Kommende HTC One A9 er måske kun en mid-range model

HTC’s kommende event vil sandsynligvis finde sted . 29. September, men vi vil muligvis se noget lidt andet end forventet.

Skærmbillede fra Weibo

Skærmbillede fra Weibo

Der har været meget snak, om HTC’s kommende event den 29. september 2015, hvor der højst sandsynligt, ifølge teaseren, vil lanceres to enheder, men hvor enheder førhen så ud til at blive meget high-end, viser et nyt læk fra Evan Blass (kendt som @evleaks, at den omtalte HTC A9 – eller “Aero”, vil blive en rimelig mid-range enhed.

I teaseren står “The World Best Meet The Best”, hvilket har fået spekulationerne hen mod to virkelig high-end enheder, hvor den ene af slagsen skulle være den længe omtalte HTC “Aero”, som er blevet rygtet med 4 GB RAM, Ti-kernet processor fra MediaTek, QHD skærm og andre godter.

Men nu ser det altså ud til, som tidligere nævnt, at enheden kommer til at være mere mid-range, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være en dårlig ting.

Spændende på trods

@evleaks skriver på sin Twitter profil, at HTC A9 vil have 5 tommer Full HD skærm af AMOLED typen, 2 GB RAM, 16 GB indbygget hukommelse, 13 megapixels primært kamera og 4 megapixels (Ultrapixels teknik) frontkamera, 2150 mAh batteri og en fingerscanner.

Dertil kommer, at enheden vil være bygget i metal og være noget tyndere end HTC’s andre telefoner. Tykkelsen bliver på blot 7 mm, og telefonen vil komme i seks forskellige farver.

Skærmbillede fra @evleaks

Skærmbillede fra @evleaks

Det mest interessante er nok, at enheden formentlig vil komme med Snapdragon 617 processoren, som er Qualcomm’s helt nye skud på stammen i mid-range afdelingen. Chippen ser nemlig ud til at have rimelig god performance, og stærke netværks-understøttelser.

Telefonen vil, ifølge Evan Blass, være tilgængelig i november, hvilket passer fint med Qualcomm’s udmeldinger om Snapdragon 617 SoC’ens tilgængelighed.

Hvis disse ting kan holde prisen nede på HTC’s kommende A9, vil det være en interessant og konkurrence dygtig telefon for HTC, som distancerer sig fra deres andre enheder, ved at være tynd og relativt kompakt, men stadig ser ud til at have et lækkert HTC design i det lækkede billede.

Mere til historien

Enheden vil som sagt, formentlig blive lanceret den 29. September, i makkerskab med den anden enhed, som muligvis kunne være en efterfølger i HTC Butterfly familien. Dog er der også mulighed for et rundt smartwatch, som går under navnet: “Halfbeak”.

Apple ønsker at købe F1-rettighederne

RYGTE: Apple er i forhandlinger om F1-rettighederne i USA i kølvandet på deres F1-film.

(mere…)
iPhone 17 Air kan blive mere “pro”

RYGTE: Den kommende iPhone 17 Air, som vi stærkt forventer til september, bliver måske mere "pro" end først antaget.

(mere…)
iPhone 17-serien får redesignet Dynamic Island

RYGTE: Den kommende iPhone 17-serie ventes at få en redesignet Dynamic Island-brugerflade.

(mere…)
Samsung arbejder på Android Auto alternativ

RYGTE: Samsung arbejder på en Auto DeX-funktion, der skal være et alternativ til Android Auto.

(mere…)
Galaxy Z Fold 7, Flip 7 og Flip 7 FE – pressemateriale afslører alt

Samsung offentliggør deres nye foldbare-serie i morgen. Nu er detaljerne lækket. Se alle specifikationer her.

(mere…)
Samsungs kommende nyheder er lækket

RYGTE: Flere nye enheder ventes til Samsung Unpacked-event. Allerede nu er flere af nyhederne lækket.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram