Netflix havde ved udgangen af 2013 44 millioner abonnenter
Der er ingen tvivl om, at danskerne har taget Netflix til sig, men det er fortsat på hjemmebanen i USA, at selskabet vækster mest.
Sidste år var et rigtig godt år for Netflix. Ved udgangen af 2013 var der 44 millioner abonnenter rundt i verden. USA er dog fortsat stedet, hvor Netflix har flest brugere.
– Netflix nu den sjettestørste tv-kanal i Danmark
Væksten på det internationale marked stiger dog også og i fjerde kvartal 2013 kom der 1,74 millioner nye abonnenter. Hvilket var mere end en halv million mindre end på det amerikanske marked.
Netflix er lanceret i 7 europæiske lande, som det er nu, hvilket er Irland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige, Finland og Danmark, men det forventes at der inden længe kommer flere lande på listen. Det skriver Digitalt.tv.
– TIP: Sådan får Netflix hvide undertekster på Apple TV
På verdensplan er Netflix tilgængeligt i 41 lande uden for USA.
Det forventes, at milepælen med 35 millioner amerikanske abonnenter vil blive rundet ved udgangen af første kvartal 2014. Det skriver Dr.dk.
Mere til historien
I fjerde kvartal 2013 fik Netflix 2,33 millioner nye abonnenter, hvilket var i den høje ende i forhold til firmaets egne forventninger, ifølge Wall Street Journal. Forventningen var på 2,25 millioner nye abonnenter på det amerikanske marked.
Netflix tilskriver selv, at dette skyldes forbedret markedsføring og et øget salg via mobile enheder.