Samsung cementerer fremtiden: 7 års opdateringer er den nye standard

Efter år med tavshed på tv-fronten har Samsung for alvor fundet melodien. Nu er 7 års opdateringer ikke længere kun forbeholdt din telefon – dit næste smart-tv og køleskab er også med på vognen.

Samsung smart tv QN70F opdateringer
Fra mobiler til køleskabe, tv og vaskemaskiner – Samsung gør nu den lange opdateringsgaranti til en fast standard i hele økosystemet (Foto: Samsung)

Samsung har netop brugt CES-messen i Las Vegas til at slå fast, at deres “Companion to AI Living”-vision ikke kun handler om smarte funktioner her og nu, men også om at dine enheder skal holde i mange år.

Det absolutte hovednummer for den prisbevidste forbruger er løftet om softwareopdateringer.

Samsung bekræfter, at deres kommende 2026-tv-serie får syv års Tizen OS-opgraderinger. Det betyder, at det tv, du køber i 2026, stadig vil modtage de nyeste systemfunktioner helt frem til 2033.

Slut med “køb nyt for at få nyt”

Hvis vi spoler tiden blot et par år tilbage, var situationen en helt anden.

Før 2025 var Samsung bemærkelsesværdigt stille, når talen faldt på store systemopdateringer til deres smart-tv. Dengang var virkeligheden ofte, at hvis man ville have den nyeste version af Tizen-brugerfladen, så krævede det, at man købte årets nye model.

Det ændrede sig dog i løbet af 2024 og 2025, hvor Samsung først rullede politikken ud for 2025-modellerne og udvalgte ældre skærme.

Med meldingen fra CES 2026 står det nu klart, at dette ikke var en enlig svale, men den faste standard fremadrettet.

SÅDAN VILLE SAMSUNG OPDATERE TV-SKÆRME I 2012: Førhen forsøgte Samsung at løse problemet med forældede tv’er med et fysisk Evolution Kit, der blev præsenteret første gang på CES i 2012. Her kunne man for omkring 2.000-2.500 kroner købe en boks, der blev klikket bag på tv’et for at opgradere indmaden. Konceptet blev dog aldrig en succes og blev hurtigt udfaset igen. Du kan læse mere om, hvordan boksen virkede hos Flatpanels.dk.

Telefonerne viste vejen

Selvom syv år lyder af meget i tv-verdenen, er det faktisk en strategi, Samsung har finpudset på deres smartphones.

Det startede i januar 2024 med lanceringen af Galaxy S24-serien, som var de første telefoner fra den koreanske gigant til at få det lange opdateringsløfte.

Siden da er det blevet en fast del af Samsungs DNA for flagskibsprodukter, og det er denne tryghed, de nu for alvor breder ud til hele hjemmet.

LÆS TESTEN: Samsung The Frame Pro er for mig det bedste TV nogensinde

Mere end bare fladskærme

Det stopper dog ikke ved stuealteret. Samsungs vision om et sammenhængende AI-økosystem betyder, at de lange opdateringscyklusser også rammer andre kategorier.

I august 2025 udvidede Samsung deres løfte til også at gælde smarte hvidevarer.

Det betyder, at når du investerer i et avanceret Bespoke-køleskab eller en vaskemaskine med AI-funktioner, kan du forvente, at hjernen i apparatet bliver ved med at være “frisk” i mange år fremover.

På CES 2026 ser vi dette foldet ud med deres nye Family Hub-køleskabe, der nu drives af Google Gemini-teknologi – en funktion der takket være opdateringsgarantien kan blive endnu klogere med tiden.

Samsung har også præsenteret deres vision for tidlig opsporing af demens og analyser af blodsukkerdata i Samsung Galaxy Watch. Læs mere om den nyhed her.

Selvom de mange års softwareopdateringer sikrer din enheds levetid, så er det den nye hardware, der stjæler overskrifterne i Las Vegas netop nu.

Samsung har netop løftet sløret for et ret vildt lineup, der blandt andet tæller 6K-gamingskærme og robotter, der overvåger dit hjem. Læs vores store gennemgang af de mest spændende hardware-nyheder fra Samsung på CES 2026.

Mere til historien

Samsungs skifte mod længere levetid for softwaren er ikke kun godt for din pengepung, men også for miljøet. Ved at holde liv i produkterne i syv år mindskes behovet for at udskifte hardwaren i utide, blot fordi softwaren føles forældet.

Samsung udvikler foldbar telefon uden fold

Er skærmfolden snart fortid? Samsung har fremvist en ny skærmteknologi, der fjerner den velkendte fordybning i midten af de foldbare telefoner.

(mere…)
Samsung The Frame Pro er for mig det bedste TV nogensinde | Test

ANMELDELSE: Samsung The Frame Pro lover at revolutionere, hvordan vi tænker på fjernsynet i stuen. Jeg har testet den seneste udgave af Samsungs design-TV. Er prisen berettiget?

(mere…)
OLED TV holdbarhed: OLED holder længere end LED i test

En omfattende langtidstest af 100 forskellige TV-modeller afslører opsigtvækkende resultater. OLED-teknologien viser sig at have en bedre holdbarhed end mange traditionelle LED LCD-skærme.

(mere…)
Slut med Sony TV som vi kender dem: TCL overtager

I en overraskende manøvre har Sony solgt kontrollen over deres ikoniske TV-division og Bravia-brandet til TCL.

(mere…)
Stranger Things-tema klar til Samsung Galaxy

KORT NYT: Samsung og Netflix fejrer afslutningen på Stranger Things med et eksklusivt tema og officielle baggrundsbilleder til din Galaxy-smartphone. Se her, hvordan du får fat i dem.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram