OnePlus opprioriterer Danmark – ansætter medarbejdere

OnePlus vil ud til et bredere publikum og ind hos operatørerne. De første danske ansættelser er på vej.

OnePlus 2

OnePlus vil ind hos operatørerne fremgår det af to jobopslag (Foto: MereMobil.dk)

Danmark ser ud til at blive et vigtigt marked for kinesiske OnePlus, der arbejder på at etablere en egentlig organisation her i landet.

Hidtil har OnePlus udmærket sig ved, at være en mobilproducent for de få, men annonceringen af et samarbejde med teleselskabet 3 tidligere på året, viste tydeligt en fokusændring.

Dette understreges nu af to jobopslag, hvor der søges en Key Account Manager og en Sales Manager til fuldtidsjobs i København.

Ifølge jobbeskrivelsen skal man være med til at udvikle og vedligeholde forholdet til operatørerne. Blandt arbejdsområderne er også at assistere med marketing i Finland. Som Key Account Manager skal man desuden kunne sætte salgsmål og få operatørerne til at nå dem.

I stillingen som Sales Manager er opgaven blandt andet at køre rundt til butikkerne for at holde dem skarpe og varme på OnePlus’ produkter.

Se jobopslagene her: Key Account Manager og Sales Manager.

Alt dette tyder på, at vi i fremtiden kommer til at se OnePlus på hylderne hos teleselskaberne i bredere forstand og ikke blot hos 3. Det kræver i sagens natur interesse fra operatørerne.

Lader OnePlus sine gamle kunder i stikken

Fra niche til mainstream

Da OnePlus introducerede sig selv i 2014 var det overfor en nichemålgruppe, og gennem et sindrigt system af invitationer skabte de en hidtil uset hype omkring Android-telefoner. Årsagen var en lavpristilgang til telefoner med kraftige specifikationer.

Indgåelse af en samarbejdsaftale med 3 i Danmark, og O2 i England, er den første indikation på, at strategien er ændret.

Går det som vi har set før vil OnePlus formodentlig hæve deres priser over tid. En normal tilgang til markedet er, at starte ud med lave priser for at skabe sig et marked. Senere følger så prisstigninger. Senest har vi set dette ved Huawei, og det tyder på Nokia, med deres Android-satsning, følger samme skabelon.

 – WEB-TV: 3 ting du vil vide om Nokia og Android-telefoner

Vil være en rigtig mobilproducent

Som følge af jobopslagene er det nok ikke forkert at konkludere, at OnePlus nu skal være ”en rigtig mobilproducent”. For at blive dette kræver det en organisation i Danmark. Det er desuden helt tydeligt, at operatørerne og deres underselskaber nu skal jagtes.

OnePlus tiltag er med til at skærpe konkurrence yderligere. Fra Kina har vi i forvejen Huawei, der har godt fat, men i kulissen lurer også Lenovo, der via Motorola og Moto varemærket også vil have fat i operatører og salgskanaler.

LG har tidligere trukket deres mobilorganisation helt ud af Danmark mens Samsung, Sony og Apple fortsat har store engagementer i landet. HTC er repræsenteret med en lille dansk organisation.

TEST: OnePlus 3T er en powermobil til lavpris

Mere til historien

BBK Electronics står bag OnePlus. BBK markedsfører telefoner under varemærkerne OnePlus, Oppo og Vivo.

Flere detaljer om OnePlus 13 er lækket

KORT NYT: Det ser ud til, at skærmen på OnePlus 13 bliver særdeles god og af høj kvalitet.

(mere…)
OnePlus får atter forbud mod salg i Tyskland

Endnu engang er der forbud mod salg af OnePlus' smartphones i Tyskland. Det nye forbud kommer lige inden OnePlus 13.

(mere…)
Har du en OnePlus? Stor men fed ændring

Skal din OnePlus-telefon have skiftet skærmen eller trænger den til et nyt batteri? Service er blevet lettere.

(mere…)
OnePlus 13 bliver måske spækket med RAM

KORT NYT: OnePlus har ikke meldt noget ud om RAM-mængden på OnePlus 13, men rygterne svirrer om 24 GB RAM.

(mere…)
Så hurtig bliver OnePlus 13

KORT NYT: Den kommende OnePlus 13 forventes at score højt på ydelsen med Snapdragon 8 Gen 4-chipset. Se en lækket måling her.

(mere…)
OnePlus bekræfter OnePlus 13 lancering

OnePlus har bekræftet, at de vil lancere den nye OnePlus 13 i løbet af oktober. Her er, hvad vi ved.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram