Spanien og Grækenland er nu roamingfrit område hos 3
Kort nyt: Populære rejsemål bliver nu roamingfrit område. Nyd solen og se Netflix via mobilnettet, uden ekstraregning.
Teleselskabet 3 har nu tilføjet Spanien, Grækenland, Portugal og Cypern, nogle af danskernes foretrukne rejsemål, til listen over lande som er inkluderet i 3 Like Home.
3’s kunder kan dermed benytte smartphonen i landet, på samme måde som i Danmark, i understøttede lande, uden at betale ekstra for det. Det gælder alt brug af telefonen, også når der lyttes til musik på Spotify eller serierne ses ved poolen via Netflix og HBO.
Listen over roamingfrie lande hos 3 omfatter nu Belgien, England, Finland, Frankrig, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Nordirland, Norge, San Marino, Schweiz, Skotland, Sverige, Tyskland, Wales, Østrig. Og fra den 18. maj også i Spanien, Grækenland, Portugal, Malta og på Cypern.
EU har endnu ikke fået det nye direktiv om roamingtakster på plads, hvilket giver tid og plads til, at teleselskaberne kan finde deres egne løsninger.
Mere til historien
Siden åbningen af 3 Like Home i marts 2014 har 3 løbende tilføjet nye lande til ordningen.