Teleselskaberne har håbløst dårlig image
3 er det eneste teleselskab, der går frem i ny image-analyse. TDC er tre pladser fra bunden.
Teleindustrien klarer sig ikke ret godt, når det kommer til kundernes opfattelse af dem. Det viser den seneste Imageanalyse fra Berlingske Business.
TDC ligger, inden for teleselskaber, i bunden på plads 137. Listen er i alt på 140 pladser.
Telenor klarer sig lidt bedre og ender på plads 128, men det er et fald på 17 pladser fra undersøgelsen i 2015. Telia går en plads tilbage og ender lige over Telenor på 127.
Teleselskabet 3 er det eneste der går frem, og det med hele 17 pladser, sammenlignet med 2015.
Ifølge senioranalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, klarer 3 sig godt fordi de har de enkleste produkter. Desuden har de markeret sig som det mest innovative selskab. Særligt fri tale og fri roaming i udlandet peger Morten Imsgard på som medvirkende årsager.
Varemærket TDC betegnes på Business.dk som ”så udpint”, at TDC udfaser navnet, og satser på YouSee som brand overfor privatkunderne.
Berlingske Business Imageanalyse
104. Teleselskabet 3 (plads 121 i 2015)
127. Telia (plads 126 i 2015)
128. Telenor (plads 111 i 2015)
137. TDC (ingen ændring fra 2015)
Kilde: Berlingske – sorteret på teleselskaber
– Link: Imageanalyse 2016 hele listen
Mere til historien
Vinderen af analysen er Novo Nordisk efterfulgt af Lego og Danfoss.