Playstation 4 Pro lanceret
En forbedring af Playstation 4 har længe været rygtet og i går aftes kunne Sony så endelig løfte sløret for den nye version, der tæller 4K og HDR.
Sony’s Playstation 4 har længe været en favoritsællert i Danmark, og 3 år efter at den kom er det nu på tide med en opdatering. Den hedder stadig Playstation 4, men har fået tilføjet “Pro”. 4 Pro tilbyder en række grafiske forbedringer, som de fleste nok havde håbet på, men desværre også en skuffelse.
Lad os starte med de dårlige nyheder først, så vi kan glæde os over det gode til sidst. Sony har valgt et almindeligt Blu-ray drev i deres 4 Pro, så dermed kan den som udgangspunkt ikke afspille 4K/UltraHD Blu-ray skiver.
– 40 millioner PlayStation 4 konsoller solgt
Visse steder går der rygter om, at den skulle være kompatibel med en softwareopdatering, men det er ikke noget Sony Danmark kan bekræfte og samtidig var Sony ikke de hurtigste ved havelågen, når det kom til opdateringer til Playstation 4, så for at være på den sikre side: – “Hvis den ikke kan det fra salgsstart, så lad være med at håbe den kan det senere”. Den tommelfingerregel er desværre nødvendig nogen gange i denne branche.
De gode nyheder
4 Pro vil kunne spille spil i 4K også kaldet UHD. Det betyder en opløsning, der er langt bedre end almindelig fuld HD og har man et 4K TV vil det give meget flottere grafik, især på skærme over 65 tommer, afhængigt af, hvor tæt man sidder på TV’et naturligvis.
En anden interessant teknologi er HDR, som står for High Dynamic Range, hvilket groft sagt “blot” gør at hvidere farver kan være mere hvid, og sort kan være rigtig sort. Med HDR kan de nyeste topmodeller lave hvidt lys på 1.000 nits, hvilket næsten føles som at blive blændet. HDR udvider dog hele farvespektrummet, så der er ganske enkelt flere farver at vælge imellem, især de kraftige farver.
– Sony klar med dansk salgsstart for PlayStation VR
4 Pro har også understøttelse af Playstation VR, som er Sony forsøg på gaming virtual reality. og både 4K og VR kræver en ordentlig omgang hestekræfter, hvilket ikke var muligt for 3 år siden, hvis prisen skulle holdes i et acceptabelt prisleje.
HDR kræver derimod ikke så meget og fra TV branchen ved man også, at HDR kun kræver omkring 10 procent mere, hvor et løft fra HD til UHD koster 100 pro cent forøgelse af computerkræfterne.
Hvis du er vild med specifikationer, så er der lidt af savle over her:
PlayStation®4 Pro (CUH-7000 series)
Produktnavn: PlayStation®4 Pro
Farve: Jet Black
Produktkode: CUH-7000 series
Forventet udsalgspris: EU€399, and £349 (svarer til cirka 3500kroner i Danmark, pris dog ikke bekræftet)
Main processor:
Single-chip custom processor
CPU: x86-64 AMD “Jaguar”, 8 cores
GPU: 4.20 TFLOPS, AMD Radeon™ based graphics engine
Memory: GDDR5 8GB
Lagerplads:1 TB
Eksterne dimensioner: 295×55×327 mm (B × H × L)
Vægt: cirka 3.3 kg
BD/ DVD drive (read only): BD × 6 CAV DVD × 8 CAV
Input/ Output: Super-Speed USB (USB 3.1 Gen.1) port × 3 AUX port × 1
Netværk:
Ethernet (10BASE-T, 100BASE-TX, 1000BASE-T)×1
IEEE 802.11 a/b/g/n/ac
Bluetooth® 4.0 (LE)
Strømforbrug: Max. 310W
Operating temperature: 5ºC – 35ºC
AV output:
HDMI™ out port (supports 4K/HDR)
DIGITAL OUT (OPTICAL) port
Sony Danmark kunne kort løfte sløret for den nye Playstation 4 Pro og siger:
– “Sony lancerer nu en ny og forbedret udgave af den populære spillekonsol PlayStation 4, der får navnet PlayStation 4 Pro. Den opgraderede konsol har bedre grafik og giver et mere flydende billede end sin forgænger. PlayStation 4 Pro kommer på markedet den 10. november.”
Mere til historien
Ejere af den nu gamle Playstation 4 vil også få HDR mulighed gennem en softwareopdatering. Samtidig vil den få et hak ned i pris, så vil du ikke hoppe med på UHD bølgen kan den nu gamle Playstation 4 snart fås billigere. Den præcise pris er dog ikke offentliggjort, men et bud på 2600 kroner er nok ikke skudt helt ved siden af, da den skal koste £260 i England og €299 i resten af EU.