Audi sætter historisk rekord i Danmark: 2025 blev det bedste år nogensinde
Audi har offentliggjort deres salgstal for 2025 og resultatet er historisk. Der blev i 2025 leveret over 13.600 biler fra Audi.

Det har været et skelsættende år for Audi i Danmark. Ikke alene kunne mærket fejre 50-års jubilæum, de rundede også en imponerende milepæl med 100.000 biler på de danske veje. Men den største nyhed er salgsrekorden for 2025, hvor Audi leverede hele 13.635 nye personbiler. Det er det højeste antal i mærkets 50-årige historie herhjemme. Det kunne fejres med over 100.000 Audi-biler på de danske veje. Det oplyser Audi i en pressemeddelelse.
Audi sænker prisen på Q6 e-tron med 35.000 kroner
Det er især den elektriske omstilling, der har båret rekorden i hus. Audi sluttede året som det fjerdebedst sælgende mærke totalt set, men indtog førstepladsen som det mest solgte premiummærke til privatkunder.
Annonce (artiklen forsætter herunder)
Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)
Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.
Succesen skyldes i høj grad et skarpt modelprogram:
- Audi Q4 e-tron: Den absolutte topseller, der landede som den sjette mest solgte bilmodel i Danmark overhovedet.
- Q6 e-tron & A6 e-tron: De nye modeller på den avancerede 800-volt PPE-platform har oplevet stor interesse fra kunder, der efterspørger lynhurtig opladning og lang rækkevidde.

Ifølge salgschef Morten Troest er en del af succesen også et strategisk valg om øget tryghed. Audi Danmark indførte i slutningen af 2024 en samlet 5 års garanti på alle nye elbiler, hvilket har været en afgørende faktor for, at mange private danskere har turdet tage springet til en elbil i 2025.
Audi fremrykker lancering af ny billigere el-SUV – Q2?
-“2025 har igen vist, at et relevant og attraktivt modelprogram er nøglen til succes. Vi står meget stærkt på det danske marked med en kombination af teknologisk avancerede biler og et stærkt forhandlernetværk,” udtaler Morten Troest.
Med rekorden i ryggen ser Audi nu frem mod 2026 under ledelse af den nye direktør, Andreas Tjørnehøj. Opgaven bliver at fastholde momentum i et marked med benhård konkurrence, hvor Audi dog står stærkere end nogensinde før.
Mere til historien
Den bedst sælgende model blev Audi Q4 e-tron.

