Store nyheder til Apple TV i efteråret
Apple TV bliver i efteråret opdateret med mange store og relevante nyheder. Få overblikket her.
Den nyeste generation af Apple TV, version 4, blev lanceret september 2015 og fik hurtigt medvind, hvor blandt andet danske DR hurtigt lancerede en app.
På 7 måneder er der kommet 6.000 apps lavet kun til Apple TV, altså ikke nogle apps der oprindeligt var lavet til det gamle Apple TV, eller Android TV for den sags skyld. Samtidig er der over 1.300 video kanaler, så Apple er godt i gang med at angribe den måde vi ser TV på.
– Nu over 5.000 apps til Apple TV (4. generation)
En af de nyheder, som Apple selv lagde vægt på, var en ny app til iPhones kaldet Apple TV Remote. Ret beset kan den nye app det samme som den fysiske fjernbetjening, nemlig aktivere Siri, pause indholdet og spole frem og tilbage. Den kommer dog med en ny vigtigt funktion, nemlig muligheden for at få et tastatur frem, så man hurtigere kan søge efter sine yndlingsskuespillere, YouTube-klip eller sportsudøvere i de mange apps.
Samtidig kan man nu også bruge ens iPhone eller iPad, som kontroller til spil, da man så udnytter gyroskopet i enheden. Det gør, at Apple TV ved om man drejer til højre eller venstre i et bilspil.
Apple brugte også en del tid på Siri, som nu er blevet mere intelligent og hurtigere finder de ønskede søgeresultater, men da Siri til Apple TV i Danmark ikke er aktiveret, er det ikke helt så interessant for os. Forhåbentlig kommer det snart, da man med Siri nu også kan søge på YouTube.
En anden funktion, som man kan håbe kommer til Danmark er Live Tune-In, som med Siri kan starte live TV kanaler. Så hvis Siri og Live Tune-In bliver aktiveret burde man kunne holde Siri knappen nede og sige TV2 News, hvorefter kanalen starter i næste sekund.
Mere til historien
Da man i september 2015 lancerede Apple TV var det en anderledes tilgang til TV boksen, end hvad det tidligere havde været. Nu er fokus på apps, før kunne kun Apple udvikle apps til Apple TV 3, 2 og første generation.