Momsfinte: Teleselskaber beholder måske moms på ubrugt taletid

Et eller flere teleselskaber beholder tilsyneladende en del af den moms, som de opkræver hos kunderne. Vi vil udfordre Skats praksis, lyder det.

Lommeregner, moms, skat

(Foto: Bruno Glätsch)

Skat er i gang med at undersøge et eller flere teleselskaber, der tilsyneladende beholder en del af den moms, de opkræver af kunderne, i stedet for at aflevere den til statskassen. Det skriver Finans.

Det fremgår ikke specifikt, hvilke selskaber Skat undersøger, men Finans har været i kontakt med de fire store spillere på det danske marked: TDC, Telenor, Telia og 3.

TDC, Telenor og Telia oplyser til Finans, at de indbetaler al opkrævet moms til Skat, mens 3 ikke vil svare på spørgsmålet.

3 fortæller dog til Finans, at selskabet er “i dialog” med Skat om firmaets momshåndtering og at firmaet er i sin gode ret til at “udfordre Skats praksis”.

Moms-manøvren

Momsfinten foregår ved, at teleselskabet sælger et abonnement med en bestemt mængde taletid eller data inklusiv moms.

Men hvis kunden ikke udnytter hele pakken, afleverer teleselskabet kun moms for det faktiske forbrug, og beholder den resterende del af momsen i sin egen pengekasse.

Hos 3 vil direktør Morten Christiansen overfor Finans ikke bekræfte, om 3 har beholdt en del af kundernes momsbetalinger, men han siger i et skriftligt svar, at “Så længe sagen kører, og det er uvist, om vi skal betale yderligere i moms, så mener vi ikke, at man kan tale om, at vi har beholdt momsen”.

Apple Pay kan koste din bank penge

Skat bekræfter undersøgelsen

Skat bekræfter over for Finans, at man undersøger manøvren i forbindelse med et momsprojekt rettet mod de største selskaber i Danmark.

Skat gør det klart, at man mener, teleselskaberne skal afregne fuld moms. At det tilsyneladende ikke sker overrasker momschef i BDO, Sten Kristensen. Han siger til Finans:

– “Jeg kan slet ikke se for mig, hvordan man skulle kunne nå frem den konklusion, at man må beholde en del af momsen selv”.

Mere til historien

3 har succes med netop salg af mobilabonnementer med tale- og datapakker. Sidste år omsatte selskabet for 3,2 milliarder kroner og havde et overskud på over 400 millioner kroner før skat.

Telenor og Telia-Norlys vil booste  mobildækningen markant

Den største udvidelse af netværket hos Telenor og Telia-Norlys er sat i gang.

(mere…)
3 slutter 2024 med solid vækst 

Tæt på 20.000 nye kunder blev det til i 4. kvartal 2024 og god kundetilfredshed, det afslører 3’s regnskab.

(mere…)
Rekord mange skoleelever med i #digitaltpænt

Initiativet fra Telenor til med #digitalpænt-undervisningsmaterialer har i år haft rekord stor tilslutning.

(mere…)
3 udvider 3LikeHome med flere lande

Det bliver snart muligt at bruge mobilen i Egypten og Pakistan ligesom du gør i Danmark med 3LikeHome.

(mere…)
Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Prøv et abonnement hos 3 gratis i 30 dage

3 er klar med et nyt gratis produkt i sortimentet. Et prøveabonnement med fri tale og fri data i 30 dage.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram