Er du skeptisk og kritisk nok overfor hvilke informationer du udleverer om dig selv?

Annoncørbetalt indhold

Vi bruger vores telefoner mere og mere. Det er blevet så ubegribeligt nemt, at fikse det, der fikses kan via telefonen. Men alting har som bekendt sin pris, og den stigende brug af telefoner, tablets og computere gør os potentielt sårbare overfor cyber-kriminelle.

Det handler om at handle med omtanke og omhu, hvis man f.eks. deler filer online.

Følsomme dokumenter og sikre forbindelser

Hvis man skal i kontakt med det offentlige, vil de fleste gerne have vished om, at deres henvendelse som udgangspunkt er privat.

Det gælder også, hvis vi skal i kontakt med banken eller måske en advokat.

I forbindelse med f.eks. advokatbistand er det jo ofte nødvendigt at korrespondere en del frem og tilbage, og ofte også udveksle mere eller mindre følsomme dokumenter.

Uanset hvorfor man har behov for advokathjælp, vil man nok gerne være sikker på, at der ikke er nogen, der snager i ens private anliggender.

I gamle dage kunne man forsegle sit brev, så det var tydeligt, hvis dette var blevet åbnet undervejs på sin rejse. Det er lidt sværere med en e-mail.

Sagen er den, at langt de fleste korrespondancer med en advokat i dag foregår på netop e-mail.

Vi har talt med advokatfirmaet NEMADVOKAT Annoncelink som også oplever et generelt øget fokus på datasikkerhed og i øvrigt peger på, at fortroligheden mellem advokat og klient er altafgørende i forhold til måden det moderne retssystem er skruet sammen på, hvorfor de også har stor fokus på datasikkerhed.

Hvem kigger med i dine apps?

En ting er, at du skal sende dokumenter til din advokat eller dine lønsedler til en bankrådgiver, og du derfor sørger for at kryptere filerne, beskytte dem med adgangskoder eller på anden måde sikrer, at oplysningerne ikke havner i de forkerte hænder.

Men hvad med din helt almindelige daglige brug af din smartphone? Alt afhængigt af, hvilken telefon du har – om det er en iPhone eller en Android – oplyses du om, hvilke af din mobils funktioner, dine apps skal have adgang til. Og mange bliver overraskede over, hvor meget man egentlig giver tilladelse til.

Visse funktioner giver god mening at dele med sin app (alt afhængigt af, hvilken app der er tale om, og hvilke funktioner den vil have adgang til, selvfølgelig).

Men nogle virker også en kende suspekte eller i hvert fald ligegyldige for appens vedkommende.

En taxa-app som f.eks. Moove vil gerne have adgang til dine lokalitetstjenester, hvilket jo giver god mening, da disse anvendes til at finde en taxa i nærheden af, hvor du befinder dig, men der findes et utal af spil o. lign. som også gerne vil vide, hvor du befinder dig, eller som gerne vil have adgang til dit kamera, din kamerarulle eller dine kontakter.

Som udgangspunkt kan det jo virke harmløst, at et spil kan få adgang til din kamerarulle, så du kan vælge et fedt profilbillede, men det kunne jo godt tænkes, at du gerne ville have dine billeder i fred og IKKE give adgang for tilfældige app-udviklere til at kigge i dine ferieminder?

Vi skal alle sammen lære at navigere i det stadig mere digitaliserede univers, og første skridt på vejen er at være skeptisk og kritisk i forhold til, hvilke informationer du giver afkald på.