Podcast #39: Så vilde bliver de digitale assistenter

Siri, Google Assistant, Alexa. De digitale assistenter er her, men hvor smarte er de? Jeg har besøgt Google og mødt hjernerne bag Googles digitale butler.

John G. med Google Home, Google Mountainview i Californien - december 2016 (Foto: MereMobil.dk(

John G. med Google Home, Google Mountainview i Californien – december 2016 (Foto: MereMobil.dk)

Talegenkendelse og digitale assistenter bliver det nye sort inden for kort tid. Det mener både Apple, Amazon, Facebook, Microsoft og ikke mindst Google. De satser alle på udvikling af talegenkendelse og digitale assistenter.

Der er ingen tvivl om, at hvis det går som producenterne bag spår så bliver det vildt. Lyset, varmen, musikafspilning, styring af dit TV og ikke mindst søgninger på Google bliver en del af mulighederne med stemmestyring.

Særligt det med at kunne stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord, og få leveret ét svar af smartphonen, eller hjemme-assistentboksen som Google Home eller Amazon Echo, forventes der rigtigt meget af.

Perspektivet fra Google er, at man skal kunne have ”en samtale med Google”.

Helt ny SEO disciplin

For websideejerne betyder det en helt ny ting at forholde sig til, når det kommer til SEO-optimering; Google skal kunne finde et resultat på en given side, og levere et talt resultat til brugeren der er det helt rigtige i situationen. Husk på. Når man hører resultatet, kan man ikke selv scrolle i resultaterne. Her skal Google for alvor tænke for os.

Som eksempel kan nævnes følgende spørgsmål til Google Assistant: ”When can babies eat tomatoes”. På spørgsmålet trækkes svaret på et splitsekund fra siden wholesomebabyfood.momtastic.com. Det lyder ”Tomatoes are typically not recommended to be introduced to an infant until somewhere between10 and 12 months of age”.

Udfordringen for Google er i denne sammenhæng er, at kunne levere det rigtige svar, som brugeren kan stole på. Et stemmeresultat er langt mere end en skærmsøgning et sandhedsvidne.

PODCAST: Sådan SEO-optimeres den mobile website

Ikke uden problemer

John G. hos Google i San Fransisco - december 2016 (Foto: MereMobil.dk(

John G. hos Google i San Fransisco – december 2016 (Foto: MereMobil.dk(

Du kender allerede Siri fra iPhone, som kan give svar på mange spørgsmål, men stadig ikke føles rigtig smart. Alt for ofte ender man i en blindgyde, og ved diktering af tekst skal der ikke megen dialekt og støj til inden ens tale opfanges forkert.

På det amerikanske marked har Google sendt Google Home på gaden. Den baserer sig på Google Assistant som vi også har set på Pixel-telefonerne. I forhold til Siri er Google Assistant klogere. Den forstår nemlig sammenhænge.

Så når du spørger ”What is the distance to the Eiffel Tower” og efterfølgende spørger ”When was it built” – så forstår Assistant at det stadig er Eiffeltårnet vi taler om.

Google Home er den lille duftfrisker-lignende boks til hjemmet med indbygget højtaler og trådløst netværk.

På besøg hos Google

I december fik jeg muligheden for at besøge Google i Mountain View, Californien, sammen med 20 andre journalister fra forskellige lande. Google ville slå et slag for Google Assistant og fremtidsperspektiverne.

I podcasten ”Så vilde bliver de digitale assistenter” kan du møde et par af Googles eksperter på området. Bertrand Damiba, Product Manager ved Google, har siden midten af 90erne arbejdet med stemmegenkendelse. Han mener, at stemmeinput er den mest naturlige betjeningsform der klart overgår betjening med knapper og skærm.

Ryan Germick, Principal Designer, manden bag Doodles på søgetjenesten, arbejder med personligheden i Google Assistant. I podcasten fortæller han, hvad der lægges vægt på, når en der skal pustes personlighed i en digital butler.

I episoden kommer du desuden med tilbage til 1980erne hvor vi mindes stemmen SAM fra Commodore 64. Der er også eksempler fra både Siri, Alexa og Google Assistant.

PODCAST: Sådan kommer du i gang med app-udvikling

LYT: Podcasten ”Så vilde bliver de digitale assistenter”

Vær med på episode 39 af MereMobil.dk podcast. Afspiller og link til download finder du i toppen af denne artikel.

Du kan hente podcasten i iTunes Podcast, via TuneIn eller på YouTube. Den er også tilgængelig på din favoritpodcast-app til Android. Bare søg efter ”MereMobil”.

Programmet kan desuden lyttes på FM via Radio Update og Kanal Gladsaxe (100,9 MHz) samt andre stationer, der samarbejder med Radio Update.

Lyt til flere udsendelser fra MereMobil.dk.

Tilrettelæggelse:
John G. Pedersen

Producer
Mike Forde

Mere til historien

Genkendelse af tale er ikke nyt. Tilbage i 50’erne designede Bell Laboratories ”Audrey” der kunne genkende tal. 10 år senere – 1962 demonstrerede IBM Shoebox. Denne kunne forstå 16 ord på engelsk. Fra 1971 til 76 arbejdede DARPA under det amerikanske forsvarsministerium med teknologierne. Det blev til Harpy der kunne forstå 1011 ord. Det svarer til ordforrådet fra et 3-årigt barn. I 1987 kom dukken Julie, som børn kunne træne til at respondere på deres stemme.

Læs også:
Google Home omfavner nu Netflix og Google Fotos

Vigtig ændring til iPhones Face ID måske på vej

Et nyt patent, som netop er godkendt, kan være en vigtig ændring i Face ID-funktionen på iPhone.

(mere…)
Alle Apples lanceringer i år er afsløret

Skal man tro den ofte velinformerede Mark Gurman fra Bloomberg, så har Apple mange lanceringer på vej i 2025. 

(mere…)
Apple er uenige, men accepterer et forlig, der lukker sagen

Apple har accepteret et forlig i sagen om Siri-optagelser, men udtaler stadig, at data aldrig har været solgt.

(mere…)
Apple Watch SE 3 på vej i år med et “nyt look”

Mark Gurman fra Bloomberg mener, at vi i år får et nyt Apple Watch SE og det vil have et ”nyt look”. 

(mere…)
Spændende nye Apple-produkter til hjemmet  kommer senere

Rygterne peger nu mod slutningen af 2025.

(mere…)
Lancering af AirTag 2 ventet i år

Den første AirTag blev lanceret i april 2021 og nu fire år efter er 2. generation af AirTag på vej mod lancering. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram