Apple ansætter AI-ekspert til udvikling af Siri
Apple har ansat en ekspert i kunstig intelligens, der skal udvikle Siri og styrke ”hende” i konkurrencen.
Apple annoncerede i starten af ugen, at de har ansat Ruslan Salakhutdinov, som leder af deres forskning i kunstig intelligens (AI). Det skriver DR.
Salakhutdinov har tidligere arbejdet på Carnegie Mellon-universitetet, og har specialiseret sig i den type algoritmer, som kaldes for deep learning. Deep learning handler om alt fra talegenkendelse over billedanalyse til brætspil.
Flere eksperter har tidligere været efter Apple og ment, at de burde forsøge at forbedre dette og det skal Ruslan Salakhutdinov nu være motoren bag.
– WEB-TV: Kan du undvære dette på iPhone 7?
Apples stemmeassistent Siri får ofte kritik, og fik det senest af den amerikanske teknologijournalist Walt Mossberg.
Siri imponerede tilbage i 2011, hvor ”hun” blev lanceret som den største nyhed af iOS 5. Men siden da har udviklingen ikke fulgt samme tempo, som konkurrenterne. Lød dommen fra Mossberg.
Mere til historien
Google har sammen med telefonerne Pixel og Pixel XL introduceret Google Assistant, der er Googles svar på en hjælpende stemmeassistent.
Læs også:
– PODCAST: Eksperterne bedømmer iPhone 7