Samsung Galaxy Z TriFold lanceret: Prisen matcher vildt iPhone-rygte

Samsung kommer Apple i forkøbet med en avanceret trefold-telefon. Teknologien er vild, men prisen er lige så astronomisk som den ventede iPhone Fold – også selvom Apple “kun” rygtes på vej med en almindelig foldbar.

Samsung Galaxy Z TriFold telefon foldet helt ud til 10 tommer tablet-størrelse.
Med Galaxy Z TriFold introducerer Samsung en 10-tommer skærm. Prisen er dog på niveau med rygterne om Apples kommende luksus-foldbare (Foto: Samsung)

Vi har ventet på telefonen i rimelig lang tid, først på rygtebasis og senere via små hints fra selskabet selv – men nu er den her altså: en trefoldet telefon, der naturligt overgår den nuværende Fold-serie med en ekstra fold.

Selve skærmen er på 10 tommer i fuldt udfoldet tilstand, og telefonen er blot 3,9 mm på det tyndeste sted.

Samsung Z TriFold bruger en indad-foldende løsning for at beskytte hovedskærmen. I en pressemeddelelse fra Samsung oplyses det, at telefonen er udstyret med flere mekanismer, der advarer brugeren ved forkert foldning. Det sker både med skærmadvarsler og en vibrationsadvarsel.

Kameraet: Ingen ‘killer’ til 23.000 kr.

Samtidig er den udstyret med en Snapdragon 8 Elite Mobile Platform for Galaxy, et 200 megapixels kamera og et batteri på 5.600 mAh, fordelt i et tre-celle batterisystem. Hvad angår batteriet, så understøtter det 45 watts opladning.

Ud over hovedkameraet på 200 megapixels er der også et ultra-vidvinkel på 12 megapixels samt et telezoom på 10 megapixels. Det er ikke i den høje ende, og telefonen skal nok ikke anses som en “killer-telefon” inden for fotografering.

Hængslerne er i to forskellige størrelser og omgivet af et titaniumhus omkring hængslerne, der ifølge Samsung skulle modstå slid.

Rammen består af “Advanced Armor Aluminum”, der skulle give ekstra styrke uden ekstra vægt. Hvordan det metal i praksis fungerer, vides dog ikke.

Hvis vi lige vender tilbage til skærmen, så har den 120 Hz opdateringshastighed og 2.600 nits på forsiden og 1.600 nits indvendigt.

Som nævnt er den på 10 tommer i udvendig tilstand, men i indvendig tilstand ligger den på 6,5 tommer.

LÆS MERE: Flere rygter om Samsung Galaxy S26+

Dansk pris og lancering

Samsung Galaxy Z TriFold lanceres den 12. december i Sydkorea, derefter i flere udvalgte lande såsom Kina, Taiwan, Singapore, USA og De Forenede Arabiske Emirater.

Vi kunne ikke finde nogen pris via Samsungs pressemeddelelse, men SamMobile skriver, at priserne begynder fra 3.590.400 sydkoreanske won. Dette svarer til cirka 2.500 dollars.

Hvis telefonen får dansk lancering, skal vi nok regne med, at den efter afgifter vil lande i omegnen af 23.000 kroner.

Det lyder voldsomt, men det indikerer, at dette prisleje bliver den nye normal for den absolutte topklasse af foldbare mobiler. Det matcher nemlig næsten det prisskilt, der rygtes at sidde på Apples kommende konkurrent – sammenlign prisen og rygterne om iPhone Fold her.

Mere til historien

Forleden kunne vi skrive om rygter vedrørende den kommende iPhone Fold, der ventes at få en pris på 2.400 dollars. Selvom Samsungs har en ekstra fold, tyder det på, at producenter i den grad bryder barriererne, hvad angår priser.

TEST: Samsung The Frame Pro er for mig det bedste TV nogensinde

Samsung Galaxy Z Trifold: Her er de første indtryk

Den første hands-on med Samsungs vilde 10-tommer skærm er ude. Se de vigtigste specifikationer og første meninger om den nye Galaxy Z Trifold her.

(mere…)
Hver fjerde dansker siger nej til AI: Samsung-topchef ser global tillidskrise

Mens branchen ræser mod en fremtid fyldt med kunstig intelligens, har næsten hver fjerde dansker trukket bremsen. Samsungs nordiske præsident, Jason Kim, mener nu, at branchen står over for en tillidskrise.

(mere…)
Samsung Galaxy S26 lancering: Her er datoen

Nyt læk afslører, at Samsung rykker deres Unpacked-event til februar. Læs om den nye Galaxy S26-serie, lynhurtig opladning og den nye 2nm-processor her.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 FE vs S24 FE: Her er det bedste køb

DUEL-TEST: Samsung Galaxy S25 FE er faldet massivt i pris. Vi har sammenlignet S25 FE med forgængeren S24 FE for at finde det bedste køb her i starten af 2026.

(mere…)
Motorola Razr Fold: Ny foldbar med 8-tommer skærm

Motorola har netop løftet sløret for deres hidtil største foldbare satsning på CES 2026. Her er alt, du skal vide om den nye Motorola Razr Fold.

(mere…)
Samsungs vision: Galaxy Watch vil analysere blodsukkerdata og spotte demens

Samsung har præsenteret en ambitiøs vision for fremtidens sundhed. Ved hjælp af AI og samarbejde med læger vil Samsung fange tidlige tegn på demens, før du selv mærker dem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram