Mozilla dropper Firefox OS
KORT NYT: Mozilla har droppet deres mobilestyresystem og besluttet ikke at sende flere mobiltelefoner på markedet.
Mozilla har efter fire år kastet håndklædet i ringen i konkurrencen mod Googles Android og Apples iOS, samt Microsofts Windows 10 Mobile. Kort sagt har de droppet deres Firefox OS til mobiltelefoner.
Mozilla har nemlig besluttet at stoppe udviklingsarbejdet af det mobilestyresystem, men vil angiveligt fortsat eksperimentere med, hvordan Firefox OS kan bruges i andet udstyr. Det skriver Business.dk.
-”Vi var ikke i stand til at tilbyde den bedst mulige brugeroplevelse,” lyder erkendelsen fra Mozillas juridiske direktør, Denelle Dixon-Thayer.
Kort levetid
Firefox OS blev offentliggjort i 2012 og dengang var målet at levere billige mobiltelefoner, hvilket særligt var henvendt til udviklingslandene.
Men siden 2012 er der kun lanceret ganske få telefoner med Firefox OS på, mens også konkurrenterne fra Android ses på en masse billige smartphones.
Mere til historien
Foruden smartphones, så er Firefox OS også brugt i blandt andet nogle smart-TV fra Panasonic.