Kør 130 km/t i din BMW uden at holde ved

BMW har fået godkendelse til “hands-off”-kørsel på motorvej. Du må køre 130 km/t uden at holde på rattet.

en person i robot styret bil
Med godkendelsen kan BMW række hænderne i vejret i en sejrsgestus, men du bliver ikke frigjort fra opgaven som fører. (Foto: BMW Group/PR)

Det er ikke hver dag, at bilproducenter ryger forrest i køen for at få international godkendelse til automatiseret kørsel.

Men det er nu sket for BMW Group. Som den første tyske bilfabrikant har de fået grønt lys efter den nye UN-regulering UN Regulation No. 171 (DCAS), der tillader niveau-2 hjælp­esystemer.

Og det er ikke bare “hjælp” man får, når man sætter sig rattet.

Det er “hands-off”-kørsel på motorvej, hvilket vil sige, at bilens elektroniske system, “Motorway Assistant”, er godkendt til at være sikker nok til at overtage kørslen.

Hvordan virker systemet så? Det giver BMW Group en forklaring på i en pressemeddelelse, hvor der blandt andet står: “Hvil behageligt hænderne i skødet, og indled overhalingsmanøvrer med et blik i sidespejlet”.

Annonce

Se om DU kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Du får svaret med det samme. Ingen salgsopkald. Tjek her!

(Foto: BMW Group/PR)

“Motorway Assistant” er i første omgang godkendt “i flere europæiske lande” til den nye BMW iX3, men godkendelsen gør det muligt for BMW Group at tilbyde “Motorway Assistant” med niveau-2 “hands-off”-funktion i adskillige andre modeller og lande i fremtiden, lyder meldingen fra den tyske bilfabrikant.

BMW tilføjer, at systemet vil blive udvidet med “et udvidet udvalg af funktioner” og “yderligere innovative assistentfunktioner” så som kørsel i byer.

Den nuværende generation af har fået tildelt Tech Award i kategorien “Komfortassistentsystemer” af det tyske bilmagasin Auto motor und sport.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

130 km/t uden at holde ved

“Motorway Assistant” har tilladelse til at køre med føreren “uden hænder på rattet” på motorveje med en hastighed på op til 130 km/t – vel at mærke mens systemet styrer, skifter bane og guider ruten via øjenbekræftelse.

BMW kalder det “symbiotic”-kørsel, og mener hermed at chauffør og bil arbejder sammen med algoritmer og kunstig intelligens i et samspil, hvor føreren stadig har ansvaret, men kan nøjes med at være klar til at gribe ind.

For dig som bilist betyder det, at du kan sætte dig bag rattet i en bil, og lovligt tage hænderne fra rattet – men du bliver ikke frigjort fra opgaven som fører.

Sagt på en anden måde: Hvis du køber sådan en bil, er det ikke lig med ferie-mode på motorvejen. Det er komfort med en fod i den digitale fremtid – og en hånd på sikkerheden.

Konklusionen må være, at BMW har scoret et teknologisk og regulatorisk mål. Men sejren er ikke entydig. Der er stadig stor forskel på “hands-off” og “autonomt”.

Mere til historien

BMW har ikke en model de ti mest solgte biler i Danmark i oktober. Se listen her

EU-kovending: Benzin- og dieselbiler stadig tilladt efter 2035?

Det lignede dødsstødet til benzin- og dieselbiler. Men nu foreslår EU-Kommissionen at sænke klimakravene, så nye fossilbiler alligevel kan få lov at rulle ud på vejene.

(mere…)
50 procent flere elbiler i julen: Her er risikoen for ladekø størst

TIP: Antallet af elbiler er steget med 50 procent siden sidste år. Det øger risikoen for flaskehalse, når en halv million biler skal krydse landet. Få guiden til at undgå ventetid her, og se præcis hvornår du skal køre for at få lynladeren for dig selv.

(mere…)
Elbilsalg: Danmark fastholder 2. plads

Salget af elbiler stormer frem. 7 ud af 10 nye biler i Danmark kører nu på strøm. Alligevel blegner de danske tal ved siden af nabolandet, der leverer en suveræn præstation. Se tallene for november her.

(mere…)
Kæmpe U-vending: Dropper forbud mod benzinbiler

Det ellers så sikre dødsstød til forbrændingsmotoren er nu officielt aflyst. Ambitionerne sænkes, og det ændrer spillereglerne for bilindustrien.

(mere…)
Mercedes GLB EQ: Detaljen de ikke taler højt om – tys tys

Alt er forbedret i den nye elektriske familiebil fra Mercedes. Men fysikkens love sætter en begrænsning, som koster dyrt på rækkevidden. Vil den kravle op ad salgslisterne?

(mere…)
“Aldrig Audi igen”: Danske Audi-ejere i chok over værkstedsregninger

Fejl i soltag, dørlåse og motor. Listen over defekter vokser. Nu samler 900 danskere sig i protest. En Audi-ejer måtte af med 138.000 kroner for én reparation.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram