CBB Mobil åbner for 4G
Kunderne hos CBB Mobil kan nu benytte 4G LTE på Telenors netværk.
Det Telenor-ejede selskab CBB Mobil er begyndt at åbne for 4G-adgang til deres kunder. Det oplyser mobilselskabet via Facebook.
Frem til 1. maj 2014 vil alle kunder med en 4G-telefon få gratis adgang til den hurtigere dataforbindelse. Prisen vil efterfølgende blive 20 kroner om måneden.
Det lader til at være almindeligt hos de mindre teleselskaber, at tage ekstra for 4G. Hos Oister og Call Me er prisen ligeledes 20 kroner om måneden. Telmore og Bibob har 4G inkluderet, blot ikke i de billigste pakker.
4G bliver ikke åbnet for alle kunder på én gang, da det tager noget tid, at få rullet det ud i nettet.
– Telmore åber for 4G til de udvalgte
Mere til historien
CBB Mobil ejes af Telenor. Ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik havde selskabet 625.502 kunder i andet halvår 2012. Siden er abonnementstallene ikke offentliggjort.
Læs også:
– Podcast #16: 5G er fremtiden