Applikationen Zerved er nomineret til IVÆKSTprisen 2013
Den danske applikation Zerved er nomineret til IVÆKSTPRISEN 2013, og konceptet bag den danske app Zerved er enkelt.
Med den danskudviklede applikation, Zerved, kan du bestille og betale din fadøl og hotdog – så det er klar til afhentning i pausen af fodboldkampen.
Kort og godt giver Zerved-applikationen muligheden for, at man kan springe køen i baren over. Og nu er applikationen nomineret til IVÆKSTprisen 2013 i kategorien ”Born Global”.
Du bestiller og betaler for dine varer direkte på mobiltelefonen og kan pt. benytte applikationen i blandet andet Parken, Brøndby Stadion, DR Koncerthuset og samtlige store teatre i København. Det skriver AppsAndroid.
Firmaet bag applikationen satser også på, at kunne slå igennem internationalt og har netop fået Londons største teaterkæde, som kunde, hvor der hvert år er mere end 3 millioner gæster.
Du kan læse mere om Zerved-applikationen her.
Mere til historien
IVÆKSTprisen er skabt i et samarbejde mellem IVÆKST, DANA, Google, Deloitte og e-conomic – alle organisationer, som i forvejen samarbejder med væksten i det danske erhvervsliv.