Qualcomm annoncerer Snapdragon 8 Elite Gen 5
Næste generation af det populære flagskibs-chipset er klar med fokus på AI-oplevelser og gaming på mobilen.

Qualcomm har officielt afsløret sit nyeste flagskibs-chipset, Snapdragon 8 Elite Gen 5, der er designet til at drive den næste generation af Android-smartphones.
Med et markant spring i ydeevne og energieffektivitet lover Qualcomm at revolutionere både AI-oplevelser og gaming på mobiler.
LÆS MERE: Qualcomm vil opdatere Android-chipsets i længere tid
Det nye chipsæt indeholder en opdateret Oryon CPU, der leverer forbedret single- og multi-core ydeevne, samtidig med at den er op til 35 procent mere energieffektiv.
Den forbedrede Adreno GPU lover en stigning på 23 procent i gaming-performance og et fald på 20 procent i strømforbrug, hvilket vil give en bedre og længerevarende spiloplevelse.
Også den opdaterede Hexagon NPU leverer 37 procent hurtigere AI-ydeevne, hvilket muliggør mere personlige AI-funktioner, der kan lære af brugeren over tid. Det skriver The Verge.

På kamerafronten introducerer Snapdragon 8 Elite Gen 5 en “beregningsmæssig video-pipeline”, der bruger AI til at forbedre videoer på et billede-for-billede-niveau. Den understøtter desuden kontekst-bevidst autofokus, auto-eksponering og auto-hvidbalance, hvilket sikrer bedre billeder.
Med et nyt X85-modem lover chippen også op til 50 procent lavere forsinkelse under gaming via Wi-Fi. De første enheder med Snapdragon 8 Elite Gen 5 forventes at komme fra de sædvanlige Android-producenter i den nærmeste fremtid.
Mere til historien
Manchester United og Qualcomm indgik op til sæsonen 2024/2025 en sponsoraftale, der betyder, at Manchester United har fået “Snapdragon”-navnet på kamptøjet.