Nyt DJI Mic 3 trådløst mikrofonsæt skruer op for lyden
DJI Mic 3 – et kompakt, men professionelt mikrofonsystem, er netop lanceret. Her er detaljerne.

DJI har løftet sløret for sit seneste skud på stammen inden for lydudstyr. DJI Mic 3, der ligesom forgængerne er kompakt.
En af de mest markante forbedringer er muligheden for at tilslutte op til fire sendere og otte modtagere, hvilket forenkler flerkameraproduktioner og optagelser med flere deltagere.
Mikrofonen er også den første i serien, der tilbyder automatisk justering af lydstyrken, så overstyring forhindres og lydniveauerne bliver ensartede.
Derudover er de forudindstillede lydprofiler for stemmeoptagelse forbedret og støjreduktion er implementeret – støjreduktionen har to niveauer men kan også deaktiveres.
DJI Mic 3 er en mere avanceret, og dyrere udgave, end DJI Mic Mini, som du kan læse min anmeldelse af her.
Lossless lydkvalitet
Sættet inkluderer to sendere og én modtager, der kan opbevares og oplades i den medfølgende opladerkasse. Der fås også en version med én sender (mikrofon) og én modtager.
DJI Mic 3 tilbyder tre forudindstillede lydprofiler til stemmeoptagelse: Normal, fyldig og lys.
Disse profiler gør det let at tilpasse mikrofonen til den enkelte bruger og giver øget fleksibilitet under interviews med flere personer, står der i materialet.
Lyden er ukomprimeret og lossless 48 kHz/24-bit mellem sender og modtager.
Hver sender har 32 GB indbygget lagerplads, der laver en backupoptagelse mens udstyret er tilsluttet en smartphone eller et kamera.
Mikrofonen har en rækkevidde på op til 400 meter.
PRIS: Tjek dagsprisen på DJI Mic 3 her (annoncelink)
8 timers optagelse
Den stærke interferensbeskyttelse og automatiske skift mellem 2,4 GHz og 5 GHz frekvenser garanterer desuden en stabil transmission, lover DJI.
Senderen har en batterilevetid på op til otte timer, mens modtageren kan holde i op til 10 timer på en fuld opladning.
Med opladerkassen kan sættet genoplades 2,4 gange, hvilket giver en samlet brugstid på op til 28 timer. En hurtigopladning på blot fem minutter giver tilsvarende to timers brug.
Salgspakkerne indeholder kabel til kamera samt slutning til smartphone via USB-C stik.
DJI Mic 3 kan købes hos DJI Store Nordic og hos udvalgte forhandlere.
- DJI Mic 3 (2 sendere (mikrofoner) + 1 modtager + opladeetui): fra 2.399 kr.
- DJI Mic 3 (1 sender (mikrofon) + 1 modtager fra 1.599 kr.
Aktuelle priser på DJI Mic 3
Herunder kan du se dagspriserne på DJI Mic 3.
Vi henter priserne. Vent venligst ⏳
Indlæses priserne ikke?
Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.
Mere til historien
Med i salgspakken til det store sæt medfølger fire vindhætter – to sorte og to lyse.