Samsung Galaxy Tab S – koreanernes hidtil bedste

TEST: Galaxy Tab S vinder på sin fantastiske skærm, men taber på Samsungs utallige tilpasninger og tilføjelser i Android-systemet.

MereMobil.dk var med i New York, da Samsung præsenterede to nye tablets under Galaxy Tab S-navnet, og nu er vi klar med vores fælles test af de to tablets.

Der er tale om tablets på henholdsvis 8,4 tommer og 10,5 tommer. Specifikationerne på de to tablets er mere eller mindre identiske, og den eneste reelle forskel ligger altså i størrelsen – og dermed vægten – samt prisen. Den mindre udgave af tabletten er godt tusind kroner billigere end den store udgave, men mere om det lidt senere…

Skærmstørrelse Pixeltæthed Mål Vægt
Galaxy Tab S 10.5 10,5 tommer 288 ppi 247,3 x 177,3 x 6,6 mm 465 gram / 467 gram (4G)
Galaxy Tab S 8.4 8,4 tommer 359 ppi 212,8 x 125,6 x 6,6 mm 294 gram / 298 gram (4G)

 

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Den store udgave af Tab S vejer 465 gram uden 4G, og 467 gram med 4G-modem. Til sammenligning vejer en iPad Air henholdsvis 469 gram og 478 gram (4G), mens Sony Xperia Tablet Z2 er helt nede på henholdsvis 426 gram og 439 gram (4G).

De tætteste konkurrenter til den mindre Tab S er formentlig iPad mini og Googles Nexus 7 (2013). Tab S 8.4 er en del lettere end iPad mini, der vejer henholdsvis 331 gram og 341 gram (4G). Nexus 7 er lettest med en vægt på henholdsvis 290 gram og 299 gram (4G).

Overordnet set er jeg ganske tilfreds med størrelsen og vægten på begge udgaver af Tab S. Især 8,4-tommer udgaven har en fantastisk vægt og den kan rent faktisk holdes med én hånd.

 

 

Det ligner en Samsung-tablet

Da Samsung præsenterede Tab S i New York, gjorde man meget ud af at fortælle om designet. Det virkede som om, at Samsung var ekstra stolte over designet på netop Tab S, men jeg har ærligt talt svært ved at se årsagen til dette. Tab S ligner til forveksling Samsungs øvrige produkter, og det er i sig selv ikke noget, man praler med.

Jeg ville ønske, at de begyndte at bruge nogle lidt anderledes materialer end den sædvanlige Samsung-plastik, vi efterhånden kender så godt. Jeg er desuden heller ikke fan af prikkerne på bagsiden af tabletten. Det ser ret billigt ud.

Forsiden er derimod udført i ret lækre materialer. Jeg ville dog ønske, at Samsung droppede de fysiske knapper og i stedet satsede på at lave et produkt, hvor det udelukkende er skærmen, der dominerer fronten. Især når skærmen er så flot, som den er på Tab S.

De fysiske knapper gør også, at det bliver akavet at bruge tabletten, hvis man eksempelvis holder den “på hovedet”, hvilket jo er helt naturligt at gøre med en tablet. Et lille ankepunkt, men stadig ærgerligt.

Det er desuden værd at nævne, at Tab S har stereohøjttalere, og at de spiller overraskende godt. Lyden har en relativt god dybde og højttalerne kan spille rimelig højt.

Skærmen er fantastisk

Det helt store salgsargument for Galaxy Tab S er skærmen – og lad os bare erkende det med det samme: Den er intet mindre end fantastisk. Og ja, det gælder både den lille og den store udgave af tabletten. Den store udgave er selvsagt ikke helt så skarp som den mindre udgave, men det betyder stort set ingenting. De fremstår begge meget skarpe ved almindelig brug.

Skærmene benytter Super AMOLED-teknologi, hvilket bl.a. betyder at sort fremstår fuldstændig sort på skærmen. Dermed opnår man altså samtidig et uendeligt kontrastforhold.

Almindelige LCD-skærme benytter bl.a. et lysdiode-panel til at baggrundsbelyse hele skærmen og alle dens pixels. Det betyder altså, at selv sorte pixels er baggrundsbelyst og derfor ikke kan blive fuldstændig sorte. Det er ikke tilfældet med en AMOLED-skærm. Her har hver eneste pixel nemlig mulighed for at styre sin egen baggrundsbelysning, og det betyder altså at en sort pixel kan slukke for sin baggrundsbelysning og dermed opnå et fuldstændigt sortniveau.

AMOLED-skærme har også en del fordele, når det gælder strømforbrug – i hvert fald i nogle tilfælde. Hvis skærmen er helt sort, er strømforbruget meget lavt. Hvis skærmen eksempelvis er helt hvid, så er strømforbruget højere end det for en tilsvarende LED-skærm. Nogle Android-apps inkluderer såkaldte OLED-tilstande, hvor flere dele af brugerfladen gøres sort og dermed sænker strømforbruget.

Vi har kun formået, at finde et enkelt – lille – ankepunkt ved skærmen i Tab S. Når man skruer helt ned for skærmlyset, vil man i nogle tilfælde bemærke, at skærmens opdateringshastighed tilsyneladende falder. Det er som om at farverne bliver en smule udtværet, når man ruller i lister med sort (eller mørkt) indhold eller hvid tekst på sort baggrund.

Det siger sig selv, at det ikke er et særlig alvorligt problem, og det er ikke noget, man vil støde på særlig ofte ved almindelig brug. Problemet forsvinder fuldstændig, hvis man skruer bare en lille smule op for skærmens lysstyrke. Alt i alt, er det en meget lille pris at betale for en ellers fantastisk skærm med fremragende farver, kontrast og lysstyrke.

Skærmen er fantastisk flot og egner sig snildt til at læse magasiner på.

Skærmen er fantastisk flot og egner sig snildt til at læse magasiner på.

 

Alt for mange ændringer i systemet

Samsung har lavet et utal af ændringer i Android-systemet, og langt hen ad vejen er det virkelig en skam.

Lad det være sagt med det samme: Jeg er ikke imod at producenterne foretager ændringer i Android-styresystemet. Men jeg er ikke fan af at producenterne foretager ændringer, der direkte forværrer brugeroplevelsen og ødelægger økosystemet. Samsung har utvivlsomt foretaget nogle gode ændringer, men det er desværre nærmere undtagelsen end reglen.

Notifikationslinjen er et fremragende eksempel på en af Samsungs mange ændringer. På tablets er notifikationslinjen normalt opdelt i to områder, og det er noget, der giver rigtig fin mening ud fra et usability-synspunkt. På Tab S er der ét samlet notifikationsområde, når man trækker ned i notifikationslinjen. Det fylder en kæmpe del af skærmen og virker fuldstændig malplaceret. Jeg forstår vitterligt ikke hvorfor Samsung har valgt, at foretage den slags ændringer.

Et andet eksempel er de overvældende mange oplysninger, pop-up beskeder og dialogbokse, der dukker op rundt omkring i systemet i takt med at man kommer i gang med at bruge tabletten. Intentionen er selvfølgelig, at Samsung vil hjælpe nye forbrugere let i gang med at bruge tabletten, men personligt synes jeg, at det ender med at blive forvirrende og irriterende.

Samsung skal desuden arbejde meget på det visuelle og brugeroplevelsen – deres egne programmer varierer vidt i brugerfladen og design. Nogle er gode, andre er decideret dårlige og forvirrende. Jeg savner virkelig en rød tråd i systemet og Samsungs egne programmet og tjenester.

Samsung har arbejdet en del på at forbedre vilkårene for virksomheder, der bruger deres tablets. Resultatet hedder Samsung KNOX, og det fungerer som et ekstra sikkerhedslag oven på Android. Der er kort sagt en masse muligheder for at sikre fortrolige virksomhedsdata på enheden.

Android har aldrig rigtig egnet sig særlig godt til brug i store virksomheder, men det ændrer KNOX for alvor på. Faktisk er Samsungs ændringer så gode på dette punkt, at man i samarbejde med Google har bidraget kode til næste version af Android. Det betyder altså at funktionaliteten bliver standardiseret i fremtidige Android-enheder.

 

To er én for meget

Det er ingen hemmelighed, at Samsung hører til blandt de producenter, der installerer flest tredjepartsprogrammer på sine produkter fra fabrikken.

Man må antage at Samsung installerer disse tredjepartsprogrammer på sine tablets for at hjælpe nye brugere med at udforske diverse indhold og komme i gang med at bruge tablettens funktionalitet. Af samme grund virker det mærkeligt, at Samsung installerer flere programmer, der grundlæggende set byder på samme funktionalitet.

Tab S kommer eksempelvis med to webbrowsere, to galleri-programmer, to programmer til stemmesøgning, to programmer til beskeder, to programmer til musikafspilning samt adskillige app-butikker; to af Samsungs egne og Google Play.

Det værste af det hele er, at man kun kan fjerne enkelte af de programmer, der er installeret fra fabrikken. Man er altså tvunget til at have flere programmer med samme formål installeret.

Jeg forstår godt, at producenterne føler behov for at udmærke sig på markedet, men helt ærligt – de burde udmærke sig på nogle andre områder. Det giver ingen mening at have så mange lignende programmer installeret – det forvirrer bare forbrugeren. I stedet burde Samsung gøre brug af deres fremragende samarbejde med Google, og udelukkende satse på Googles gode samling af værktøjer og apps.

Det kan i parentes bemærkes, at Tab S også kommer med et par ret mærkelige apps installeret, nemlig Cisco WebEx, som ingen almindelige forbrugere kender til, og Samsungs eget program til fjernstyring af computere. Der findes allerede et utal af lignende programmer til fjernstyring af computere, så jeg har svært ved at se, hvorfor Samsung skal komme med endnu en udgave – især når den ikke er bedre end konkurrenternes.

Det er svært, at få tankerne væk fra billedet om, at Samsung opfører sig som et barn i en slikbutik. De vil have det hele – også selvom det måske ikke er det bedste for dem (og deres kunder).

Genial TV-oversigt og fjernbetjening

En ting, som Samsung til gengæld har gjort fænomenalt, er TV-programmet WatchON.

WatchON er en slags kombineret TV-oversigt og fjernbetjening. Det fungerer ganske simpelt: Man opretter et rum, vælger en TV-udbyder for det pågældende rum, og til sidst tester man et par simple kommandoer med fjernbetjeningen.

Derfra er det blot et spørgsmål om at finde sine yndlingsprogrammer i oversigten, og så ellers trykke “Se på TV”. Man kan naturligvis få både en kanaloversigt og programoversigt på normal vis, men en rigtig sjov funktion er muligheden for at få vist sine kanaler efter genre. På den måde kan man f.eks. sige, at man vil se dokumentarer, hvorefter programmet filtrerer de kanaler, der viser dokumentarprogrammer.

WatchON kan som sagt fungere som en fjernbetjening til fjernsynet – og det fungerer helt automatisk også med TV-bokse fra TV-udbyderen. Vi har afprøvet det med Canal Digital, og her var WatchON helt automatisk klar over, at opsætningen inkluderede både et fjernsyn og en TV-boks, der begge kunne styres. Når man eksempelvis trykker på tænd/sluk-knappen gennem WatchON, så spørger programmet om hvilken enhed, den skal bruge kommandoen på. Rigtig smart!

Man skal lige huske at pege tabletten mod fjernsynet, når man skifter kanal. Kanalnumrene bliver nemlig indtastet et ad gangen, så hvis man fjerner tabletten undervejs, kan man risikere, at man ikke ender på den rigtige kanal.

Multitasking er ikke gennemført

Android har i skrivende stund ikke indbygget understøttelse for at vise flere applikationer på skærmen samtidig. Man kan naturligvis skifte mellem apps som i et hvilket som helst andet styresystem, men det er ikke muligt at eksempelvis have en webbrowser vist sideløbende med et e-mail program. Det har Samsung ændret på og det er en bittersød ændring.

Det er selvsagt rigtig fedt, at have muligheden for at bruge to applikationer samtidig, men det er samtidig en kæmpemæssig fundamental ændring af styresystemet, og det er bestemt ikke en ændring uden fejl. Første gang, jeg skulle afprøve funktionen på Tab S, lukkede et af programmerne ned – ganske enkelt fordi Android-programmer ikke er udviklet til at fungere på denne måde. Det sker selvfølgelig ikke hver gang, men det er værd at bemærke.

Google har tidligere advaret mod at lave udgaver af Android, der gør det muligt at multitaske på denne måde, da det ganske enkelt vil resultere i uventet programopførsel. Det lader til at Samsung har ignoreret denne advarsel – i hvert fald delvist. Det er nemlig kun ”godkendte” applikationer, der dukker op i oversigten over apps, der kan multitaske på denne måde. Altså endnu et eksempel på, at apps ikke er lavet til at fungere på den måde.

Jeg er udmærket klar over, at multivindue-funktionen giver mening på tablets, men jeg synes det er ærgerligt, at Samsung ikke har ventet på at funktionaliteten bliver bygget ind i systemet. Den slags funktionalitet skal standardiseres, så apps selv kan definere om de vil understøtte det og eventuelt lave særlige brugergrænseflader til den slags multitasking.

I parentes kan det nævnes, at alt tyder på at næste udgave af Android vil have indbygget understøttelse for visning af apps ved siden af hinanden. Funktionaliteten findes faktisk allerede i Android 4.4, selvom det delvist er godt gemt og delvist ikke er helt færdigudviklet.

En helt tredje ting er, at selve udførelsen ikke er særlig god. Man åbner multivindue-menuen ved at bevæge fingeren fra skærmens højre kant og ind mod skærmens centrum. Der findes et utal af apps, der gør brug af samme gestus – og ja, de fungerer desværre ikke på Tab S. Systemet prioriterer ganske enkelte sine egne gestusser over dem, der er indbygget i apps. Det er en skam, og er endnu et eksempel på hvordan Samsungs ændringer på økosystemet.

Det kan godt være, at det ikke virker som noget særligt, men det er altafgørende at apps fungerer på præcis samme måde uanset hvilken enhed, de kører på – og det kan man desværre ikke forvente på flere af Samsungs tablets. Øv, altså.

 

Masser af ydelse, men halter lidt efter

Vi kan hurtigt blive enige om, at Tab S har masser af hestekræfter rent hardwaremæssigt. Herhjemme kommer den med en Exynos 5 Octa-processor og hele 3 GB RAM. Processoren er lidt speciel og kræver en mindre forklaring, da den indeholder både en 1,9 GHz quad-core Cortex A15-processor, samt en 1,3 GHz quad-core Cortex A7-processor.

Der er tale om den såkaldte ”big.LITTLE”-arkitektur, der har til formål at byde på det bedste fra begge verdener. Idéen går på at bruge den hurtige processor, når der er behov for masser af hestekræfter, og omvendt benytte den lidt langsommere processor for at spare på batteriet, når arbejdsopgaverne er forholdsvist simple.

Selvom Tab S utvivlsomt har masser af hestekræfter, så føles det ikke altid som om det var tilfældet. Ved almindelig hverdagsbrug oplever man alt for ofte, at tabletten ”hakker” når man eksempelvis lukker eller skifter mellem programmer. Den slags ting bør ganske enkelt ikke ske i et produkt med disse hardwarespecifikationer – og slet ikke, når der findes massevis af eksempler på andre produkter med dårligere specifikationer, der ikke har samme problemer.

Vi har kørt AnTuTu Benchmark på begge udgaver af Tab S, og resultaterne er – som forventet – mere eller mindre identiske. Tab S 8.4 scorede 34.226 point, mens Tab S 10.5 scorede 34.707 point. Tab S befinder sig altså i samme liga som de helt store drenge, og burde ikke have nogle problemer med at følge med i noget som helst, når det kommer til ren råstyrke.

Batteriet i Tab S-modellerne er bestemt godkendt. De kan begge holde til mange timers aktiv brug, og de sluger stort set intet strøm i standby, når man ikke bruger den.

AnTuTu Benchmark på Tab S 10.5

AnTuTu Benchmark på Tab S 10.5

 

Godt tilbehør

Da Tab S blev annonceret, løftede koreanerne samtidig sløret for lidt forskelligt tilbehør – nemlig to covers. Et magnetisk cover, der klikkes fast på tablettens bagside, og et tastatur-cover, der kan beskytte tablettens skærm ret godt.

Vi har haft testet både det magnetiske cover og tastatur til Tab S i begge størrelser, og er imponeret over begge covers. Det magnetiske cover fungerer rigtig godt, beskytter tabletten på en god måde og giver desuden mulighed for at tabletten kan stå selv. Det er rigtig nyttigt, hvis man skal se video eller lignende, og gerne vil undgå at holde tabletten i hånden hele tiden.

Tab S magnetisk cover

Tab S magnetisk cover

 

Tastaturet fungerer også overraskende godt. I starten havde jeg mine bekymringer omkring hvorvidt tabletten ville falde ud af tastatur-docken ved brug, men det er heldigvis ikke tilfældet. Det fungerer rigtig fint og virker ret stabilt. Jeg kunne – ret overraskende – sagtens se mig selv bruge Tab S med tastaturet i toget eller i et fly. Jeg er også overrasket over, hvor hurtigt jeg kan skrive på tastaturet. På et normalt tastatur ligger jeg på omkring 120-130 ord i minuttet, og jeg vil anslå at jeg ramte godt 80 ord i minuttet med tastaturet til Tab S.

Jeg savner dog et pegefelt på tastatur-coveret. Det ville formentlig give en lidt bedre oplevelse, da det fjerner behovet for hele tiden at skifte mellem at trykke på tastaturet og skærmen.

Tab S tastatur

Tab S tastatur

 

Fornuftige priser

Vi kommer ikke uden om prisen, og dermed prisforskellen på de to tablets. Den store 10,5-tommer tablet koster 3.800 kroner uden 4G og 4.800 kroner med 4G. Den mindre 8,4-tommer udgave kan fås til 3.000 kroner uden 4G og 3.800 kroner med 4G. Det gør den altså omtrent tusind kroner billigere end den store udgave. Priserne er ganske fornuftige – også når man sammenligner med konkurrenternes lignende produkter.

Specifikationerne er stort set identiske, og personligt foretrækker jeg størrelsen på den mindre udgave. Den ligger ganske enkelt bedre i hånden og er mere behagelig at bruge, delvist på grund af vægten.

Spørgsmålet er om det overhovedet kan betale sig, at købe den store udgave? Det kan det formentlig godt – i hvert fald i nogle tilfælde. Den store udgave har selvsagt en større skærm, hvilket i sig selv kan være prisforskellen værd, men den har desuden et markant større batteri.

Hvis du derimod sagtens kan nøjes med et mindre batteri og en mindre skærm, er der ingen grund til at betale ekstra for 10,5-tommer versionen. Man kan trods alt få en del tilbehør til tabletten for differencen.

Konklusion

Galaxy Tab S har grundlæggende alle forudsætningerne for at være et fantastisk produkt – men det er det bare ikke. Samsungs utallige ændringer i systemet har gjort brugeroplevelsen middelmådig, og har desuden den bivirkning at enheden føles markant langsommere end den burde.

Der er ingen tvivl om, at Tab S på papiret er den bedste Android-tablet til dato. Faktum er bare, at den slet ikke lever op til de høje forventninger, man – med rette – kan få, når man læser specifikationerne på papiret. Den eneste del af specifikationerne, der ikke skuffer i virkeligheden, er faktisk skærmen – den er virkelig så fantastisk flot, som den bliver beskrevet af Samsung.

Jeg skal passe på, at det ikke kommer til at lyde som om, at Tab S er en dårlig tablet – for det er den ikke. På ingen måde. Sagen er bare den, at der har været skyhøje forventninger til den, og det er desværre kun enkelte af disse forventninger, der er blevet indfriet i det endelige produkt.

Jeg kan sagtens anbefale Tab S til de lidt mere tekniske brugere, der kender Android-systemet og som ikke har noget imod de særheder, jeg har påpeget her i anmeldelsen. Det er utvivlsomt en rigtig god tablet, men det er ikke en tablet, jeg vil kunne anbefale til nybegyndere, der er grønne i tablet-verdenen. Samsung har ganske enkelt gang i for meget hokuspokus og ting, der ikke giver mening.

Det synes jeg er rigtig ærgerligt, for jeg er sikker på at Samsung gerne vil appellere til bl.a. dette segment, selvom der er tale om et high-end produkt og ikke et entry-level produkt.

Samsung Galaxy Tab S sniger sig op på fem små stjerner ud af seks mulige. Tab S er ikke perfekt, men er alligevel Samsungs klart bedste tablet til dato.

Web-TV: Første indtryk af Galaxy Tab S

Fordele og ulemper

Fordele

– Fantastisk flot skærm
– Godt tilbehør
– Genial TV-oversigt
– Forholdsvis lav vægt

Ulemper

– Føles til tider lidt langsom i brug
– Samsungs mange tilpasninger og ændringer
– Designet

Mere til historien

Galaxy Tab S skal være en af de tablets, der skal hjælpe med til at gøre tablets mere interessante end bærbare computere. Det spås der i 2015 vil blive solgt flere tablets end PC’ere.


Om Michell Bak

Michell er selverklæret tekniknørd, og har prøvet kræfter med lidt af hvert inden for mobilbranchen over de sidste 10 år. En betydelig del af hverdagen bruges desuden på softwareudvikling - primært til mobile enheder med særligt fokus på Android.