Robotplæneklipper – kom i gang med græsklipning på autopilot

BLOG DEL 1: Smartgarden – er det nu så smart? Have-novicen går ombord i robotplæneklipperen, der kan styres med en app fra smartphonen.

Gardena Sileno R100Li

Gardena Sileno R100Li (Foto: MereMobil.dk)

Teknologien fylder mere og mere i vores hjem, der i disse år transformeres til ”smarthomes”. Altså hjem hvor teknologien ikke bare hjælper men også aflaster, og hvor en app på smartphonen udvider mulighederne.

Da jeg hørte, at der var kommet en robotplæneklipper med tilhørerende app var jeg ikke i tvivl. Det skulle bare afprøves. Haven har jeg det nemlig ret stramt med. Jeg ønsker mig brændende en flot have, ligesom naboen, men jeg gider ikke ligge og pille derude. Her var måske løsningen?

Posten afleverede en Gardena Sileno R100Li. En maskine til et klippeareal på 1.000 kvm.

FAKTA: På maskiner fra Gardena betyder en kapacitet på f.eks. 1.000 kvm., at den kan vedligeholde et græsareal på 1.000 kvm., hvis den kører 24 timer i døgnet. Du skal altså have en maskine med større kapacitet end det faktiske græsareal du har.

Robotstøvsuger- og plæneklipper minder om hinanden

Robotplæneklipperen og robotstøvsugeren har flere ting til fælles, og netop derfor er jeg skeptisk overfor den autonome haverobot. Robotstøvsugeren er nemlig, set med mine øjne, et af de mest overvurderede stykker teknologier der findes til hjemmet.

Den støvsuger kun ordentligt hvis alt der står i dens bane fjernes. Stole, legetøj og forskelligt rod fjerner man hurtigt ved en manuel støvsugning, og sætter på plads igen undervejs, men sådan er det ikke når robotten støvsuger. Forarbejdet er så stort, at man lige så godt kunne tage den gammeldags støvsuger i skabet. Hvis støvsugerobotter skal blive smarte kræver det, at de er så tilpas små, at de kan komme mellem stoleben, under skabe, sofaer m.v.  Måske skal de ikke være større end omkredsen på en DVD-skive.

Nå men tilbage til haven. Min frygt var naturligvis forarbejdet. Hvor meget kræves der, når robotplæneklipperen skal futte rundet på græstæppet? Forarbejdet skulle vise sig, at blive ret stort.

BLOGVIDEO: Tankerne før det går løs

Omfattende installation

Gardena Sileno R100Li

Til installationen monterede jeg 200 meter kabel og lidt under 400 pløkker – Gardena Sileno R100Li (Foto: MereMobil.dk)

Man opdager først hvor stor ens grund i virkeligheden er, når man manuelt har monteret en styretråd. I alt har jeg trukket 200 meter styretråd og banket i omegnen af 400 små plastikpløkker i for at holde kablet fast.

Styretråden fortæller maskinen inden for hvilket område den må bevæge sig. Udover monteringen tager lang tid, så er trækningen relativt uproblematisk. Den største udfordring er forståelse af afstande til bede, husmuren og fliser, men her hjælper manualen en på vej. Idéen er, at robotplæneklipperen ikke skal påkøre flere ting end nødvendigt, eller spise ens flotte blomster, hvis man da har nogle sådanne.

Der klippes hen over styretråden. Derfor er det vigtigt, at den er stramt monteret. I løbet af godt tre uger vil tråden være ét med græsset, og blive usynlig. Det er altså kun i begyndelsen man skal være bekymret for, om tråden klippes over. Derfor skal man også i de første 14 dage køre på maksimalhøjden på 6 centimeter. Efterfølgende sænkes klippehøjden en centimeter om ugen ind til man når den ønskede længde.

FAKTA: Gardena Sileno R100Li klipper i godt og vel 65 minutter, inden den kører hjem og lader. Den tager en god time, at oplade batteriet.

TEST: Danfoss Link – er appstyret smartvarme smart?

Husk et guidekabel

Gardena Sileno R100Li

Gardena Sileno R100Li (Foto: MereMobil.dk)

Udover der skal trækkes styretråd hele vejen rundt omkring plænen, så kræves der også et såkaldt guidekabel. Dette trækkes fra en særlig terminal på lade-stationen til den fjerneste ende af plænen, hvor kablet forbindes til styretråden.

I mit tilfælde er der græsplæne på begge sider af en terrasse. De to plænedele forbindes af en forholdsvis smal passage med græs. Uden guidekablet vil maskinen have svært ved at finde hjem, og måske fare vild i haven.

Nu står mit hoved helt af. Hvorfor kan maskinen ikke bare følge styretråden hjem? Denne ender jo netop også på lade-stationen. Nå men det har nogle kloge ingeniører jo nok fundet ud af, er den bedste løsning.

At man i det hele taget skal indhegne plæne virker gammeldags. Med alle de sensorer, målings og trackings-dimser der findes derude burde man vel kunne indlære ens have i robotten. Der kunne måske også have været elektroniske fyrtårne, til at hjælpe maskinen rundt og hjem.

FAKTA: Styretråd og guidekabel er samme type kabel, og tages fra den medfølgende rulle.
Gardena Sileno R100Li

Gardena Sileno R100Li (Foto: MereMobil.dk)

Følg med i del 2 af robotten i haven

Følg min færd med robotplæneklipperen over det næste stykke tid. I anden del af min private roboteventyr, her i robotternes by Odense, kommer du med ud på den første testkørsel og møder robotplæneklippernes store skræk.

BLOG DEL 2: Virker den dagslange installation?

Mere til historien

Min barnelærdom om græsklipning er ændret markant, efter installationen af denne robotplæneklipper. Græsset klippes uanset vejrtypen og tidspunkt. Regn og fugt er ikke et problem. Den klipper alligevel uden problemer – også om natten.

Ny robotplæneklipper klarer selv de stejleste golfbaner

Denne nye robotplæneklipper er noget vildere end robotterne til de private græsplæner.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
Ny Dreame robotplæneklipper lover kantklipning

Dreame A2 kommer med en ny teknologi til klipning af græsplænens kanter.

(mere…)
Køb ikke en GPS-robotplæneklipper før du har set dette

VIDEOGUIDE: Jeg har testet Husqvarnas GPS-model og Segway Navimow. Her er konklusionen.

(mere…)
Dreame X40 Ultra test | Støvsuger og vasker også i hjørnerne

TEST: Dreame X40 Ultra efterlader gulvet skinnende rent. Selv mine kræsne fødder elsker resultatet. Læs min test og få mine oplevelser.

(mere…)
iRobot tager nyt skridt for, at frigøre dig for rengøring

iRobot er klar med både vask og tørring af moppekluden i det nyeste skud på stammen indenfor husholdningsrobotter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram