Google Project Fi – nyt teleselskab i USA

Med Project Fi springer Google ud som teleselskab, men det er kun for amerikanske Google Nexus 6 ejere, i første omgang.

Google Project Fi

Google Project Fi

Den store amerikanske teknologigigant Google tager nu skridtet fuldt ud som teleselskab. Google har gennem flere år allerede opbygget erfaring som teleselskab med løsninger som f.eks. Google Voice, men nu tager selskabet så skridtet fuldt ud, og bliver ‘mobile virtual network operator’ (MVNO).

En MVNO er et såkaldt virtuelt teleselskab, hvor Google selv står for den bagvedliggende infrastruktur såsom fakturering, routing af opkald og selv kan lave aftaler omkring udlandstelefoni – i korte træk alt det, som ikke lige har med mobilmaster at gøre.

Hvad er Project Fi?

Navnet på den nye MVNO bliver Project Fi, og det er en direkte henvisning til Wi-Fi, som skal gøre det nye teleselskab unikt. Project Fi bliver i første omgang kun lanceret i USA, og det er kun ejere af Google Nexus 6, som kan benytte Project Fi. Senere er det planen af flere modeller skal understøttes.

Brugerne af Project Fi kan frit vælge, om de vil benytte 4G LTE mobilnetværk fra teleselskaberne Sprint eller T-mobile. Udover at benytte ét af de to teleselskabers 4G LTE mobilnetværk, så er det specielle med Google Fi, at brugerne får adgang til et massivt netværk af offentlige Wi-Fi adgangspunkter over hele USA. Rent teknisk betegner man ofte dette som ‘Wi-Fi Offloading’, og den ide er ikke ligefrem ny, da mange teleselskaber i USA allerede tilbyder dette.

Fordelen med Wi-Fi Offloading er, at trafikken flyttes væk fra mobilnetværket, og det giver ofte højere hastigheder for brugerne, når der benyttes Wi-Fi. Set fra et dansk perspektiv, så kan dette virke uforståeligt, da de danske mobilnetværk sagtens leverer downloadhastigheder på både 20, 30 og 40 Mbit/s, men i USA er mobilnetværkene slet ikke så hurtige og udbredte som i Danmark.

Google påstår, at de automatisk kan overføre samtaler mellem mobilnetværk og WiFi netværk med en nu smart teknologi. Det lyder ganske angiveligt som standarden VoWiFi, men Google fortæller ikke hvilken teknologi de benytter.

En anden unik feature er, at Project Fi frigør ens nummer fra simkortet. Det er således muligt at benytte ens telefonnummer på flere forskellige enheder, såsom tablet eller PC, helt uden at bruge et sim-kort i disse.

Derudover får brugere af Project Fi adgang til at bruge data i over 120 lande til samme pris som i USA – det vil sige 10 dollar per GB data. Hastigheden er dog kun 256 Kbit/s i udlandet og begrænset til 3G.

Bedre priser – for amerikanerne

Project Fi er også en god nyhed for de prisbevidste amerikanere, da priserne får et hak ned af. I en dansk kontekst er priserne på Project Fi helt hen i vejret, da vi danskere har nogle af verdens bedste priser på mobiltelefoni, men da amerikanerne normalt bliver flået af deres teleselskab, så er Google Fi et attraktivt produkt på den anden side af Atlanterhavet.

Abonnementsprisen for Project Fi er 20 dollar i månedlig abonnement, og 10 dollar per GB data. I abonnementsprisen får man ubegrænset tale og SMS i USA samt ubegrænset internationale SMS’er. Udlandspriserne bliver i den lave ende, og i en amerikansk kontekst så tillader Google deling af ens internetforbindelse via Wi-Fi, hvilket ikke er en standardfeature i USA. Eventuel ubrugt data bliver tilbagebetalt ved slutningen af måneden.

Et basis abonnement med 10 GB data løber således op i små 120 dollar plus eventuelle skatter og afgifter. Det skal sammenlignes med de danske priser, hvor man for 129 kroner kan få ubegrænset samtaler, SMS og 8 GB data hos et af de etablerede lavprisselskaber (eksemplet er Oister).

De amerikanske priser er altså omkring 6-7 gange højere end standardprisen i Danmark.

Læs mere om Project Fi på selskabets hjemmeside.

Mere til historien

Muligheden for at benytte både Wi-Fi og mobilnetværk til mobiltelefoni er noget alle teleselskaber i disse år arbejder med, da det sikre bedre dækning og mere kapacitet.

Google Lens gør det nemmere at søge på iPhone

Det er nu muligt for iPhone-brugere også at søge på indhold direkte fra skærmen via Google Lens. 

(mere…)
Pixel 9a lokker med gratis tjenester

Når Google Pixel 9a kommer på markedet kan det være med en gratis adgang til en del Google tjenester.

(mere…)
Google vil bruge AI til at vurdere unges alder

Google arbejder på at bruge maskinlæring til at finde ud af, om YouTube-brugerne er under 18 år.

(mere…)
Stor ændring i Gmail-kalenderen og på Android

Google har ændret kalenderen verden over.

(mere…)
Forældrestyring af Android-enheder opdateres nu

Googles værktøj til forældrestyring af apps og begrænsninger på Android-enheder kommer i en opdateret udgave.

(mere…)
Google er klar med datoerne for I/O 2025

KORT NYT: Datoerne for dette års I/O-event er klar

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram