Telenor: I nat forbedres mobildækningen i Kolding og Fredericia
Telenor oplyser, at de natten til tirsdag forbedrer mobildækningen i Kolding og Fredericia området.
Når Telenor-kunder vågner i tirsdag morgen (3. december 2013) vil en stor del af indbyggerne i Kolding og Fredericia, området opleve en forbedret mobildækning, når de taler og går på nettet, via deres smartphone eller tablet.
Telenor lægger i nat deres 3G-netværk sammen med Telias i det område. Det betyder, at Telenor får 43 procent flere 3G-master i området. Så for mobilkunderne betyder det forhåbentlig færre afbrydelser og bedre dækning. Det oplyser Telenor i en pressemeddelelse.
I alt øger Telenor antallet af mobilmaster i Kolding og Fredericia området fra 81 til 116.
Mere til historien
Hele netværkssammenlægningen mellem Telenor og Telias netværk startede i maj måned og forventes at blive afsluttet i løbet af april 2014.
Du kan på dette kort følge udviklingen på landsplan – kortet opdateres i takt med, at netværket lægges sammen i de enkelte områder i Danmark.