Afgiftslettelse ændrer alt for ladeabonnementer til elbiler

Regeringen har detoneret en bombe, som tvinger ladeoperatørerne til at gentænke deres forretningsmodel.

Der er nu over 25.000 offentlige ladepunkter i Danmark (Kilde: Mobility Danmark)
Regeringen vil sænke elafgiften i 2026 og 2027. (Foto: Mobility Danmark/PR)

Hvis SVM-regeringens forslag om at sløjfe elafgiften bliver til virkelighed, så er det med slut ladeabonnenter. Det vurderer administrerende direktør for elselskabet Ewii, Lars Binderup Bjørn.

– “Alle ladeabonnementer på elbiler bliver værdiløse nu,” siger han til Energiwatch.

Ewii er landets femtestørste ladeudbyder og lokker i kapløb med konkurrenterne kunderne med, at de kan købe ladeboks til hjemmet og betale ladeoperatørerne for at sørge for refusion af elafgiften for den strøm, der bruges til at oplade elbilen derhjemme.

Både hos Ewii og Andel fik regeringens melding den 21. august om at sænke elafgiften til laveste niveau (den lavest mulige elafgift er EU’s minimumssats på 1 øre pr. kWh – inkl. moms) til nytår fart på nye tanker om forretningsmodeller.

De nuværende 72,7 øre i elafgift er en del af forretningen nemlig administrationen og refusionen af elafgiften.

– “Det er jo en af de opgaver, som vi har varetaget indtil nu, så der kommer vi jo bare til at produktudvikle og sørge for, at vores nye produkter måske bliver sammensat på en anden måde,” siger administrerende direktør i Andel Energi Marlene Holmgaard Fris til Energiwatch.

LÆS MERE: En elbil kan spare dig op til 14.000 kroner årligt

Retur til elnettet er en mulighed

Den tanke er John Dyrby Paulsen, direktør i brancheorganisationen Dansk E-mobilitet, med på. Han mener blandt andet, at muligheden for at sende strøm tilbage fra bilbatteriet til elnettet er noget som elselskaberne fremover vil kunne tilbyde til elbilejerne.

Det anslås, at der står cirka 250.000 ladebokse rundt om i Danmark.

Ifølge Videncentret Bolius vil en gennemsnitlig dansk familie med elbil opnå en samlet årlig besparelse på godt 6.000 kroner, hvis SVM-regeringen får sænket elafgiften til 0,8 øre pr. kWh.

Regeringen vil sænke elafgiften i 2026 og 2027 og hos interesseorganisationen Green Power Denmark jubles der.

– “I dag kommer hovedparten af strømmen fra grønne kilder som vindmøller og solceller, og det er et kæmpe paradoks, at det, vi skal bruge mere af, er belagt med en tårnhøj afgift,” siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, til Ritzau.

– “Regeringen kan ikke finde på en mere fornuftig afgiftslettelse, end den har gjort her,” jubler direktøren og tilføjer, at han tror, at det bliver svært for regeringen – eller et nyt Folketing – at genindføre elafgiften.

Sænkelsen af elafgiften er et forslag fra SMV-regeringen, der er en del af finanslovspakken. Forslaget er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Elbiler er i gennemsnit 25 procent billigere at eje og køre end benzinbiler, viser analyse. Læs mere om det her

Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres mønstret i de mange e-tron-fejl

NY UDVIKLING: Mens initiativgruppen nu dokumenterer klare fejlmønstre på Audi e-tron, har FDM netop opdateret listen over de alvorlige tekniske svigt. Samtidig lander en ny Audi-direktør midt i krisen. Se de seneste opdateringer her.

(mere…)
Verdenspremiere: Ny stor Hyundai elbil med lynhurtig 800-volt teknik

Hyundai udvider nu deres elektriske offensiv med en kraftfuld nyhed. Elbilen kommer i 2026.

(mere…)
MG salg slår rekord: 300.000 biler solgt i Europa

Den kinesiske bilgigant stormer frem i både Europa og Danmark. Se de nye tal bag succesen og find ud af, hvilke modeller danskerne køber flest af.

(mere…)
Skoda Elroq runder 10.000 biler: Danmarks mest solgte i 2025

Skoda Elroq har netop sat en historisk rekord i Danmark. Den elektriske SUV er nu landets mest solgte bil efter 10.000 leveringer på rekordtid.

(mere…)
Undgå ladekø i ”det sorte hul”: Her er den største risiko i julen

GUIDE: Antallet af elbiler er eksploderet med 50 procent siden sidste år. Det lægger et massivt pres på lynladerne over julen. Her er tips til at styre udenom ladekøen, mens trafikken peaker.

elbil oplader clever lynoplader
Vejdirektoratet og Clever er enige: Mellem klokken 11 og 15 opstår ”det sorte hul” i juletrafikken, hvor risikoen for både kø på asfalten og ventetid ved lynladerne er størst (Foto: MereMobil.dk)

Skal du tværs over landet i julen 2025? Så er du en del af en historisk stor flok af elbilister. Med over 500.000 elbiler på de danske veje er presset på infrastrukturen større end nogensinde før.

Selvom ladeinfrastrukturen er udbygget markant, viser data fra både Vejdirektoratet og ladeoperatøren Clever, at der opstår en kritisk flaskehals midt på dagen.

”Det sorte hul” mellem kl. 11 og 15

Ifølge Vejdirektoratets juletrafik-prognose er der i dag (lillejuleaften) særlig risiko for tæt trafik og kødannelser mellem kl. 11.00 og 14.00, især i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Dette tidsrum falder næsten præcis sammen med ladeoperatørernes "sorte hul".

Clever melder nemlig om spidsbelastning på lynladerne mellem kl. 11.00 og 15.00, hvor aktiviteten forventes at ligge op mod 30 procent over normalen.

LÆS MERE: Audi-oprør eskalerer: Nu dokumenteres de mange fejl

4 gode råd til elbilister i juletrafikken: Sådan undgår du ladekøen

  1. Søg væk fra motorvejen: Undgå de mest populære "hotspots" som Køge, Ringsted, Odense og Fredericia. Find i stedet lynladere ved supermarkeder eller byggemarkeder lidt væk fra de store knudepunkter.
  2. Husk at opvarme batteriet: En kold elbil lader langsomt. Hvis du ikke forvarmer batteriet, kan ladetiden fordobles i vinterkulden. Indtast ladestanderen i bilens navigation. Så forvarmer mange biler automatisk batteriet, så det er klar til at modtage strøm lynhurtigt, når du ankommer.
  3. Stop ved 80 procent: De sidste 20 procent (fra 80 til 100%) tager ofte lige så lang tid at lade som de første 80 procent. Kør videre, når du har nok strøm til at nå frem. Det får afviklet køen hurtigere.
  4. Udnyt ydertimerne: Kan du køre før kl. 10 eller efter kl. 17? Så er der markant bedre plads, selv på de store rejsedage.

Selvom antallet af elbiler er steget eksplosivt, er ladeinfrastrukturen fulgt ret godt med. Clever har alene det seneste år øget antallet af lynladere med 31 procent for at imødekomme det stigende behov.

LÆS MERE: Ny Clever-funktion: Nu kan du oplade elbilen ved internetnedbrud

Hold øje med 2. juledag

Når julemiddagen er overstået, vender trafikken.

Vejdirektoratet forventer fornyet pres den 26. december, når folk søger retur mod Sjælland.

Igen er det tidsrummet mellem kl. 11.00 og 14.00, du skal forsøge at styre udenom, hvis du vil have lynhurtig adgang til strømmen.

Du kan altid følge den aktuelle trafiksituation og se eventuelle hændelser på Vejdirektoratets Trafikinfo.dk.

Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 19. december 2025. Teksten er den 23. december 2025 aktualiseret.

Mere til historien

Elafgiften styrtdykker efter nytår, hvilket burde være en glæde for dig med elbil. Men tjek lige din elregning en ekstra gang – flere selskaber skruer nemlig prisen op, netop som afgiften ryger ned.

MG S6 EV pris: Her er de danske priser på ‘Tesla-udfordrer’

Nu er de danske priser på den nye MG S6 EV officielle. Den elektriske SUV lander med en startpris, der går direkte efter Tesla Model Y. Se alle priserne her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram