Energistyrelsens gør op med forsyningspligten

Ny analyse fra Energistyrelsens gør op med forsyningspligten, og anbefaler at skrotte flere dele, der er blevet overhalet af udviklingen

Energistyrelsen, der i dag er myndighed for teleområdet, har i en ny analyse kigget nærmere på behovet for forsyningspligt på teleområdet. TDC er udpeget af staten som såkaldt forsyningspligtudbyder, og aftalen mellem TDC og staten udløber ved udgangen af 2016. Derfor har styrelsen udarbejdet en analyse på området, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye analyse gennemgår den nuværende forsyningspligt, som TDC er pålagt, og analysen skal ligge tilgrund for en høring omkring fremtidens forsyningspligt. Resultatet af af høringen og analysen vil derefter blive sendt til energi-, forsynings- og klimaministeren, der som ansvarlig minister skal sætte rammerne for den fremtidige forsyningspligt fra 2017. Ifølge pressemeddelsen indebærer dette også at fremtidens forsyningspligt skal drøftes af politikerne i den såkaldte teleforligskreds.

Flere tjenester kan droppes

Analysen viser, at en række området sagens kan justeres eller helt undværes. Der kommet mange nye tjenester på markedet, som helt eller delvist kan erstatte de enkelte forsyningspligtydelser, og det et foreslås derfor at ophæve forsyningspligten på telefax, bredbåndsforbindelse til en gruppe af handicappede, og betalingstelefoner (mønttelefoner).

Ifølge Energistyrelsen så er der tale om tjenester, der stort set ikke anvendes mere, eller aldrig har været i anvendelse. Forsyningspligten på den opkaldsbaserede nummeroplysningstjeneste (118) og på rabatordningen på nummeroplysningstjenesten kan ifølge analysen også sløjfes, da behovet for disse tjenester fortsat forventes at være faldende de kommende år.

Ingen forsyningspligt på bredbånd og mobiltelefoni

Analysen peger også på, at det ikke er nødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobiltelefoni, selvom mange kommuner og interesse organisationer gennem de sidste mange år, at udtrykt et ønske om, at der skulle indføres forsyningspligt på netop disse to områder.

I analysen påpeges det f.eks. at TDC har oplyst Energistyrelsen, at de estimerer omfanget af husstande, som ikke har adgang til bredbånd med 10 Mbit/s download via fastnetteknologi eller mobilteknologi, i 2016 vil være omkring 6.000-10.000 adresser. Altså at der kun er omkring 6.000-10.000 danske adresser (husstande, erhvervsvirksomheder, sommerhuse, tomme boliger med mere), som ikke kan få 10 Mbit/s internet leveret fra TDC.

 – Gør-det selv: Mobilt bredbånd til udkantsdanmark

Udover TDCs netværk findes der tre andre landsdækkende mobilnetværk, der findes en del små trådløse lokalnetværk samt en massiv udrulning af internt via fiber og kabel-TV fra andre selskaber end TDC. Energistyrelsens vurderer, at det mobile bredbånd ikke generelt kan erstatte behovet for fastnet bredbånd, men at mobilt bredbånd i høj grad skal ses som en komplementær infrastruktur, der også kan være den primære bredbåndsadgang i områder, hvor fastnetdækningen er dårlig.  Eller på godt dansk; Kan du ikke få ordenlig internet via kabler, så løsningen trådløs 4G LTE fra ét af de fire landsdækkende netværk.

Hele analysen kan læses her (Docx format).

Mere til historien

Den nuværende aftale om forsyningspligt løber fra 2008 til udgangen af 2016.


Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.