Asus Padfone Mini – pressefoto lækket
Trenden på mobilmarkedet er netop nu, at lancere mini-modeller, og nu følger Asus. Pressefotos er lækket af Padfone Mini.
Det forventes, at Asus vil offentliggøre deres kommende Padfone Mini i løbet af den næste uge. Det skriver Pocketnow.com.
Helt præcist bliver det til en event onsdag den 11. december i Taiwan, hvis man skal tro GSMArena.com.
Asus Padfone Mini har skal gøre serien med de tidligere modeller, Padfone, Padfone 2 og Den nye Padfone (Padfone Infinity), komplet.
Padfone Mini er ifølge rygterne en mindre telefon, der angiveligt skulle komme med en 4,3 tommer qHD-skærm, hvor telefonen Den nye Padfone (Padfone Infinity) har en skærm på 5,0 tommer. Skærmopløsningen på Padfone Mini er 960 x 540 pixels.
De øvrige specifikationer spekuleres at omfatte en Qualcomm Snapdragon 400 processor, 1 GB RAM og Android 4.3 Jelly Bean.
Det er Twitter-brugeren @evleaks, som endnu engang har fået fingre i pressefotos før tid, og har publiceret de lækkede billeder.
Der spekuleres i, at tablet-skærmen er på 7 tommer, og kommer med en opløsning på 1280 x 800 pixels.
Det er endnu uvist hvornår Asus Padfone Mini bliver tilgængelig, samt til hvilken pris.
Mere til historien
Asus præsenterede The New Padfone/Den nye Padfone den 17. september 2013, hvilket er den model, som på markeder uden for Europa hedder Padfone Infinity. Asus har ikke rettighederne til, at den må hedde Padfone Infinity på det europæiske marked, derfor blev navnet altså i stedet Den nye Padfone, i Danmark.
Læs også:
– Test: Her er den bedste phablet
– Kommentar: Phablets, ja tak!