Internet-kaos afblæst: Derfor gik tusindvis af hjemmesider i sort

Er nettet nede? Fredag formiddag blev store dele af internettet ramt af et nedbrud, da it-giganten Cloudflare fik problemer. Nu årsagen til nedbruddet fundet. Her er overblikket.

Illustration af internet nedbrud og Cloudflare serverproblemer. Cloudflare-fejl forårsager fredag formiddag et omfattende internet nedbrud hos tjenester som LinkedIn og Shopify.
Tusindvis af hjemmesider, herunder B.T., LinkedIn og Shopify, gik i sort fredag formiddag på grund af en fejl hos Cloudflare. It-giganten håndterer trafikken for 20 procent af internettet, hvilket gjorde nedbruddet mærkbart globalt. (Grafik: MereMobil.dk / AI)

Opdateret kl. 11.21: Artiklen er opdateret med oplysninger om årsagen til fejlen, samt Cloudflares melding om, at problemet er løst.

Oplevede du fejl på B.T., e-conomic, LinkedIn eller Canva her til formiddag?

Du var ikke alene. Et omfattende nedbrud hos it-infrastrukturgiganten Cloudflare lagde fredag formiddag en dæmper på internettrafikken globalt.

Fejlen ramte omkring klokken 10.00 dansk tid, hvor tusindvis af hjemmesider pludselig blev utilgængelige eller viste fejlmeddelelser.

Cloudflare fungerer som en “digital dørmand” og hastighedsoptimering for cirka 20 procent af hele internettet, så når de har problemer, mærkes det overalt.

Heldigvis var nedbruddet kortvarigt, og Cloudflare melder nu, at systemerne kører normalt igen.

Øjeblikkeligt aktiefald og teknisk fejl

Selvom nedbruddet var relativt kort, nåede det at sætte sine spor på finansmarkederne.

Nedbruddet fik øjeblikkelige økonomiske konsekvenser, da Cloudflares aktie faldt med op til 4,5 procent i handlen før markedsåbning. Kursen rettede sig dog til et minus på 2 procent, da selskabet annoncerede en løsning.

Samtidig blev årsagen til nedbrudet præciseret: Problemet skyldtes en specifik fejl i Cloudflares “dashboard og relaterede apps”, hvilket er en mere konkret forklaring end den første melding, der blot lød på “planlagt vedligeholdelse”.

Udover danske tjenester blev internationale giganter som LinkedIn, Coinbase, Shopify og Substack også ramt af problemerne – samt tusindevis af andre.

Kæmpe nedbrud på flere timer for 14 dage siden

Det er kun cirka 14 dage siden det skete sidst. Det var den 19. november 2025.

Store dele af det globale internet gik også i sort tirsdag den 19. november. Her var det også it-infrastrukturgiganten Cloudflare der blev ramt af et omfattende nedbrud.

Fejlen, der skyldtes en intern teknisk brist og ikke et cyberangreb, sendte chokbølger gennem den digitale verden og gjorde populære tjenester som X, Discord, ChatGPT og Spotify utilgængelige for millioner af brugere i flere timer.

Også i Danmark mærkedes konsekvenserne, hvor flere medier og webshops måtte melde pas, indtil Cloudflare fik løst konfigurationsfejlen sent på eftermiddagen.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Når skyen går i sort: Derfor er en lokal kopi af dine data afgørende

Set i lyset af to massive nedbrud inden for 14 dage, er det yderst relevant at genoverveje vores afhængighed af cloud-løsninger. Nedbruddet viser med al tydelighed, hvor sårbart det er, når man udelukkende stoler på, at “skyen” altid er tilgængelig.

I den forbindelse er testen af Synology BeeStation her på MereMobil.dk meget aktuel.

Testen fremhæver vigtigheden af at etablere en såkaldt “hybrid-løsning”. Det betyder, at man ikke behøver opgive bekvemmeligheden ved tjenester som Google Fotos eller iCloud, men at man er klog ved samtidig at have en lokal “private cloud” derhjemme.

BeeStation kan automatisk trække en kopi af alt dit indhold fra skyen ned på en fysisk boks i din stue.

Du kan læse hele testen og argumenterne for at tage kontrollen over dine egne data tilbage her: Synology BeeStation test: Privat sky uden abonnement.

Se også videoen herunder…

Mere til historien

Hackerangreb eller cyberkrig? Sidste gang Cloudflare var nede, meldte de ud, at der var tale om en intern fejl og ikke en udefrakommende hændelse.

Cloudflare forklarer massivt internetnedbrud: “Ikke cyberangreb”

Store dele af internettet inklusive MereMobil.dk og et væld af højtprofilerede hjemmesider, oplevede i tirsdag et massivt nedbrud. Her er forklarinhgen

(mere…)
Sommerkampagner på mobilt bredbånd – tjek priserne nu

OVERBLIK: Her er nogle af de bedste tilbud lige nu på 5G-internet. Se om du kan spare penge på din internetforbindelse.

(mere…)
Ny spiller på bredbåndsmarkedet har fundet et hul

Telmorestifter og serie-iværksætter er igen på banen med et selskab, der flytter rundt på tingene.

(mere…)
Nu har de også 5G-internet der er let at installere

Der er netop åbnet for internet til almindelige husstande hos Hiper, hvor signalet kommer fra 5G-mobilmasterne.

(mere…)
Opret din egen hjemmeside i 5 enkle trin

Skal du have en personlig blog eller en hjemmesiden til din virksomhed, så kan du i 5 trin komme i gang.

(mere…)
Tid til at finde det billigste internet til vinterens streaminghygge

Vinterhygge uden at sprænge budgettet: Find det billigste internet

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram