Få GTA San Andreas på din smartphone
Det klassiske spil Grand Theft Auto: San Andreas er nu på vej ud til Android, iOS og Windows Phone – det forventes at være klar i løbet af december måned.
PlayStation 2 klassikeren Grand Theft Auto: San Andreas er på vej til mobile enheder, og uanset om du har en iOS, Android eller Windows Phone, så vil du inden længe være i stand til at spille det populære spil på din smartphone eller tablet. Det forventes, at spillet er klar i løbet af december måned. Det skriver Eurogamer.net.
Tidligere har også GTA 3 og GTA: Vice City været tilgængelige til mobilplatformen, men Rockstar lover, at GTA: San Andreas bliver den flotteste udgave, af dette klassiske spil. Foruden det grafisk bliver forbedret, så vil det også blive mere touchskærms-venligt end de tidligere versioner.
Man kan vælge tre forskellige kontrol-layouts, som kan gøre det nemmere at styre hovedpersonen igennem universet i GTA: San Andreas.
Den endelige pris og udgivelsesdato er endnu ukendt, men spillet skulle altså være klar i løbet af december måned.
Mere til historien
Det er spiludvikleren Rockstar, som står bag det populære GTA: San Andreas spil. I september måned kom den nyeste udgave af GTA, GTA V, til PlayStation 3 og Xbox 360.