Apple klar med endnu en opdatering – iOS 10.3.1
Apple har netop udsendt en mindre opdatering til iPhone, iPad og iPod Touch. iOS 10.3.1 indeholder fejlrettelser og sikkerhedsforbedringer.
Det er kun en uge siden, at Apple udsendte den store opdatering til iOS 10.3, som blandt andet ændrede på hele filsystemet. Allerede nu er Apple klar med endnu en opdatering.
– Nu kan du opdatere din iPhone og iPad til iOS 10.3
Denne gang er der tale om en mindre opdatering, som indeholder fejlrettelser og forbedringer. Den nye opdatering hedder iOS 10.3.1. Den fylder 30,5 MB.
Opdateringen indeholder særligt en forbedring i sikkerheden omkring Wi-Fi. En ondsindet person inden for rækkevidden har været i stand til at afvikle ondsindet kode på Wi-Fi chippen. Dette problem er nu rettet.
En anden rettelse i opdateringen er til de ældre 32-bit enheder, som stadigvæk er kompatible med iOS 10 – særlig iPhone 5, iPhone 5C og iPad (4.generation). Disse kunne ikke downloade iOS 10.3 opdateringen ”over-the-air”, men skulle tilslutte enheden til iTunes. Dette er nu rettet med iOS 10.3.1.
Har du ikke allerede opdateret til iOS 10.3, så kan du blot installere iOS 10.3.1 – den anden ”følger da med”. Du skal være opmærksom på, at iOS 10.3-opdateringen tager rigtig lang tid at installere.
– Derfor tager opdateringen til iOS 10.3 mega lang tid
3 ting du skal prøve i iOS 10.3 på iPhone og iPad
Mere til historien
Husk det altid er en god idé, at lave en backup af din enhed inden du opdaterer din telefon eller iPad.