Telmore, Call Me, Elgiganten, Power, Proshop og ATEA. Salget starter den 18. september 2020.

Den første generation, Samsung Galaxy Fold, havde en vejledende pris på 15.900 kroner uden abonnement.

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Specifikationer: Samsung Galaxy Fold2

  • Skærm (udfoldet): 7.6″, Dynamic AMOLED (22.5:18 format) – 2.208 x 1.768 px
  • Coverskærm: 6.2″ Super AMOLED (25:9 format) – 2.260 x 816 px, 120 Hz
  • Kamera (cover): 10 megapixels, f/2.2
  • Ydre kamera: 10 megapixels, f/2.2
  • Front kamera: 10 megapixels, f/2.2
  • Kamera 1 (bag): 12 megapixels, f/2.2, ultra vidvinkel
  • Kamera 2 (bag): 12 megapixels, f/1.8, OIS, standard vidvinkel
  • Kamera 3 (bag): 12 megapixels, f/2.4, OIS, telefoto
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 865+
  • RAM: 12 GB
  • Lagerplads: 256 GB
  • Batteri: 4.500 mAh
  • Trådløs hurtigopladning og kablet hurtigopladning
  • Netværk: 4G, 4×4 MIMO, 7CA, LAA, LTE Cat.20, 5G Non Standalone (NSA), Standalone (SA), Sub6/mmWave
  • Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax
  • Bluetooth version 5.0
  • SIM: eSIM og Nano SIM.
  • Android 10.0

Mere til historien

Da der er tale om en dyr telefon, så er det nok rart at vide, at Samsung har inkluderet Samsung Care+ med i et år efter købet.

Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

RYGTE: Android-producenter ventes at skifte lanceringsstrategi, der bygger mere på spredte lanceringer.

(mere…)
Priserne på Samsung-telefoner står til at stige markant 

Skal man tro de seneste rygter, så tvinges Samsung til at hæve priserne på deres smartphones allerede fra juni måned – måske endnu mere efter sommer. 

(mere…)
Nye detaljer om kameraet er lækket for S27-modellerne

KORT NYT: Flere detaljer og specifikationer om kameraet på den kommende Samsung Galaxy S27 Pro og S27 Ultra er angiveligt lækket.

(mere…)
Rygtet svirrer: Samsung gør klar til S27 Pro og nyt Ultra-design

RYGTE: Samsung planlægger angiveligt at ryste posen med S27-serien. Den almindelige model står til at blive skiftet ud med en "Pro"-model, mens S27 Ultra får et markant redesign af kameraet og endelig et større batteri. Læs rygterne her.

(mere…)
Galaxy Z Fold 8 bliver lettere – men meget dyrere

RYGTE: Samsungs kommende Z Fold 8 står til at blive tyndere og få et større batteri, men prisskiltet ser ud til at stige markant. Alt tyder dog på, at en ny "Wide"-model bliver det vigtigste våben mod Apples kommende foldbare iPhone.

(mere…)
Slut med at glemme vasketøjet: Sådan får du hjemmet til at arbejde for dig


Det smarte hjem har længe føltes som en samling af isolerede gadgets, der hver især kræver din opmærksomhed og en ny app. Men Samsung har en anden vision for 2026. Her rykker teknologien ind i baggrunden for at løse de små, irriterende hverdagsudfordringer – helt uden at du skal løfte en finger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
24 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram