Telmore lancerer telefonsvareren som app

Telmore Voicemail er telefonsvareren som app. Telmore er klar med en moderne app-baseret voicemail-løsning.

Telmore Voicemail (Foto: Telmore)

Telmore Voicemail (Foto: Telmore)

Den gammeldags automatiske telefonsvarer, som du ringer op og lytter til, får nyt liv hos Telmore, der introducerer en telefonsvarer-applikation.

App’en Telmore Voicemail flytter alle telefonsvarerens funktioner helt ud til brugeren, som via et grafisk interface kan betjene de forskellige features.

Brugeren kan lytte, gemme, spole frem og tilbage samt videresende voicemail-beskederne. App’en henter informationer og billeder fra kontakter på telefonen, og kombinerer det med telefonsvareren.

Det er også via Telmore Voicemail applikationen man kan indspille sin personlige velkomsthilsen, bestemme hvor længe der går inden svareren aktiveres og flere andre ting.

Når en besked modtages, bliver den automatisk downloadet til telefonen, så den kan lyttes, uden man behøver ringe op til den gammeldags telefonsvarer, for at høre de indtalte beskeder.

Telmore Voicemail er tilgængelig til Android og iPhone.

Udviklet af Telmores stifter

Den nye telefonsvarer er udviklet af CubeIO, som er et udviklingsselskab den oprindelige stifter af Telmore, Frank Rasmussen, er i spidsen for. CubeIO har speciale i udvikling af funktioner, som tilføjer ekstra funktionalitet via teleoperatørernes netværk.

Frank Rasmussen lancerede i september 2014 teleselskabet Justfone, som gav kunderne en række nye unikke features, som ikke var set før. Den mest kontroversielle var ”Vis hemmeligt nummer”, hvor den der ringede op, kunne blive tvunget til at vise sit nummer, før opkaldet gik igennem.

Et år senere blev Justfone til Fullrate Erhverv. TDC har fra starten være medejer af Frank Rasmussens selskab, og fik med Justfone ”proof of concept” på de nye funktioner, hvor telefonsvarerdelen nu kommer kunderne hos Telmore til gode. TDC har aktuelt en ejerandel på 50 procent af CubeIO A/S.

Podcast: Hør Frank Rasmussen fortælle om salget af Telmore

Telmore bruger ikke Visual Voicemail

På iOS-platformen tilbydes funktionen Visual Voicemail der minder om det Telmores nye telefonsvarer kan. F.eks. det med at beskederne lyttes direkte på telefonen.

Siden 2013 har teleselskabet 3 tilbudt Visual Voicemail til deres kunder, men i sagens natur kun til iPhone-brugere.

Sony har i deres telefoner en indbygget telefonsvarer i opkaldsdelen af telefonen. Denne afgiver velkomsthilsen og optager beskederne, direkte på telefonen.

Om den nye app-baserede voicemail på et senere tidspunkt bliver tilgængelig for andre kunder i TDC Group, end Telmore, er forholdsvis sandsynligt, lyder det fra TDC.

Screenshots fra Telmore Voicemail

Mere til historien

Hvordan har du det med telefonsvareren? Er det noget du bruger eller er det et levn fra telefonens barndom?

Ny app bringer Geminis AI-funktioner til iPhone

Så er Gemini blevet til en app som iPhone-brugerne kan anvende.

(mere…)
Nu skal du igen planlægge dit forbrug

Der er mange penge at spare for tiden, hvis du planlægger dit forbrug og holder øje med priserne på strøm.

(mere…)
Er MobilePay det nye ’Ønskeskyen’

Ønskelister i MobilePay ligner en STOR konkurrent til Ønskeskyen.

(mere…)
Nu kan pårørende hjælpe med Digital Post

Ny funktion i Digital Post: Få hjælp til at skrive til offentlige myndigheder.

(mere…)
Rejsekort er klar som app til alle

Endelig! Rejsekort er nu klar som app til alle. Den kan downloades gratis.

(mere…)
Apple lader dig slette standardapps

Det vil inden længe blive muligt at slette flere af Apples standardapps.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram