Ultrahuman Ring Air tager kampen op mod Galaxy Ring: Får avanceret søvnanalyse
Nu behøver du ikke længere gætte på, hvordan du sover. Med en ny stor opdatering kan Ultrahuman Ring Air nu lytte med om natten og give dig præcis besked om din snorken og hoste.

Ultrahuman har netop lanceret en ny softwarepakke, der gør deres Ring Air i stand til at overvåge din vejrtrækning om natten.
Ved at kombinere lydanalyse med kropsdata kan ringen nu give dig besked, hvis du snorker, hoster eller har uregelmæssig vejrtrækning. Det skriver Engadget.
Den nye funktion, der kaldes Respiratory Health PowerPlug, er en omfattende opdatering til Ultrahumans økosystem.
Ved hjælp af proprietær AI-teknologi og lydanalyse (via din smartphones mikrofon) kan systemet nu kortlægge din respiratoriske stabilitet gennem natten.
Hvis du vil vide mere om, hvordan ringen fungerer i hverdagen, kan du her læse vores omfattende test af Ultrahuman Ring Air, hvor vi også sammenligner den med Samsung Galaxy Ring.
Hvad kan de nye funktioner?
Den nye opdatering giver brugerne adgang til et helt nyt “Respiratory Health Score”, som baserer sig på følgende:
- Snorkeregistrering: Systemet analyserer varigheden og mønstrene i din snorken.
- Hoste-detektion: Hyppig eller uregelmæssig hoste om natten kan nu spores som et tegn på ændringer i dit helbred.
- Biometrisk sammenkobling: Data fra dine luftveje bliver krydsrefereret med din puls (HRV), bevægelsesmønstre og søvnfragmentering. Det giver et præcist billede af, hvordan dine vejrtrækningsproblemer direkte påvirker din søvnkvalitet og restitution.
Ultrahuman understreger, at privatlivet er tænkt ind i løsningen.
Lydbehandling sker lokalt på din enhed, og ingen lydfiler bliver uploadet til skyen. For dem, der ønsker endnu mere præcis overvågning, kan systemet integreres med den nye Ultrahuman Home-enhed, som også overvåger indeklimaet (temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau), da dette ofte påvirker vejrtrækningen.
Pris og tilgængelighed
De nye respiratoriske funktioner er ikke gratis.
Ultrahuman introducerer en abonnementsmodel for denne specifikke PowerPlug, som koster cirka 4 dollars om måneden (eller omkring 40 dollars om året).
Opdateringen rulles ud nu via en venteliste i Ultrahuman-appen til eksisterende Ring Air-brugere.
Går du med overvejelser om at droppe uret til fordel for en ring? Du kan her tjekke den aktuelle pris og se, hvor meget du kan spare på Ultrahuman Ring Air netop nu (annoncelink).
Mere til historien
Smartring-kategorien har endnu ikke helt slået igennem, så du kan stadigvæk være lidt en firstmover, hvis du er med på “bølgen”.

