LG Rolly – tastaturet til dig på farten

LG er klar med et nyt, smart og foldbart tastatur. Forberedt til dig der er på farten med både tablet og smartphone.

Det sker fra tid til anden at jeg falder over noget jeg virkeligt syntes er smart – i dag skete det så igen. LG har annonceret et kompakt, foldbart tastatur kaldet LG Rolly.

LG Rolly

LG Rolly (Foto: LG)

Takket være det unikke design, kan tastaturet foldes til en lille ”pind” på ganske få centimeter i tykkelsen. Fire knæk mellem tasterne, gør det nemt at ”rulle” LG Rolly sammen.

LG Rolly er trods sin størrelse fyldt med spændende funktioner, der skal gøre arbejdslivet på farten lettere. Helt ideelt for tablet-brugere har LG Rolly, når det er blevet rullet ud, en indbygget ”kick-stand” altså en holder der kan udfoldes. Den kan selvfølgelig også bruges til din smartphone.

LG Rolly er et QWERTY-tastatur, det vil sige layoutet er præcis som vi kender det fra den bærbare eller stationære computer. Øverste række indeholder ud over bogstaver, også tal. De kan aktiveres via funktionstasten, også kaldet ”FN”-tasten.

LG fortæller at man med LG Rolly vil få en ”nær ved”-oplevelse når tastaturet anvendes. De har designet tasterne med hele 17mm “key pitch”. Key pitch er afstanden fra midten af en tast, til midten af tasten ved siden af. Med 17mm afstand, ligger tastaturet acceptabelt tæt på de gennemsnitlige 18mm, ifølge LG. Tasterne er desuden udført i ABS-plast, ikke af blød silikone, som det tidligere er set kompakte tastatur-produkter.

Når du folder tastaturet ud, aktiveres Bluetooth-forbindelsen automatisk, når det foldes sammen, slukkes det igen. På den måde kan LG få op til tre måneders brug ud af blot ét AAA-batteri. Du skal ej heller tænke over forbindelsen mellem tastaturet og dine enheder. Efter LG Rolly er blevet parret med dine enheder én gang, forbinder den automatisk til dem fremadrettet.

Problemet med at skifte mellem enheder, har LG også tænkt over. Via en simpel genvej på tastaturet, kan du skifte mellem eksempelvis din tablet og smartphone, når du vil kommunikere med tastaturet.

Produkt video af LG Rolly

https://www.youtube.com/watch?v=-BOmdKWrBrs

Billeder af LG Rolly

Mere til historien

LG fortæller at Rolly-tastaturet i første omgang lanceres til det amerikanske marked i september måned. Herefter vil udvalgte markeder i Europa, Latinamerika og Asien få produktet tilgængeligt. LG kan dog hverken fortælle hvilke udvalgte lande, eller prisen for produktet.

Dog vil der komme en særskilt annoncering når den begynder sin udbredelse på de individuelle markeder.

Sammenlign iPad: Hvilken iPad skal jeg vælge? (2025-guide)

GUIDE: Hvilken iPad skal jeg købe? Hvilken iPad er bedst? Læs vores store iPad 2025 guide.

(mere…)
Derfor skal du overveje den nye iPad Air 2025 | TEST

(mere…)
Ny Samsung-tablet: Stor skærm

Samsung Galaxy Tab S10 FE Plus, er lækket. Designet afslører en stor skærm.

(mere…)
Flere nye iPads – en tynd og en billig

Apple har udgivet en ny iPad Air med M3-chippen og en ny iPad, 11. generation.

(mere…)
Stadig fremgang i tablet-salget

I en analyse fra Canalys berettes der om en fortsat fremgang i salget af tablets i årets tredje kvartal.

(mere…)
Samsung Galaxy Tab S10 Ultra, er toppen af Android tablets | TEST

TEST: Galaxy Tab S10 Ultra er stor og dyr. Men også et overflødighedshorn af ydelse, med en skærm man ikke kan få øjnene fra igen.  

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram