Officielt: Microsoft udnævner Satya Nadella til CEO
Steve Ballmers afløser hos Microsoft er nu fundet. Ballmer har netop mails ud til de ansatte, at den nye CEO bliver Satya Nadella.
Microsoft har i dag offentliggjort, at det bliver Satya Nadella, som bliver den næste CEO hos Microsoft. Satya Nadella påtager sig rollen som CEO og træder ind i Microsofts bestyrelse med øjeblikkelig virkning.
Nadella har tidligere været Executive Vice President af Microsoft Cloud and Enterprise group, der er en af Microsofts hurtigst voksende og mest profitable divisioner.
Satya Nadella er ikke hvem som helst i Microsoft, hvor han har været ansat siden 1992 – altså 22 år i år.
-“I denne tids forandringer, så er der ikke nogen bedre person til at lede Microsoft end Satya Nadella. Satya er en gennemprøvet leder med hard-core tekniske færdigheder, businessvision og evne til at bringe mennesker sammen. Hans vision for, hvordan teknologi vil blive brugt og opleves rundt omkring i verden er præcis, hvad Microsoft har brug for, da selskabet går ind dets næste kapitel af innovation og vækst,” siger Bill Gates, grundlægger af Microsoft og ny Technology Advisor.
– Bloomberg: Elop bliver ikke topchef i Microsoft
Satya Nadella bliver den tredje administrerende direktør.
-“Microsoft er en af de sjældne virksomheder, der virkelig har revolutioneret verden gennem teknologi, og jeg kunne ikke være mere beæret over at være blevet valgt til at lede virksomheden,” siger Nadella i pressemeddelelsen.
Steve Ballmer har sendt en mail til ansatte i Microsoft, hvor han informerer dem om den nye CEO bliver Satya Nadella. Og han er også af den overbevisning, at Satya er den rigtige leder af Microsoft på nuværende tidspunkt. Du kan læse mailen her.
-“Efter at have arbejdet sammen med ham i mere end 20 år, så ved jeg at Satya er den rette leder af Microsoft på nuværende tidspunkt,” siger Steve Ballmer, der fortsætter i Microsofts bestyrelse.
Mere til historien
Samtidig bliver Bill Gates nu Technology Advisor, mens John Thompson bliver den nye bestyrelsesformand.
Læs også: