Nabby babyalarm test – nu sover babyen godt

TEST: Nabby er den moderne babyalarm. En lille hardware-dims og en app på smartphonen, holder øje med babyen, og det fungerer.

Nabby Babyalarm

Nabby babyalarm

Forældre til små børn ses altid slæbende på oftest grimme og ufikse babyalarmer, som en del af standardudstyrspakken. Alle har oftest en smartphone ved hånden, så hvorfor egentlig ikke bruge den til overvågningen?

Sådan tænkte Anders Vesterborg Larsen for nogle år siden, og i dag er den danske opfindelse på vej ud til forældre og babyer i hele verden. Nabby er vel nok den både smarteste og mest moderne babyalarm, jeg til dato har set.

Selvom jeg på mange måder synes, at et vindue på klem, fungerer fint i de fleste situationer, så er det langt fra nok i en moderne familie.

Nabby består af en sendeenhed med en diameter på fem centimeter og en tykkelse på cirka halvanden centimeter. I den lille hvide dims er der sender, modtager, mikrofon, temperaturføler og powerknap. Kommunikationen til smartphonen, hvad enten det er Android eller iPhone, sker via Bluetooth. Under de bedste forhold er rækkevidden omkring 300 meter, og vores test viser, at et almindeligt mellemstort parcelhus sagtens kan dækkes ind. Forbindelsen er dog klart bedst, hvis man har barnevognen placeret i nærheden af det rum smartphonen og man selv befinder sig i.

Let betjening via applikation

Nabby Babyalarm

Nabby babyalarm

Der er ingen forstyrrelser på linjen, da systemet automatisk skifter til en ledig kanal, hvis flere Nabby-enheder, befinder sig inden for samme dækningsområde. Så gråd fra naboens babyalarm, sådan som det kan opleves med de traditionelle babyalarmer, forekommer ikke med denne.

Applikationen er lækkert og forståeligt designet, og selv de mest teknikforskrækkede kan være med. Du kan downloade applikationen, men ønsker du lidt mere end “bare” en babyalarm, som overvåger barnet. Så kan du tilkøbe ekstra funktioner. Disse er søvntæller, lyt nu og temperaturmåler. Prisen for disse er 25 kroner pr. funktion, men alle funktioner kan i skrivende stund erhverves for 8 kroner.

Med ekstra funktionerne på mobilen kan du hele tiden se, hvor længe babyen har sovet, hvad temperaturen er der hvor barnet ligger, og med et tryk på en enkelt knap, kan der lyttes til barnet.

Når babyen græder vibrerer telefonen, lyden aktiveres, og en notifikation påminder om tilsyn af den lille. Følsomheden kan indstilles i fem niveauer, så det matcher hvor lydfølsom enheden skal være. Dette kan justeres løbende, så man kan stille det et eller flere niveauer ned, hvis eksempelvis trafikken eller anden støj fra omgivelserne går for meget i. Dette virker også uden tilkøb af ekstra funktionerne.

Pasning – hvad gør man så?

Når nu man vælger, at køre en babyalarm ind over en smartphone, hvordan gør man så når andre skal passe guldklumpen?

Der er flere løsninger på problemet, så det er nok de færreste, der ikke kan finde en af løsningerne. Men enten kan man benytte en tablet, som de der passer barnet så har med. Og har babysitterne, hvad enten det er bedsteforældre, anden familie eller venner, en smartphone kan applikationen installeres i gratis versionen på deres egen enhed.

Og overtager de pasningen af barnet, mens det sover og alarmen er aktiveret på en af forældrenes smartphones, så kan der hurtigt og nemt skiftes mellem enheder. Dette gøres blot ved, at aktivere Bluetooth på den nye enhed, mens det slås fra på den enhed, der ellers har været tilsluttet Nabby.

Lavt strømforbrug

Meremobil bedst i test

Nabby får udmærkelsen Bedst i Test fra MereMobil.dk.

Nabby lover op til 70 timers overvågning på en opladning. Lytter du meget til barnet, vil strømforbruget være højere. Jeg har haft omkring 21 timers søvnovervågning i testen, men jeg har aktiveret lyttefunktionen ret meget. Opladningen tager heldigvis kun omkring 60 minutter inden enheden er fuldt opladet.

Enheden kan sagtens lægges tæt på barnet, uden bekymring omkring stråling, da den gennemsnitlige stråling ved standby blot er 0,008 mW. Det er ifølge producenten verdensrekord.

Prisen på 1.195 kroner er i den høje ende af babyalarmer, hvilket nok kan afskrække nybagte eller kommende forældre lidt. Dertil kommer så de valgfrie tilkøb inde i applikationen, som vi tidligere har beskrevet.

Min lille datter på fire måneder har testet Nabby, og der har ingen klager været – heller ikke fra hendes mor, der vidt og bredt anbefaler babyalarmen til veninderne.

I testperioden har Nabby været testet på forskellige lokationer, så som caféer, besøg hos venner og familie og i babybio. Og sikkert er det, at Nabby er en lille fiks sag at have med på farten i forhold til flere andre babyalarmer. Dog findes der også almindelige babyalarmer, der har en mere fiks størrelse end eksempelvis Philps Avent SCD580, som vi har testet sammen med Nabby.

Nabby fortjener topkarakteren seks og af seks stjerner.

Skærmbilleder fra Nabby

Alternativ fra Philips

Philips Avent SCD580 babyalarm

Philips Avent SCD580 babyalarm

Jeg har også testet Philps Avent SCD580. Philips er en stor producent af babyalarmer, og har et godt ry blandt mødrene. Det handler naturligvis om driftssikkerhed.

Philips Avent SCD580 har, som Nabby, en rækkevidde på 300 meter i frit sigte, men enhederne er noget mere bøvlede. Senderen til barnevognen (eller sengen) fylder som en mellemstor madkasse, og forældreenheden ligner en gammeldags mobiltelefon. Det er som om designudviklingen hos Philips har stået stille.

Avent SCD580 kan en del som Nabby ikke tilbyder. Alarmen kan spille vuggeviser og lave en flot figur- og stjernehimmel, hvis rummet er HELT mørkt. Du kan også tale til babyen via forældreenheden, der desuden har lysdioder der blinker når babyen græder.

Philips tilbyder også fugtighedssensor, temperaturmåler m.v.

Philips Avent SCD580 er et fremragende produkt til omkring 1.199 kroner (vejledende), men Nabby er testvinderen. Integrationen med smartphonen og et godt app-design gør Nabby til babyalarmen jeg foretrækker. Begge enheder har dog overvåget min datter godt.

Philips får fire ud af seks stjerner.

Mere til historien

Nabby applikationen indeholder desuden svar på en række spørgsmål, så man altid har “brugsanvisningen” med på farten.

Fordele og ulemper ved Nabby

Fordele

– Du skal kun huske Nabby enheden, der let kan være i en bukselomme.
– Fylder væsentligt mindre end en traditionel babyalarm.
– Smartphonen bruger ikke væsentligt mere strøm med Nabby kørerende.

Ulemper

– Passes barnet af bedsteforældre, eller andre er der ingen babyalarm at give – der findes dog flere løsninger på dette problem.
– Der kan ikke ’tales’ til barnet gennem babyalarmen.
– Ingen mulighed for beroligende musik, der kan spilles for barnet.

Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Mac Mini M4 er chokerende lille og vanvittig effektiv | Test

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram