Segway afslører Navimow 2026: Alt om de nye robotplæneklippere

Nye sensorer, firehjulstræk og ekstrem præcision. Vi gennemgår de 5 nye serier fra Segway, der netop er præsenteret på tech-messen CES 2026.

Segway Navimow 2026 robotplæneklipper med LiDAR sensor og AWD i en grøn have.
De nye Segway Navimow 2026-modeller introducerer avanceret LiDAR-teknologi og firehjulstræk til både private og professionelle (Grafik: Segway / MereMobil.dk)

Det store trækplaster ved 2026-modellerne fra Seqway er integrationen af solid-state LiDAR, firehjulstræk (AWD) og et endegyldigt farvel til alt, hvad der hedder kanttråd.

Her er alt, hvad du skal vide om de nye modeller, der blev fremvist ved techmessen CES 2026 i Las Vegas.

Navimow X4: Til stejle skråninger og komplekse haver

Navimow X4 er designet til store og komplekse landskaber. Som noget unikt kan den håndtere skråninger på helt op til 40 grader takket være det nye “turf-safe” Xero-turn AWD-system.

Det betyder, at den kan lave skarpe vendinger uden at rive græsset op.

  • MowMentum Cutting: Udstyret med to 180W motorer og 12 knive, der kan klippe et areal (ca. 4.000 m2) på blot 11 timer.
  • Intelligent navigation: Bruger en kombination af RTK, 360° VSLAM og VIO for centimeter-præcision.
  • Gratis RTK: Segway lover, at deres Network RTK-signal vil være gratis for brugere i hele produktets levetid, uden behov for en fysisk antenne i haven.

Segway Navimow i2: Intelligent LiDAR-navigation til villahave

Til de mere almindelige villahaver er i2-serien den primære nyhed. Den kommer i to udgaver: AWD og LiDAR.

i215 LiDAR er den teknologiske perle, der bruger solid-state LiDAR til at scanne 200.000 punkter i sekundet.

Det gør den i stand til at se objekter helt ned til 1 cm og genkende over 200 typer forhindringer – herunder husdyr. Med GeoSketch kan du desuden oprette detaljerede 3D-kort over din have direkte i appen, hvilket også muliggør nattearbejde med høj præcision.

H2 og Terranox: Muskler til store arealer og erhverv

For dem med mange træer eller meget store arealer, introducerer Segway H2-serien med “LiDAR+”. Det er et system, der skifter mellem RTK, LiDAR og kamerasyn på blot 1 millisekund, så robotten aldrig mister forbindelsen under tætte trækroner.

Til de helt store opgaver kommer Terranox, der i topmodellen kan håndtere op mod 24.000 m2 – svarende til en hel fodboldbane om dagen.

Overblik: Specifikationer og priser på alle Navimow 2026-modeller

ModelAreal (op til)HældningSærlige featuresPris (USD)
X450ca. 6.000 kvm40°Dual 180W motorer, AWD$2.999
X430ca. 4.000 kvm40°Xero-turn AWD$2.499
i215 LiDARca. 1.500 kvm24°Solid-state LiDAR, GeoSketchIkke oplyst
i210 AWDca. 1.000 kvm24°Trehjulstræk, 30% mere drift$1.299
i206 AWDca. 600 kvm24°Prisvenlig AWD-model$999
H220ca. 2.000 kvm24°EFLS LiDAR+ (Triple vision)Ikke oplyst
Terranoxca. 24.000 kvmProfessionel, Fleet ManagementIkke oplyst

Smarte funktioner: Apple Find My og fuld integration med Google Home

Som det hør og bør for moderne gadgets i 2026, er de nye Navimow-modeller (undtagen Terranox) udstyret med Apple Find My, så du altid kan spore din robot via din iPhone.

Derudover er der fuld integration med Google Home, Amazon Alexa og Home Assistant.

Maskinerne er desuden IPX6-vandafvisende, så de tåler det danske vejr.

Roborock har også fremvist 2026-modeller til have. Læs om disse modeller her.

Lanceringsdato: Her kan du købe Segway Navimow 2026

Forudbestillingerne på i2 AWD- og X4-serien åbner fredag den 16. januar 2026 kl. 08:00 via Segways hjemmeside.

Danske priser og præcis levering afventes stadig.

LÆS MERE: 10 ting du skal tænke på før du køber en robotplæneklipper

Her på MereMobil.dk kommer vi i sæson 2026 med test Segway Navimow 2026. Hvilken model er på nuværende tidspunkt ikke besluttet.

Mere til historien

Segway er i løbet af få år blevet en markant spiller på robotplæneklippermarkedet i Danmark.

Roborock RockMow X1 LiDAR: Her er den nye robotplæneklipper til parcelhuset

Efter stor succes med robotstøvsugere i de danske hjem, udvider Roborock i år territoriet til græsplænen. Her er RockMow X1 LiDAR, der lover præcis klipning uden behov for kanttråd.

(mere…)
iRobot konkurs: Det betyder det for din Roomba robotstøvsuger

Robotgiganten bag Roomba er gået konkurs og solgt til Kina. Læs her, om din støvsuger holder op med at virke, og hvad der sker med appen.

(mere…)
Ingen kabler i haven: Husqvarna klar med kæmpe nyhed til 2026

Den nye generation af robotter kan se i mørke og undgår selv forhindringer som pindsvin. Her er teknologien Husqvarna satser på i 2026.

(mere…)
Gør et kup: Her er 6 robotplæneklippere til historisk lav pris

Spar mange penge mens græsplænen sover. Vi ser lige nu modeller fra både Segway, Husqvarna og Dreame i prisfald. Udnyt timingen og se de bedste Black Friday-tilbud her.

(mere…)
Advarsel før Black Friday 2025: Køb ikke en Roomba robotstøvsuger nu – det kan være en fælde

Selvom priserne på iRobots populære robotstøvsugere sælges billigt under Black Friday 2025, blinker alle advarselslamperne. Du bør IKKE købe en Roomba!

(mere…)
Populær robotstøvsuger-gigant i dyb krise: Bliver måske ubrugelig

Robotstøvsuger-giganten iRobot står over for en alvorlig økonomisk krise og risikerer at løbe tør for penge.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram