Næste år bliver du nærmest tvunget til at hente Windows 10
Windows 10 er blevet hentet mange gange de seneste par måneder, men mere vil have mere, og Microsoft gør det nu nemmere at få fat på versionen.
Microsoft’s nyeste version af deres operativ system, Windows 10, har ikke ligget på den lade side, og der gik faktisk ikke engang en måned, før versionen var hentet ned på 75 millioner enheder, men nu ser det ud til at skulle blive endnu vildere, da Microsoft nu vil gøre det nemmere for brugerne at få fingre i opdateringen.
– Microsoft: Windows 10 har nu rundet 110 millioner installationer
Microsoft har i en blog opdatering, forklaret nærmere omkring, hvordan det skal blive nemmere at opdatere til Windows 10.
Konkret set vil Microsoft til at kategorisere Windows 10 opdateringen som en “Anbefalet” opdatering fra begyndelsen af næste år, hvilket vil sige at den bliver leveret med de automatiske opdateringer.
Det vil dybest set sige, at opdateringen vil blive downloadet automatisk, hvis du vel og mærket har aktiveret “automatiske opdateringer”.
Denne funktion er aktiveret som standard i alle versioner af Windows, og bruges til at installere alle former for vigtige opdateringer automatisk, herunder sikkerhedsopdateringer, som de bliver tilgængelige.
Microsoft fraråder at deaktivere denne funktion.
Dog ikke helt uden sikkerhedsline
Selvom installationen vil påbegynde selv, præciserer Microsoft dog, at brugerne selv vil have muligheden for at afvise opgraderingen, og hvis du fortryder, vil du have 31 dage til at bestemme dig for, om den nye version er noget for dig. Hvis ikke, er det hermed muligt at nedgradere indenfor den pågældende måned.
På denne måde, vil Microsoft få den nye version lettere tilgængeligt for brugerne, ved at versionen bliver tilgængeligt i Windows Update for Windows 7 og 8 enheder, og dermed hive flere downloads ned.
Mere til historien
Hvis du stadig sidder tilbage med den “gamle” version, har du sikkert fået meddelelser omkring opdateringer. De vil nu også få et humoristisk touch, og dermed blive mere brugervenlige.