Podcast #36: Sådan SEO-optimeres den mobile website

Tips og vejledning til hvordan du sørger for, at din mobile website ikke forsvinder fra Google, når der søges efter den.

kontor-miljoe-seo-macbook

SEO-optimering af websiten kan være udfordrende. Denne podcast hjælpe dig i gang med optimering af mobile websites samt din desktop version (Foto: William Iven)

Din website kører fint, men hvornår har du sidst tjekket den fra en smartphone? Mange vil opdage en kæmpe udfordring, fordi deres website absolut ikke er brugervenlig fra smartphonen.

Flere og flere websites og medier opdager, når de tjekker tallene, at besøg fra smartphones har oversteget antallet af besøg fra desktopcomputere, og denne udvikling skal man tage alvorligt.

Som eksempel kommer 52 procent af besøgene på MereMobil.dk fra smartphones.

Der søges også mere fra mobilen, og Google straffer websites der ikke er mobiloptimerede. Netop det tager Teknologimagasinet MereMobil fat på i podcastepisoden ”Sådan SEO-optimeres den mobile website”.

Responsivt design er vejen frem

Hvis designet er det samme på mobil og web har du et problem. Vejen frem hedder ”responsivt design”. Udtrykket dækker over en website der selv tilpasser sig til skærmstørrelsen.

Nogle anvender også en særlig mobilvenlig template, fremfor responsivt design, men er en sådan ikke konfigureret korrekt, risikerer du straf og negativ påvirkning af din Google-placering.

Fordelen ved responsivt design er desuden lavere udviklingsomkostninger, da der ikke skal bruges timer på vedligeholdelse af to sideløbende platforme.

Uanset hvad så favoriserer Google mobilvenlige websites i søgningerne, og i værste fald ender du på side 2 – altså det samme som ikke at blive vist.

Søgeord er søgeord

Når teksterne til websiten skrives skal du ikke skelne mellem mobil og desktop. Et søgeord er et søgeord, fortæller Luciano Bellacci, Google og SEO-ekspert fra Waimea Digital.

– ”Find de rigtige variationer af dine søgeord. Lyt til hvad dine kunder og venner siger, og hvordan de omtaler produkterne. En udbredt fejl er, at bruge fagtermer som kunderne ikke anvender. Et eksempel inden for f.eks. VVS er ‘armaturer’ – her skal man naturligvis bruge ordet ’vandhane’ ,” forklarer Luciano Bellacci til MereMobil.dk.

LINK: Google Keyword Planner

Google Keyword Planner er et gratis værktøj der kan hjælpe dig på sporet, når det kommer til planlægning af søgeord, der er vigtige for din virksomhed.

Pas på tomme sider

En side der indeholder mindre end 250 ord betragtes af Google som en tom side. Firkantet sagt. Har du mange af sådanne sider, skal de udelukkes fra Googles index, da de trækker din placering ned.

Det hjælper ikke bare at skrive en masse vrøvletekst for at ramme baren på 250 ord. Teksten skal skabe værdi for læseren i den kontekst han/hun er i, ellers uddeler Google igen strafpoint.

Huskereglen er, at hvis en side opleves som god og relevant af brugeren, så er den også god for Google.

Hastigheden er afgørende

Tiltag som Accelerated Mobile Pages (Google) og Instant Articles (Facebook) er eksempler på nye teknologier, der servicerer brugeren hurtigere med indholdet. Årsagen er en stigende utålmodighed, og bliver brugeren utålmodig tabes besøget på gulvet.

LINK: PageSpeed Insights

Med PageSpeed Insight kan du få indtryk af sin websites hastighed og tips til hvordan den kan optimeres. Din score skal så tæt på 100 som muligt.

Billeder kan være dræbende for hastigheden. Forskellige værktøjer kan komprimere dine billeder, så de fylder mindre, indlæses hurtigere og sætter hastigheden op brugeren oplever. Et værktøj som Kraken.io er et af dem.

Husk også Linkbuilding. Altså krydslinks der leder brugeren rundt mellem dit eget indhold på websiten, men også linker ud til andre relevante kilder. Du skal også på, at få links fra andre, men ikke hvem som helst.

– ”Links er en stemme på nettet. Når nogen linker til dig er det én stemme. Men flere links fra den samme side tæller ikke dobbelt. Hvis en du kender anbefaler en butik til dig, har det jo heller ikke større værdi for dig, hvis du får samme anbefaling flere gange,” forklarer Google-eksperten i udsendelsen på MereMobil.dk.

Andre tips til SEO

I Teknologimagasinet MereMobil, episode 36, kan du også høre om Google Panda, og hvorfor den er vigtig. I denne del omtaler vi Searchmetrics, der kan være med til at afsløre, hvordan et besøg af Google Panda har påvirket din placering i Google.

LINK: Seacrchmetrics.com

Du kan også se nærmere på SEO Ranking Analyse fra Waimea Digital, der kan overvågne søgeord og konkurrenter.

LINK: SEO Monitor

SEO er et kæmpe stort område og Waimea Digital, der deltog i denne podcast, har en udmærket blog med mange gratis tips, der jævnligt opdateres.

Lyt: Podcasten ”Sådan SEO-optimeres den mobile website”

I episode 36 af Teknologimagasinet MereMobil er gæsten Luciano Bellaci, Google- og SEO-ekspert fra Waimea digital. I ejerkredsen for Weimea sidder landets ”Mr. SEO” Mikkel deMib Svendsen.

Hør blandt andet:

– Hvordan kommer du i gang med SEO på mobilwebsiten
– Hvorfor er mobiloptimerede websites vigtigt
– Kræver mobilsiten særlige søgeord
– De vigtigste principper inden for teknisk SEO
– Starthjælp til søgeord og linkbuilding
– Hvad er Google Panda

Sådan lytter du til podcasts fra MereMobil.dk

Afspiller og link til download findes i toppen af denne artikel.

Du kan hente podcasten i iTunes Podcast, via TuneIn eller på YouTube.
Programmet kan også lyttes på FM via Radio Update og Kanal Gladsaxe (100,9 MHz) samt andre stationer, der samarbejder med Radio Update.

Lyt også til flere udsendelser fra MereMobil.dk.

Tilrettelæggelse:
 John G. Pedersen
Producer: Mike Forde

Mere til historien

Tag også et kig på vores episode om app-udvikling, og så tips fra en af branchens største eksperter til, hvordan du bygger en relevant app for din virksomhed.

Denne AI er for vild

PODCAST: Jeg var ’mindblown’ da jeg første gang hørte, hvad denne AI-model kan.

(mere…)
Bliver din gamle iPhone langsom af iOS 18-opdateringen

PODCAST: Sådan gør jeg, når iPhone 11 og iPhone 12 skal opdateres til iOS 18.

(mere…)
Er en dyr opdatering til Tesla en gevinst ved brugtsalg?

PODCAST: Bliver en Tesla mere værd i et brugtsalg, hvis bilen er softwareopgraderet for over 50.000 kroner? Lyt med her!

(mere…)
Hvorfor mangler Pixel-telefonerne funktioner i Danmark?

PODCAST: Hvorfor virker Pixel Screenshots ikke i Danmark, og vil Google droppe Pixel-serien, hvis ikke den sælger nok? Det har jeg spurgt Google om.

(mere…)
Apple Podcasts understøtter nu transskription nu på dansk

Danmark er for en gangs skyld blevet prioriteret, når det gælder understøttelse af sprog og dansk.

(mere…)
Pixel 9, Gemini Live og ‘jagt’ på en Google-chef

PODCAST: Her er min mening om Pixel 9. Du får også en demo af Gemini Live. Og så går jeg på "jagt" efter en Google-chef.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram