5G kan målrettes specifikke løsniger hos den enkelte kunde

Den enkelte erhvervskunde vil med 5G kunne få skræddersyet dækning til løsning af specifikke opgaver.


Næste generation mobilnetværk, 5G, vil ikke blot handle om dækning og hastighed. Teknologien kan derimod målrettes mod den enkelte kunde. Det skriver IT-Watch (betalingsartikel, men var offentlig da vi skrev denne citathistorie, red.).

Eksempel på et typisk site, der tilbyder ekstrem kapacitet. Sitet består af udstyr, der leverer 2G, 3G, 4G og 5G, et mini-link til overførsel tilbage til teleselskabets hovednetværk samt strømforsyning og backup batteri. (Foto: Ericsson)

Eksempel på et typisk site, der tilbyder ekstrem kapacitet. Sitet består af udstyr, der leverer 2G, 3G, 4G og 5G, et mini-link til overførsel tilbage til teleselskabets hovednetværk samt strømforsyning og backup batteri. (Foto: Ericsson)

5G har nye tekniske muligheder, som vil kunne anvendes meget mere specifikt end tilfældet er i dag.

-“Det giver os nogle muligheder for at forbedre kundeoplevelsen, som vi ikke er i stand til med de teknologier, der er på vores radionetværk i dag,” siger Henrik Kofod, teknisk direktør i Telia Danmark. til IT-Watch.

LÆS OGSÅ: Antennemodul til 5G er klar

5Gs fortræffeligheder er svartiderne

I samarbejde med Nokia har Telia opstillet et par demoer, som IT-Watch fik fremvist i et mødelokale i Parken på Østerbro i København.

En af demonstrationerne bestod af tre robotarme, der i samarbejde skulle balancere en bold på en lille kvadrat. Hvis man slår til bolden, så sørgede robotterne i samarbejde med hinanden for at balancere bolden, således at den returnerede til midten af kvadraten, hvor bolden skulle ligge helt stille.

Et Playstation kamera fungerede som øjne, der holdt øje med bolde. Hver robotarm skulle kommunikere med de andre, for at kunne balancere med bolden. Demonstrationen viser 5G’s meget korte reaktionstid (latency).

Hvor 4G har en latency på omkring 50 millisekunder, så er 5G helt nede på 2 millisekunder. Den lave latency er vigtig i en lang række fremtidige senarier lige fra computerspil til selvkørende biler.

5G kan tilpasses erhvervskunderne

Modsat tidligere mobilteknologier handler 5G ikke længere kun om dækning og hastighed, men lige så meget om individuelle løsninger.

-“Det bliver mere løsningsorienterede ting, som er tilpasset en specifik kunde, vi kommer til at lave,” siger Henrik Kofod til IT-Watch.

Men hvad disse løsningsorinterede ting munder ud i ude i virkeligheden, er Telia stadigvæk ved at finde ud af. Det sker i samarbejde med kunderne.

En af fordelene med 5G er, at man kan levere forskellige tjenester på samme tid. Med 5G kan man prioritere data og afsætte kapacitet til bestemte tjenester på en helt anden måde end er tilfældet i dag

F.eks. vil man kunne afsætte en fast høj kapacitet til en tv-station, som kører rundt og sender livevideo, alt i mens tusindevis af selvkørende biler kommunikerer med hinanden via 5G på samme tid.

Det senarie vil med dagens 4G netværk være utænkeligt, fordi tv-stationens høje forbrug af data vil gå ud over forbindelsens latency, hvilket vil umuliggøre hurtig kommunikation mellem de selvkørende biler. Med 5G kan man dele netværket op, og tildele ressourcer til de enkelte brugere på en langt mere effektiv måde.

Landsdækkende 5G har lange udsigter

Landsdækkende udrulning af 5G er derfor heller ikke ikke det, som Telias kunder skal forvente lige med det samme.

5G vil i første omgang blive brugt til at sikre kapacitet i områder, hvor der der er tryk på mobilnetværket.

Til efteråret afholder Staten en auktion over flere frekvensbånd. Dem kan teleselskaberne byde ind på. Det største problem med ny teknologi er som altid størrelsen af investeringen, der skal kunne forrentes.

Det betyder helt konkret, at yderområderne risikerer at komme til at vente på 5G, da den store investering kan være være et problem at forrente i udkantsområderne, hvorimod forretningscasen ser helt anderledes ud i mere befolkningstætte områder.

Mere til historien

Vi skal forvente, at 5G bliver udrullet som et ekstra lag ovenpå 4G netværket. 4G bliver basisnetværket, og så vil 5G kun være tilgængelig i nogle områder. Samme senarie var sagen, da vi skiftede fra 3G til 4G, hvor 4G efterhånden overtog dækningen fra 3G. Dette har dog taget mange år, og på Telias netværk kan man faktisk først i løbet af efteråret i år tale om landsdækkende 4G.

5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
iPhone 15-modellerne scorer højt på download

En dataindsamling fra Ookla bekræfter en væsentlig download-forbedring for iPhone 15-serien.

(mere…)
Prisnedsættelse på 5G-bredbånd fra 3

En router med frit dataforbrug, hvor du blot skal sætte stikket i, er blevet billigere hos 3.

(mere…)
Er krigen mellem 5G og fiber udsat?

For et år siden meldte teleselskabet 3 krig mod det kablede internet. Og var ikke i tvivl om, at “fremtidens internet er trådløst".

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram